Sygelig bekymring - symptomer og behandling

Når dine bekymringer bliver sygelige, gør de ikke noget godt for dig.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Sygelig bekymring er som gnisten, der antænder angst, udover at være en ubrugelig kilde til smerte. Derfor må du lære dit sind at slappe af og fokusere mere på løsninger. Du skal holde op med at forvente ødelæggelse og negative resultater.

Sygelig bekymring er som et rum, der gradvist løber tør for ilt. Du er fanget i en labyrint uden nogen udgang, et hus uden vinduer. Det er som at løbe ned ad en skrænt uden at forstå, hvorfor man ikke kan vende om. Som du nok kan se, er denne psykologiske tilstand grundlaget for angstlidelser.

Så hvorfor gør man det? Hvorfor er det menneskelige sind så opsat på at være med i sådan en foruroligende situation? Noget, du skal forstå, er, at bekymring i den grad er den kognitive del af angst. Det er herfra, den får sin næring, og det er det, der gør den så modstandsdygtig. Samtidig må du ikke overse et andet aspekt: Bekymring næres af angst.

Folk har det med at bekymre sig, når de ikke ved, hvad der kommer til at ske. Når man siger til sig selv. at noget dårligt vil ske. Eller når vi tvivler på os selv og vi kommer til at tvivle på næsten alt. Man kan kan konkludere, at det hele bunder i negativitet, men så tager man fejl. For faktisk står skyggen af frygt bag det hele.

Frygt fører til angst

Når frygten er sygelig, bliver den til mental angst. I sådan et mentalt scenarie kan hverken tanker eller ønsker udvikle sig…for slet ikke at tale om håb. Derfor skal du genkende den slags tankemæssige mønstre, så du kan deaktivere dem. Læs videre og find ud af mere om emnet.

Hvorfor bekymrer du dig og hvad skal det gøre godt for?

Bekymringer er en normal psykologisk proces. Deres formål er at løse et problem, noget, som, uanset årsagen, stjæler din sindsro. Denne kognitive, følelsesmæssige og psykologiske aktivering får dig til at bruge, under normale omstændigheder, bestemte overlevelsesstrategier for at håndtere usikkerhed, frygt og løse problemet.

Det er også interessant, at interessen for emnet om bekymring er steget betydeligt de seneste år. Traditionelt set har forskerne næsten udelukkende fokuseret på, hvorfor mennesker bekymrer sig og hvordan det påvirker deres angst.

Men i de senere år har undersøgelser, som for eksempel et ledet af Mark Freeston fra University of California, forsøgt at finde årsagerne til bekymring, som gælder de fleste mennesker.

Dine bekymringer skyldes to helt bestemte ting

Ifølge undersøgelser af Freeston og hans team, har de fleste af dine bekymringer to årsager:

• Du bekymrer dig, fordi du forventer noget negativt. Du frygter for eksempel at skuffe andre, ikke at opnå, hvad du ønsker, eller at miste noget, der betyder noget for dig. Du kan også føle skam, fordi du ikke gør nogle ting på en bestemt måde.
• Den anden grund til, sygelig bekymring er ret speciel. Helt generelt er du kommet til at tro, at det med at bekymre sig meget er ensbetydende med at tage ansvar. Det er som om, at hvis du bruger mange timer på at tænke over ting, så kan det hjælpe dig til at finde en løsning og få mere kontrol over situationerne. I virkeligheden er det ikke altid sådan, fordi din overdrevne bekymring faktisk bare giver næring til din angst.

Sygelig bekymring og selvsving

Overdreven bekymring kommer fra sygelig bekymring. De er sindstilstande, hvor du ikke kan lade være med at tænke på de samme ting og forvente negative resultater. Det er en slags spekulationer, som slet ikke løser problemer, men gør dem større og samtidig øger din følelsesmæssige stress.

Det er samtidig vigtigt at lægge mærke til en ting: Sygelig bekymring kommer af et selvsving mellem din mandelkerne og din frontallap. Mandelkernen er et område i hjernen, der skal opdage fare og sende alarmsignal til hjernen. Et signal, der oversættes til helt specifikke følelsesmæssige tilstande: Frygt og angst.

I sådanne situationer er din frontallap ude af stand til at tænke logisk og reflekterende og dermed give mere præcise reaktioner mod dine bekymringer. Hvad kan du gøre under de omstændigheder?

Tre nøgler til at håndtere sygelig bekymring

Én måde at reducere sygeligelig bekymring, og den negative energi, den giver hjernen, er at tale. Verbale strategier virker som en mekanisme, der mindsker angst.

• Hav derfor en dialog med en, der ved, hvordan man lytter, forstår og står dig nær. Når du taler med andre mennesker, kan du få øje på irrationelle tanker og de ting, der forvolder dig smerte.
• Det næste skridt er at slappe af. Så er det nemlig lettere for dine følelser at komme i balance for din hjerne at trække vejret og slippe dine tanker fri. Dermed mister angsten magt. For at nå dette ideelle, indre mål findes der strategier, såsom afslapningsøvelser, gåture og mindfulness.
• Det tredje skridt er at holde op med at være besat af et problem og fokusere på løsninger. Det er ligegyldigt, hvordan du endte i den situation, Så det sidste, du skal gøre, er at tænke på, hvad der kan eller ikke kan ske. Det vigtigste er at definere problemet objektivt og tænke på handlingsmuligheder.

Afslutningsvis vil vi kun påpege én ting: Hvis du bliver ved med at ligge under for en tilstand af sygelig bekymring, så må du tale med en professionel. Der findes mange effektive behandlingsformer, som kan hjælpe dig til at ændre det og forbedre dit velvære.