Den sværeste modstander at slå findes i dit hoved

Den sværeste modstander at slå for at overvinde mine problemer findes inde i mig. Mit hoved råber op for at bønfalde mig om at få muligheden for at overvinde den, og alligevel insisterer jeg på at bebrejde spøgelser, der ikke eksisterer. Ved deres blotte eksistens giver jeg dem autoritet.

Mens jeg overvejer mulighederne for at fortsætte fremad, forstår jeg, at ved at hoppe over gærdet, hvor det er lavest, vil det være det mest beroligende for mit velbefindende. Husk, at i sidste ende er udefrakommende fjender mareridt, der skal overvindes. Men indre fjender har brug for forståelse og styrke.

Styr din frygt

Forestil dig, at jeg forstår alt dette, og min frygt, min mest standhaftige rival, taber kampen mod mig. Hvorfor ikke? Frygt, der sløver mig, har magt over mig, da den bare ønsker at se mig lide nederlag. Men den frygt, jeg kan sætte navn på, kan jeg styre og bruge til at opbygge mod og selvværd.

“Kald ikke nogen, der er bange, for en kujon, bare omfavn dem, og sig, til forskel fra noget andet, så eksisterer monstrene, indtil man navngiver dem.”
-Elvira Sastre-

Millioner af gange har vi været fulde af drømme, og vi troede, at vi ikke kunne opfylde dem, fordi omstændigheder eller mennesker hindrede os i det. Men sandheden er, at vi de fleste af disse gange glemmer magten, andre har over os, som vi selv har givet dem. Omstændighederne bliver mindre dystre, jo mere vi står til ansigt med dem.

Brug sværhed som motivation

Omstændigheder eller mennesker kan begge skabe problemer. Jeg har oplevet begge slags, og de er sikkert forskellige fra dine, da vi har haft forskellige oplevelser. Vanskeligheder er relative; Det, der virker småt for dig, kan drukne mig.

Udover dette har vi alle også en fælles følelsesmæssig destination: at opnå sundhed og balance i vores følelser. Når jeg begynder at tro, at jeg er inkompetent, at jeg tager mere fejl, end jeg har ret, så har jeg brug for noget, men jeg kan ikke nå det … Jeg skaber en kæmpe rival i mit hoved.

Der er ingen værre følelse end den, der brutalt gør os til vores egne fjender. Så hvorfor forsøger jeg ikke at bruge al denne modgang som motivation? Jeg kan lave en liste over de sten, der blokerer mig. Jeg bruger dem til at bygge dem et sted, der hjælper mig til at føle mig tættere på himlen og mindre forankret til jorden.

Din lykke er i dine hænder

Jeg besluttede, at hvis den største rival at slå er mig selv, så vil jeg kæmpe med mit ønske om at vinde. Jeg vil forsøge at være mere dristig. Jeg vil lade fortiden være fortiden. Jeg vil afvise bitterhed og had. Jeg vil afslutte løgnene og først og fremmest lukke døren i hovedet på de fordomme, der forsøger at skade mig.

Når de udefrakommende fjender vokser, bliver de indre også større. Det er, som om de har en metode til at opdage dig, når du er sårbar og forhindrer dig derfor i at komme videre. Så det første, jeg vil gøre, er at undgå at skade mig selv og give mig selv mulighed for at være min egen bedste ven.

Min lykke skal ligge i mine egne hænder. Er der ikke tilstrækkeligt med skade, som kommer fra verden omkring mig? Hvorfor hindre mig selv? Hvorfor afholde mig selv fra at drømme og opfylde min drøm?