Sådan lever du sammen med en person, der har angst

Sådan lever du sammen med en person, der har angst

Sidste ændring: 15 juli, 2017

Angst er et udfordrende problem, ikke kun for dem, der lider af det, men også for folk omkring dem. Det kan uden tvivl være trættende. Det kræver meget energi. Og ikke alle er villige til at tilbringe deres liv sammen med en, der er så krævende, bliver sur, nemt frustreret og reagerer skidt, når tingene ikke går som planlagt. En person med angst kan nå punktet, hvor de bebrejder andre mennesker for alt, hvad der sker.

Mennesker med angst har en tendens til at være meget impulsive; de tænker ikke, før de taler, de planlægger ikke særlig langt ud i fremtiden og har problemer med intime forholde (det inkluderer kærester, venner og familie.)

“Angst tømmer ikke i morgen for dens sorger, men tømmer kun i dag for dens styrke.”

-Charles Spurgeon-

Hvis du lever sammen med én, hvis angstniveau har overskredet den normale grænsemå du ikke lave fejlen med at gå væk og efterlade dem alene med deres problem. E n person, der lider af angst, har en ubalance af en eller anden grund. Størstedelen af deres reaktioner er ikke rationelle. At sætte dig selv i deres sko vil hjælpe deres situation meget.

Sådan gør du livet med en angstramt person nemmere

Nøglen, som altid i et forhold, er at udvikle en sans for forståelse. At lægge mærke til de følgende ting kan hjælpe dig med at leve med en, der har angst.

Husk personen bag angsten

Din partner, ven eller barn har helt sikkert et helt spektrum af positive personlighedstræk, der kan modvirke negativiteten af deres angst.

Vi kan alle have tider, hvor vi føler os nervøse eller pressede. Men vi fortsætter bagefter med at være rolige og elskende. Så det er vigtigt at se forbi det, der gør dem angst, og sætte pris på de positive kvaliteter i stedet.

Når vi har angst, er vores hjerne ikke i stand til at gå på pause eller “slå fra”. Vi lægger konstant mærke til det, der sker omkring os. Og vi kan ikke sidde stille. Dette emotionelle stadie er meget overvældende; hvis vi tilføjer, hvordan det føles at leve i et fjendtligt miljø, oven på det, bliver tingene bare sværere. Hvorfor ikke bare tage en weekend fri og tage ud på landet eller på stranden med din partner?

Hjælp dem med at føle sig forstået

At sige til dem “jeg forstår, hvorfor du er angst” er ikke nok. Når de har angst, så hjælp dem med at tænke på det på en rationel måde. Sammen kan I komme til de bedste konklusioner og løse problemerne.

De er meget overvældet over situationen og deres nerver. Så bliver tingene ikke bedre af, at du beder dem “slappe af”. Plag dem ikke ved at sige, at de skal “glemme det”, “slappe af” eller “tag en lur”. Jo mere du gør det, jo værre vil de få det.

Snak om det. Der er intet mere frigørende for et andet menneske end at snakke om, hvad de går igennem. Måske bare ved at have en samtale om problemet, vil deres angst måske svinde ind og forsvinde. Hvis de beder om at snakke med dig, så nægt dem ikke det privilegium. Du er måske oasen, de mangler midt i ørkenen. Husk, at aktiv lytning kan være meget hjælpsomt i disse situationer.

Fejr de små ting

Hvis du sætter pris på, at den anden person gør en indsats for at nedsætte deres angstniveauer, og resultaterne er små (men effektive), så lykønsk dem! Sig til dem, at de klarer sig godt. Få dem til at føle sig støttet og anerkendt for deres dedikation.

Vær meget tålmodig, specielt fordi fremgangen er gradvis og langsom. Husk, at enhver forandring til det bedre er velkommen, lige meget hvor lille.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.