Suggestion: Effekten er blot i vores sind

Et af de mest interessante fænomener, som udgør en del af det menneskelige sind, er fænomenet suggestion. Det er en psykisk tilstand, hvori en person oplever stemninger, forestillinger og ideér, som en anden person har foreslået dem. Suggestion er en mental påvirkning af en person. Det kan forklares, som at vi får implanteret noget i vores sind, uden at vi er bevidste om det.

Konceptet virker til at være et meget gammelt koncept. Faktisk er der bevis for, at hypnoseteknikker blev brugt i Kina, Indien, Grækenland, Mexico og alverdens andre kulturer tusindvis af år tilbage. Nogle levn indikerer, at den egyptiske kultur gjorde brug af en version af hypnose, som meget ligner dem, vi bruger i dag. Det er altså 3000 år siden, at egypterne brugte den slags hypnose. I de tider var hypnosefænomenet tæt knyttet med en magisk og religiøs oplevelse.

I det 19. århundrede var Franz Anton Mesmer den første til at forsøge at give en rationel forklaring på suggestionens kraft. Dog kombinerede han videnskabelige observationer med kvaksalveri, og dette var med til at gøre ham til en stor skændsel. Senere blev det Dr. James Braid, der fortsatte med og fik succes med at give suggestion en ordentlig plads i videnskaben. Mange andre videnskabsmænd fulgte hans fodtrin og formåede at forklare hypnosefænomenet, og gjorde dette med koncept omrørende det ubevidste.

De forskellige former for suggestion

De fire forskellige former for suggestion er: Direkte, hypnotisk, indirekte og auto-suggestion. Direkte suggestion er, når en person udøver autoritet overfor en anden person. Hypnotisk suggestion er, når en person er under en hypnotiske trance, som kan opstå på mange måder.

På den anden side, er indirekte suggestion det, der opstår, når andres idéer bliver proppet direkte ind i sindet, som om det var ens egne idéer. Afslutningsvis, er auto-suggestion noget, som en person mere eller mindre gør mod sig selv. Personen bliver induceret i en tilstand, hvori det er muligt at tiltage en ny idé eller forestilling i deres sind. For eksempel, hvis det er koldt, kan personen fortælle sig selv ”Jeg føler ikke, at det er koldt, jeg føler ikke, at det er koldt” i et forsøg på inderligt at tro, at det ikke er koldt.

Der findes også underkategorier indenfor auto-suggestion. Dette kaldes ufrivillig auto-suggestion. Dette opstår, når et individ, uden at ønske det, ender med at overbevise sig selv om noget. I visse tilfælde kan dette være en meget uønsket idé. For eksempel, hvis personen har et udslet på deres hud, kan de få idéen om, at det er noget meget, meget alvorligt. De vælger ikke at gå til lægen, men de er overbeviste om, at de har en meget alvorlig sygdom.

Suggestionens magt

Suggestionen har en enorm magt over vores handlinger og selvfølgelig også over måden, hvorpå vi opfatter virkeligheden. Hypnotisk suggestion bidrager til terapeutiske behandlinger. Dets effektivitet er dog begrænset. Først og fremmest er det, fordi ikke alle er nok modtagelige for hypnose. For det andet er det, fordi suggestioner, udøvet på en tilstand af semi-bevidsthed, ikke holder særligt længe.

Direkte suggestion stammer fra mennesker, der er i stand til at overbevise andre og endda overbevise dem om potentielt farlige idéer. Disse individer fokuserer ikke på folks logik, men i stedet på deres følelser. I særdeleshed, er der et fokus på folks frygt og lyster.

De nedbryder folks vilje og får dem til at gøre, hvad end de vil. Direkte suggestion er en form for suggestion, der er associeret med magt. Det er dog ikke nødvendigvis en stor magt. Direkte suggestion kan observeres i forhold, salg af varer og endda i adfærden af statsministre og diktatorer.

Suggestion er overalt

Indirekte suggestion er mere kompleks og mere udfordrende at spotte. Det opstår i ”Idéernes verden”, som samfundet er med til at opbygge. Adskillige institutioner skaber og promoverer det uden, at vi er opmærksomme på det eller bevidste om det.

Nogle religiøse overbevisninger kan kategoriseres som indirekte suggestion. Idéen om, at der er en anden verden udover den, som vi lever i. Nogle mennesker tror på det bogstaveligt, selvom de ikke har noget konkret bevis for det. Andre mennesker ser det som en trussel, som er nødvendig at bekæmpe.

Auto-suggestion, specielt den ufrivillige form, er mere udbredt i vores liv, end vi nødvendigvis tror. En stor del af hvad vi tror, er rigtigt, er intet andet end et sæt af overbevisninger, som vi kke har noget grundlag for. Meget af det vi gør, gør vi blot, fordi vi har set, at andre mennesker gør det, eller fordi det er helt almindelige vaner.

Vi stopper sjældent op, og tænker over hvorfor, vi gør tingene. Det, som er krystalklart, er, at mange af de overbevisninger, vi har om os selv og om ting generelt, er blot tomme overbevisninger.