Strategier, som hjælper med problemløsning
Albert Einstein var en person, som har fortjent at blive lyttet til. Heldigvis for os efterlod han sig en fantastisk lærdom, såsom dette citat: “Vi kan ikke løse problemer ved at bruge det samme tankemønster, vi brugte til at skabe dem.” Brug denne logik og spørg dig selv, hvilke strategier du bruger til problemløsning?
Blandt en enorm mængde af muligheder plejer folk at bruge to ret pålidelige strategier – eller det tror de i hvert fald. Først vil vi diskutere strategisk problemløsning, og derefter vil vi snakke om paradokset med den tabte nøgle. Vil du med på turen?
Hvilke strategier er brugbare til at løse problemer?
Hvis du konfronterer problemerne på den rigtige måde, vil det hjælpe dig med at lære. Det er altid blevet sagt, at det at begå fejl er den bedste måde at lære på. Men det kan også være smart at gøre tingene på en god måde. Hvis du finder en løsning og dermed løser problemet, kommer du til at tage nogle værdifulde ting med dig på vejen.
Sådan konfronterer du problemer ved hjælp af strategisk problemløsning
Strategisk problemløsning er en model, som kan anvendes i hvilket som helst område og med forskellige sværhedsgrader. Hvis du skal bruge det i praksis, skal du først kende til de tre grundlæggende trin: definition, mål og konfrontation.
Definition
Det første trin er definition. Før du søger en løsning, må du vide, hvilket problem du skal konfrontere. Du skal kende til problemets natur.
En måde, hvorpå du kan definere problemet, er at spørge dig selv, hvad det består af, hvor det er, hvornår det opstod, hvem der bærer skylden for det, hvordan og hvorfor skete det… Med andre ord er det bedst at bruge noget tid på at identificere hver en lille ting ved problemet.
“Hvis jeg havde en time til at løse et problem, så ville jeg bruge 55 minutter på at tænke over problemet og 5 minutter på at tænke på løsninger.”
-Albert Einstein-
Mål
Når problemet er blevet defineret, skal du finde ud af, hvad dit mål er. I stedet for hele tiden at beklage dig uden at finde en vej ud, så spørg dig selv, hvilket resultat du ønsker at opnå. For eksempel, hvis du har et jobinterview om 6 måneder og du ved, at de vil have, at du skal kunne begå dig på et vist niveau i et fremmed sprog, så er dit mål at nå dertil. Måske finder du senere ud af, at du rent faktisk kan lide det sprog og du gerne vil lære mere, men dette er det foreløbige mål.
Tag et kig på dine problemer, analyser og visualiser dem som udfordringer i stedet for trusler. Hvis du ser på dem på den måde, vil det være en kilde, der giver meget mere motivation, producerer meget mindre stress og meget mere tilfredsstillelse.
Konfrontation
Når du så er helt klar over det problem, du har, så er det på tide at etablere en strategi, som kan løse det. Du kender til dit mål og størrelsen af dit problem, så nu er det på tide at tænke over metoden til problemløsning.
Med andre ord bliver du nødt til at kigge på hvilken strategi, der bedst til at opnå dit mål og løse dit problem. Her er nogle teknikker:
- Skub problemet helt til ud kanten. Nogle gange bliver det nødt til at blive værre, før det kan blive bedre. De siger, at det altid er stille efter stormen. Måske kan det være en måde at sætte skub i det hele på, ved at nå til kanten og ramme bunden. Hvis der for eksempel er en brand, er det ofte ikke det værd at redde situationen. For den pris, du skal betale, ville være for høj. Du ville blive nødt til at vente på, at brandmændene slukkede den for dig. Derefter kunne du smide alt væk, så du kan starte fra bunden.
- Bagudrettet planlægning. En anden strategi involverer at arbejde bagudrettet fra løsningen. Det vil sige, at du skal forestille dig, at alt er blevet løst, og så begynde med at undersøge, hvordan du nåede til det punkt, og derefter trinnet før det, og så videre. Det er som at spole VHS-båndet tilbage og se, hvordan strategien udfolder sig. Matematikere bruger for eksempel denne strategi meget, når de skal bevise noget. De begynder fra det, de prøver at bevise. Derfra ser de, om de kan komme til det sted, de allerede har demonstreret.
- Kig nærmere på problemet. For at kunne gøre dette må du visualisere og projektere det i dine tanker. På den måde vil du finde styrken og motivationen til at overvinde uvisheden og blive fri til at finde den bedste løsning.
Den tabte nøgle
Denne problemløsningsteknik kommer fra en bog med titlen: The Situation is Hopeless But Not Serious (The Pursuit of Unhappiness). Med opfindsomhed og humor identificerer Paul Watzlawick visse fejltagelser, som de fleste begår på et tidspunkt.
I “The Lost Key” fortæller forfatteren en historie om en fuld mand, som leder efter sin nøgle under en gadelygte. En politimand ser ham og hjælper ham med at lede et stykke tid, men på et tidspunkt spørger han manden, om han er sikker på, at det er der, han har tabt sin nøgle. Derefter siger den fulde mand nej, han tabte nøglen længere tilbage, men det er alt for mørkt der.
Når vi analyserer problemet, bør vi være sikre på, at vi leder efter løsningen på det rette sted. Vi bliver ofte forvirrede og blindet af “gadelygten”. Måske var den på et tidspunkt brugbar og hjalp os, men det betyder ikke, at den er brugbar for evigt.
Dog er det sådan, hjernen naturligt fungerer. Den ser mentale arkiver igennem for ressourcer, som var brugbare i fortiden. Det er derfor, det er vigtigt, at vi prøver at se udover simple problemer. Du skal analysere dem med det samme og finde den bedste løsning. For vi kender dem ikke altid og har dem ikke altid ved hånden, lige meget hvor meget erfaring vi har.
“Der er altid en velkendt løsning til hvert menneskeligt problem – nydelig, plausibel og forkert.”
Nu har du nye redskaber, du kan bruge til at konfrontere problemerne med. Men husk på, at en kniv intet formål har, hvis personen, som har den, ikke bruger den. Nu er det din tur til at bruge det i praksis ved at gøre brug af din viden, klogskab og positivitet.
