Strategier til at kontrollere impulskøb
Det er meget udfordrende for nogle folk at kontrollere impulskøb. Dem, der godt kan lide at shoppe, har nogle gange svært ved at kontrollere deres impuls for at købe noget, de ikke har brug for. De shopper, fordi det hjælper dem med at kontrollere deres angst. Dernæst bliver deres impulskøb en meget usund mestringsmekanisme.
Næsten øjeblikkeligt efter den lindring, der bliver udløst af deres køb, vil folk med impulskøbsforstyrrelse (CBD) som regel opleve intens skyld og ubehag. Derfor vender deres angst tilbage for fuld kraft, og nogle gange værre end før.
Det er en ond cirkel, der kan skade dem, der lider af det, og personerne tæt på dem. Det er derfor, vi gerne vil dele nogle strategier til at håndtere det.
Karaktertræk ved impulskøb
Impulskøb har en tendens til at være relateret til impulskontrol-forstyrrelser. Impulskøb kendes også som oniomani, og det kan være relateret til humørforstyrrelser, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser. Den primære karaktertræk ved impulskøb er følgende:
- Køb af overflødige og unødvendige ting.
- Føle sig intenst nervøs og bekymret over at besidde tingen.
- Søvnløshed udløst af besættende tanker om at købe tingen.
- Et ukontrollerbart ønske om at shoppe.
- Følelse af umiddelbar tilfredshed og lindring fra de ubehagelige symptomer, når man køber noget.
- Følelser af skyld og utilfredshed efter den indledende rus.
Når man får den ønskede ting, skaber det en øjeblikkelig tilfredshed. Som vi har nævnt ovenstående, vil folk med CBD ofte føle sig forlegne eller skyldige over ikke at kunne kontrollere deres impuls for at købe noget, de ikke har brug for.
Denne skyld bliver større, når købet ikke lå inden for budgettet eller ikke matcher den idé, de har om dem selv (selvkoncept-dissonans).
Denne følelse af, at de gør noget forkert, får dem til at skjule deres adfærd. De lyver nogle gange om, hvor tingene kommer fra, og hvor meget de koster. De resulterende følelser af skam over at være svigefulde kan udløse angst og endda føre til mere shopping.
Ønsket om den lindring, de føler, når de køber noget, er overvældende og overskygger den efterfølgende skyld og skam. Det er en ond cirkel, der er svær at bryde.
Følelser associeret med shopping og konsekvenser på lang sigt
Før de køber noget, føler folk med oniomani sig ekstremt ubehageligt tilpas. Køb af ting er det eneste, der bidrager med lindring. Som et resultat heraf anser de shopping for at være den “magiske” løsning på deres problemer.
Som du har set, har den “magiske løsning” dog konsekvenser. På den ene side forårsager impulskøb meget skyld på den lange bane, hvilket udløser mere shopping. Denne onde cirkel er tilstede i enhver afhængighed. Impulskøbere opbygger også en tolerance over tid, hvilket betyder, at de er nødt til at købe mere hver gang for at opnå den samme følelse af lindring.
En anden faktor er, at impulskøbere hurtigt kommer ud i økonomiske problemer. De er måske nødt til at optage lån eller sælge nogle af deres ejendele for at få nok penge til at blive ved med at købe.
Strategier til at kontrollere impulskøb
Mere end noget andet er psykologisk terapi afgørende for at hjælpe individer med at kontrollere deres vaner. En professionel kan være særligt opmærksom i løbet af perioder med en forøget risiko. For eksempel når folk med CBD bruger noget tid derhjemme med internetadgang.
Det er meget sværere at kontrollere online impulskøb på grund af tilgængeligheden og variationen af varer. Køb af ting online er også en bidragende faktor, fordi det er nemt at glemme, at man bruger rigtige penge.
Det er også vigtigt for familiemedlemmer at forstå symptomerne på denne lidelse. De kan spille en meget vigtig rolle i at hjælpe deres kære med at håndtere afhængigheden. Ellers er der en risiko for, at familien i sig selv bliver en kilde til ubehagelige følelser.
Hvis du finder ud af, at din partner bruger flere penge, end budgettet tillader, er det for eksempel svært ikke at bebrejde ham eller hende for familiens økonomiske problemer. Direkte bebrejdelse og skyld mod den afhængige er slet ikke hjælpsomt, og det kan være en udløser til flere køb.
Her er nogle retningslinjer til at kontrollere impulskøb:
Undgå kredit- og debitkort
Hvis man betaler med rigtige penge, hjælper det med at afføde en opmærksomhed på, hvor meget man bruger. Det er sværere at overrække en bunke penge end et kreditkort.
Som et resultat heraf kan en øjeblikkelig løsning mod impulskøb være kun at have adgang til gavekort. På den måde kan man kun bruge det, man planlægger at bruge, mens man stadig nyder belejligheden ved ikke at bære rundt på penge.
Sæt et maksimum for det månedlige forbrug for at kontrollere impulskøb
Lav et budget for valgfrie køb. Undgå belønning ved at øge denne mængde. Det er godt at fejre, når man opnår sine mål, men hvis man har en shoppingafhængighed, bør denne fejring ikke involvere at købe mere. I stedet skal man dele sine mål med en anden person og nyde anerkendelsen, vedkommende giver, når man når dem.
Tag offentlig transport, hvis man skal på indkøb
Dette vil få folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden man køber for meget. Hvis man føler en impuls for at købe noget, skal man bruge mere tid på at komme derhen, og det vil være mindre komfortabelt. Idéen om kø og være blandt store folkemængder kan være nok til at tale folk fra at foretage unødvendige køb.
Hold øje med forbruget for at kontrollere impulskøb
Hold øje med forbruget i slutningen af ugen eller måneden. Det kan hjælpe folk med at være mere opmærksomme på, hvor mange penge de bruger på unødvendige ting. Man vil også lægge mærke til de ting, der bliver købt, når man føler sig nedtrykt.
Tag afsted med lige præcis nok penge til at få det, der er brug for
Tag kun det præcise beløb penge med til køb af nødvendige ting. På den måde vil man ikke kunne købe noget ekstra. Det er altid hjælpsomt at reflektere over, hvad der er essentielt, og hvad der ikke er. Man skal tænke over det faktum, at det er lettere at føle, at de ting, man køber, er “essentielle”, hvis man er i dårligt humør.
Det er ikke nemt at kontrollere impulskøb. Hvis man ikke forsøger at håndtere problemet, kan det dog kontrollere ens liv. Det kan også påvirke ens relationer til personerne omkring en. Psykologisk terapi kan hjælpe med at komme ud af denne onde cirkel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Black DW. (1996). Compulsive buying: a re – view. Journal of Clinical Psychiatry, 57: 50-4.
Echeburúa, E. (1999). ¿Adicciones…sin drogas? Las nuevas adicciones: juego, sexo, comida, compras, trabajo, internet. Bilbao: Desclée de Brouwer.
Gándara, J. J. (1996). Comprar por comprar. Madrid, Cauce editorial.
Monahan, P. , Black, D. W. & Gabel , J. (1995). Reliability and validity of a scale to measure change in persons with compulsive buying. Psychiatry Research, 64: 59-67.