3 strategier til at overvinde frygt for at tale offentligt
Er du træt af at blive holdt tilbage af din frygt for at tale offentligt? Hvis dette passer på dig, har du sikkert allerede hørt en masse råd. Du kender sikkert alle de almindelige tricks til at komme over det. Nogle virker bedre end andre, men det ser ud, som om ingen af strategierne virkelig tager sig af problemet, ikke? I denne artikel forklarer vi tre nye strategier for at komme over din frygt for at tale offentligt én gang for alle.
For at disse teknikker kan virke, er det vigtigt, at du ved præcis, hvad du skal sige. Du bør næsten kunne huske det udenad. Du skal kende din tale meget godt. Hvis du er bange for at tale foran et publikum, så er det noget, du bliver nødt til at gøre.
1. Konfronter din frygt med “det værste mareridt-” teknikken
Det værste mareridt-teknikken er en meget nyttig strategi for at komme over en frygt for at tale offentligt. Det er en kontrolleret “bekymringsøvelse“, der er en del af “the Brief Strategic Therapy method”. Det indebærer at lave følgende øvelse hver dag. Man skal starte en uge før, man skal tale foran sit publikum:
“Hver dag på samme tid lukker du dig selv inde på dit værelse eller på et sted med blid belysning, hvor du ikke vil blive generet. Lås døren, så du kan være sikker på, at du ikke vil blive afbrudt. Sæt en 30-minutters alarm på din mobiltelefon. Sæt dig i en behagelig stilling, og fokuser i 30 minutter på at føle din frygt for at tale offentligt.
I stedet for at undgå din frygt skal du tænke på alt, der bekymrer dig mest ved at tale foran et publikum. Lad al frygten flyde frit. Når der er gået 30 minutter, og alarmen ringer, skal du afbryde dine tanker og følelser ved at sige “STOP!” Stil dig op, forlad rummet, gå på toilettet, vask dit ansigt og fortsæt din dag og din rutine. ”
“Mod er at vide, hvad man ikke skal frygte.”
–Platon–
2. Del din frygt for at tale offentligt, afslør din “svaghed”
Denne strategi bør anvendes, så snart du starter din tale eller præsentation. Hvis du er bange for at tale foran et publikum, så vil det mest effektive, du kan gøre, være at dele og tilstå din frygt. Forklar til dit publikum, at du er meget begejstret, du er glad for, at de er der, og at du kan regne med deres tilstedeværelse.
Derefter skal du gøre følgende: Bed dem om at tilgive dig, hvis du mister den røde tråd, eller hvis du bliver lidt nervøs. Hvis det sker, er det, fordi du er glad for at give din præsentation og for at have dem som publikum.
Ved at tale om din frygt eller svaghed frigør du dig selv fra presset fra at forsøge at skjule det. Denne strategi frigør dig for at skulle sikre dig, at ingen opdager, at du er bange, og at din frygt går ubemærket hen.
Når du er åben om en svaghed, bliver det til en styrke. Udover det, skaber du en forbindelse med dit publikum og appellerer til deres empati. Husk, at en stor procentdel af befolkningen lider af social angst og/eller en frygt for at tale offentligt.
Dit publikum vil udvise forståelse for dig, og så vil al anspændtheden lige så stille fordufte. Alt dette vil hjælpe dig med at overvinde din frygt for at tale foran et publikum.
“Så snart vi indrømmer vores skrøbelighed, ophører det med at være det og bliver en styrke.”
–G. Nardone–
3. Kontrollér din vejrtrækning, og begynd ved at tale meget langsomt
At styre vejrtrækningen er et af de mest nyttige værktøjer til at overvinde frygten for at tale foran et publikum. Man skal koncentrere sig om at trække vejret dybt og trække vejret fra mellemgulvet (fra din mave i stedet for fra brystet). Når man fokuserer alle sine sanser om vejrtrækningen, holder man op med at være så opmærksom på nervøsitet og frygt.
Når man starter sin tale, skal man forsøge at tale langsomt. På denne måde forbedrer man den neurologiske feedback, som talen producerer. Dette styrer frygten effektivt. Hvis man taler langsomt, blokerer man symptomerne på frygt og skaber afstand til dem. Det skyldes, at man fokuserer sin opmærksomhed på noget neutralt, som rytme i ens stemme.
Disse tre strategier er nogle af de mest nyttige strategier til at overvinde frygten for at tale i det offentlige rum. De fungerer i tilfælde af “frygt”, men ikke “fobi” (overdreven intens og lammende frygt). Hvis du har en fobi for at tale foran et publikm, vil disse strategier kun hjælpe dig med at forvirre dig selv. Hvis du har en frygt for at tale foran et publikum, så øv disse strategier og se dig selv overkomme din frygt. Du kan gøre det!