Strategier til at håndtere sorg og konsekvenserne
Når du vælger strategier til at håndtere sorg, kan de enten hjælpe dig igennem det, eller gøre det sværere at erkende dit tab. Læs med, og find ud af mere!
Alle har prøvet, eller vil komme til, at opleve tab, på et eller andet tidspunkt i deres liv. Hvad enten det er, at en, man har kær, dør, at blive fyret, eller at skulle flytte, handler det altid om at miste noget, der virkeligt var vigtigt.
Sorg følger efter ethvert tab. Det er en proces, hvor du må bearbejde dine følelser, og give dit liv en ny retning. Men alle har forskellige strategier til at håndtere sorg.
For nogle mennesker er det nemt at acceptere en ny virkelighed, og tilpasse sig til den. For andre føles det, som om verden falder sammen omkring dem. Forvirring, smerte og vrede piner dem, og frarøver dem enhver glæde.
Det faktum, at alle har deres egne strategier til at håndtere sorg, er årsagen til disse forskelle. Hvis du føler, at din strategi ikke fungerer for dig, kan du faktisk gøre noget for at ændre processen.
Strategier til at håndtere sorg
Håndtering defineres som en række kognitive og adfærdsmæssige handlinger, der iværksættes, når man skal håndtere og bearbejde indre eller ydre krav. En stiuation, som overvælder en person, vil føre til stress. Det er her, at strategierne kommer ind i billedet. De kan hjælpe os med at tilpasse os de nævnte krav.
Sorg er uden tvivl en meget overvældende oplevelse, som får dig til at finde dine overlevelsesmekanismer frem. Men der findes, som vi har nævnt, mange forskellige strategier, og de virker ikke alle på samme måde.
Problem-fokuserede håndteringsstrategier
I dette tilfælde, er alle dine ressourcer fokuseret på det problem, der skal løses. Der findes tre typer af disse strategier:
- Refleksive. At analysere og reflektere over situationen og dig selv, samt at planlægge, hvordan du kommer videre.
- Reaktive. Impulsive og ukontrollerede handlinger, drevet af dine forvrængede tanker.
- Fortrængende. Det er, når du fornægter, hvad der er sket, og undgår at forholde dig til realiteterne.
De refleksive strategier bringer dig tættere på en løsning, mens de reaktive og fortrængende strategier gør det meget sværere for dig.
Så når du bruger en strategi, der fokuserer på problemløsning, så ser du situationen i øjnene, og vurderer, hvor vigtig den er. Du analyserer også årsagerne, og begynder en adfærd, der fører til forandring.
Emotionel håndtering
Dette består i at fokusere din energi på de følelser, som problemet skaber, ikke problemet selv. På den ene side har du den følelsemæssige bearbejdning, som består i at identificere og forstå de følelser, du oplever. På den anden side, så er der det emotionelle udtryk. Dette består i at at give afløb for disse følelser, og dele dem med dig selv og andre.
Emotionel håndtering kan også deles op i de tre kategorier, vi nævnte tidligere: Refleksive, reaktive eller fortrængende. Her handler det refleksive om at analysere dine følelser, reaktive om at give udtryk for dem på en impulsiv og ukontrolleret måde. Det fornægtende drejer sig om fuldstændig at undgå dine følelser.
Konsekvenserne af forskellige strategier til at håndtere sorg
Alle de strategier, vi har nævnt i denne artikel, er måder, hvorpå folk kommer sig efter et tab. Hvis du analyserer dem grundigt, vil du nemt kunne genkende dem, du bruger. Hver af disse strategier har forskellige konsekvenser, som afgør, hvor hurtigt du kommer gennem din sorg, og hvor effektiv processen er.
Folk, som ofte benytter en reaktiv adfærd, har større risiko for at opleve en vanskelig sorgproces. De har også større risiko for at få symptomer på angst og depression. Reaktive strategier kan være gavnlige i starten, da vrede kan give dig en fornemmelse af styrke. Men med tiden bliver denne følelse en forhindring for en ordentlig sorgproces.
De, der derimod vælger at give udtryk for følelser, og bruger refleksive strategier, vil opleve en øget styrke og positiv personlig udvikling, efter et tab. Disse strategier kan hjælpe dig til at finde løsninger. Bed om hjælp fra din sociale omgangskreds, og giv ægte udtryk for dine følelser.
Derfor er den bedste måde at håndtere sorg, at identificere, udtrykke, og give afløb for dine følelser på en god måde. Derudover kan mental klarhed og fokus på problemløsning også hjælpe dig. At fornægte problemet, undgå det, eller reagere impulsivt, vil kun gøre dine lidelser værre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bustos Caro, A. C. (2011). Cuando se acaba el amor: Estrategias de afrontamiento, duelo por pérdidas amorosas y crecimiento postraumático en estudiantes universitarios (Bachelor’s thesis, Quito: USFQ, 2011).
- Bermejo, J. C., Magaña, M., Villacieros, M., Carabias, R., & Serrano, I. (2012). Estrategias de afrontamiento y resiliencia como factores mediadores de duelo complicado. Revista de psicoterapia, 22(88), 85-95.