Stop op, lad din sjæl indhente dig: en smuk afrikansk historie

Stop op, lad din sjæl indhente dig: en smuk afrikansk historie

Sidste ændring: 12 maj, 2018

Nogle gange kan en historie røre vores sjæl som intet andet. I denne artikel vil vi gerne introducere dig for en ældgammel afrikansk historie, der taler om en måde at leve på, hvor handlinger går den ene vej, mens hjertet går en anden. De kan ikke nå at mødes. Den lyder sådan her:

Det siges, at en mand rejste ind i de fjendtlige lande i Afrika. Kun hans tjenere var med ham. De bar hver en machete i deres hånd og skar sig vej gennem den tykke plantevækst. Deres mål var at fortsætte for enhver pris.

“En af de største ulemper ved at skynde sig er, at det tager så lang tid.”

Gilbert Keith Chesterton

Hvis de stødte på en flod, ville de krydse den på den hurtigst mulige måde. Hvis der var en bakke, gik de blot hurtigere, så de ikke ville spilde ét enkelt minut. Men pludselig stoppede tjenerne op. Manden var overrasket. De havde kun vandret i et par timer. Så han spurgte dem: “Hvorfor stopper I? Er I allerede trætte efter et par timers vandring?”

Den ene af tjenerne kiggede på ham og sagde: “Nej, hr., vi er ikke trætte. Vi har bare bevæget os så hurtigt, at vi har efterladt vores sjæle. Nu bliver vi nødt til at vente på, at de indhenter os igen.”

En historie, der opfordrer os til at skabe forbindelse til os selv

Vi har alle følt, at vi har mistet forbindelsen til os selv på et tidspunkt. Som om personen, der stod ud af sengen, tog på arbejde og talte, ikke var os, men en fremmed. Det er noget, vi ofte føler, når vi er opslugte af vores travle liv og ikke kan finde vejen ud.

Fjer foran solopgang

Det handler om at finde vores centrum. Som historien siger, så handler det om at lade vores “sjæl” indhente os igen. Nogle gange har vi bare brug for omhyggelig  reflektering over situationen, men nogle gange har vi brug for mere end det.

Hvis vi ikke føler den forbindelse og relative kontrol over vores liv, så kan vi risikere at miste vores motivation. Denne følelse kan blive til  tristhed eller angst. På det punkt bliver alt kompliceret. Men de gode nyheder er, at der er en simpel måde at fikse dette på. Og det kræver kun et par minutter hver dag. Nu vil vi fortælle dig hvordan.

Sæt dig ned et øjeblik

Som tjenerne i den afrikanske historie, så vil det rette være at sætte sig ned lidt, hvis man føler sig afskåret fra sit indre. Det betyder, at man sandsynligvis har haft for travlt. Det har holdt en fra at dufte til roserne og vigtigst af alt fra at møde sjælen på den fælles sti.

Det bedste er at finde en stille stund, ideelt sidst på dagen. Det er dit øjeblik med intimitet med dig selv, og du er det hele værd. Slap af, og spørg dig selv: Hvordan var min dag? Tænk så over tingene, der skete i løbet af dagen.

Solnedgang på savanne fylder din sjæl med ro

Tænk ikke kun på de ting, du gjorde, men også på de tanker og følelser, der dukkede op. Hvad var det første, du tænkte på, da du vågnede? Hvordan havde du det i løbet af dagen med de andre mennesker, situationer og dig selv? Brug mindst fem minutter om dagen på denne mentale gentagelse af din dag.

Reflekter, og lad din sjæl vende tilbage til dig

I starten vil du sikkert kun se en genafspilning af aktiviterne og følelserne. Men lidt efter lidt, som den afrikanske historie siger, så vil din sjæl begynde at indhente dig. Det er en basal måde at komme tættere på sig selv på, men det er kun begyndelsen, de første spæde skridt.

Du behøver ikke at lave en detaljeret liste over alt, du gjorde. Bare lad tingene komme flydende, selv hvis det er rodetFør du ved af det, vil du bemærke en hvisken fra forskellige oplevelser, du ikke var bevidst om. Ekko af de følelser, du ignorerede, og af de ubehagelige følelser, du smed væk.

Solopgang bagved blomst

Gør dette, så kan din sjæl indhente dig. Lidt efter lidt vil du kunne finde din balance igen. Belønningen for denne lille daglige indsats er mere fred. Du får også mere ud af de ting, du oplever, og kommer til at kende dig selv bedre. Det vigtigste er, at du får et værktøj til at kigge grundigt på dit liv med og finde ud af, om det er det, du virkelig ønsker.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.