Steppenwolf: en bog til at hjælpe dig med at reflektere
Hermann Hesse er en af de mest anerkendte forfattere fra det 20. århundrede. Hans mest berømte værker omfatter Siddhartha, Damian, og selvfølgelig Steppenwolf. Jeg vil også gerne påpege, at Hesse foruden at være romanforfatter også var forfatter af mange essays og digte.
Hesse er en veldokumenteret forfatter, der udtrykte sine indflydelser i sit arbejde. Han var fascineret af tysk romantik og beundrede Goethe og Nietzsche. Den indiske og kinesiske filosofi influrerede ham, og han beundrede også Mozart. At læse Hesse’s bøger er en rejse gennem alle disse kulturer og inspirationer. Det er også en rejse ind i Hesse ham selv, og den menneskelige natur.
Steppenwolf er en af Hesse’s mest anerkendte værker, og mange unge læste den i det 20. århundrede. Det er en kort men gennemgribende roman. I Steppenwolf kombinerer forfatteren nogle fantastiske elementer med sine egne tanker og ideer. Hesse præsenterer plottet med en litterær enhed, som vi kalder “fundet manuskript.” I en fundet manuskript roman bryder forfatteren fra bogen, og der kommer en ny forfatter: forfatteren af manuskriptet. Andre forfattere har også brugt denne teknik gennem historien, især Cervantes in Don Quijote.
“Intet tilhører sande mænd. Tid og penge tilhører dem, der er middelmådige og overfladiske.”
-Steppenwolf-
Selvbiografi i Steppenwolf
Vi finder mange ligheder mellem karakteren og forfatteren i Steppenwolf. I denne forbindelse svarer plottet til nogle notater skrevet af protagonisten, Harry Haller, under sit ophold i et lejet værelse. Udlejerens nevø finder notaterne og giver en kort introduktion.
Protagonisten fortæller resten af bogen i første person. Bogen har tre dele. Først “Harry Haller’s Records: For Madmen Only”. I denne del beskriver protagonisten sig som en “Steppenwolf.” Han beskriver sine drømme, delirier, tanker og også hans uenigheder. Den anden del hedder “Treatise on the Steppenwolf.” Dette er et filosofisk og psykologisk essay, der gør det muligt for læseren at dykke dybere ned i Harry’s verden og forstå hans personlighed. Til sidst finder vi en fortsættelse af “Harry Hallers Records: For Madmen Only.”
Således trækker romanen os ind i Harry’s verden, ind i hans tanker og følelser. Han er en ensom mand, der ikke helt passer ind i verden. Harrys karakter inviterer til refleksion. I dette henseende inviterer bogen os til at finde mening i livet i det moderne samfund. I dette moderne samfund ser det for flertalet ud til, at der ikke er plads til de intellektuelle eller dem, der er anderledes. Steppenwolf har været meget populær blandt teenagere som følge af disse plots. Ungdom er jo endnu engang den tid, hvor vi begynder at finde vores sted i verden, og forstå os selv.
Steppenwolf er selvbiografisk
Romanen er på en måde selvbiografisk. Det er en hermetisk roman, der kritiserer middelklassen på daværende tidspunkt. Det er også en bog, der dykker ned i protagonistens dybeste del. Den udforsker hans personlighed og indre verden.
I denne bog ser vi forskellige livsformer, startende med isolationen af protagonisten. Vi opdager også nattelivet, hvor folk tager nydelse til det ekstreme Alt er muligt, der er ingen regler. Karakterene omslutter sig i en sky af stoffer, musik, sjov og sex.
Nogle antydninger om denne romans selvbiografiske karakter
- Initialerne. Protagonisten i Steppenwolf er Harry Haller. Hans initialer falder sammen med Hermann Hesse’s.
- Leve imellem to tidsaldre: Forfatteren og protagonisten lever mellem to tidsaldre. De er fanget i en overgangsperiode, og de er begge misforstået og ensomme personer.
- Ideen om selvmord: Denne idé om “ikke at passer ind” var de intellektuelles pest i det tyvende århundrede. Denne idé er meget til stede i bogen. Idéen om selvmord er tilbagevendende, og selv Hermann Hesse forsøgte at begå selvmord.
- Kvinden: En af de vigtigste begivenheder i Hesse’s liv var hans skilsmisse. I bogen reflekterer forfatteren meget på skilsmisse. Harry fortæller os, at han var gift, men hans vanvittige kone ødelagde hans familieliv. Som følge heraf isolerede han sig selv og blev Steppenwolf.
- Hermine: Hun er den mest betydningsfulde kvindelige karakter. Hendes navn er den kvindelige version af Hermann, og det indikerer en splittet personlighed. Hun er den anden side af protagonisten.
Denne beskrivelse af protagonisten svarer til opbygningen af den overflødige mands arketype. Denne arketype er meget almindelig i litteraturen. Det maler billedet af en kultiveret, intelligent og melankolsk mand, der har tendens til nihilisme. Harry Haller lever i en verden, som han føler, at han ikke tilhører. Han er en “overlegen” mand. Heller er en intellektuel person, der isolerer sig selv. Protagonisten lever i en konstant tilstand af “at være eller ikke være.” Han forsøger altid at forstå sig selv. Han er en slags Hamlet fra det 20. århundrede.
“Hvordan kunne jeg ikke være en Steppenwolf og en fattig enegænger midt i en verden, hvilke ender jeg ikke deler nogen af, og ingen af deres fornøjelser vækker min opmærksomhed?”
-Steppenwolf-
Steppenwolf, en psykologisk refleksion
Bogen Steppenwolf viser de vigtigste kendetegn ved Menippean satire. Denne genre latterliggør intellektuelle folk. Vi ser dette i Hesse’s bog, især i sidste del. Såmænd er bogen en refleksion, der starter med protagonistens smerte. Derefter tager den os til søgen efter latter.
Harry Haller er en klog, men også misforstået mand. Han er overbevist om, at han har en ulv og en mand inde i sig. Haller har mistet interessen for livet, han er en pessimist, og intet omkring ham gør ham lykkelig. Haller foragter den verden, han lever i, og de mennesker, der lever i den. For ham er livet meningsløst. Det er dog kun indtil, at han kommer forbi et oplyst skilt, der inviterer ham til at gå et sted hen ved navn Magisk Teater.
Det Magiske Teater er lignende den kanin, som Alice jagter i Alice i Eventyrland. Det vækker hans interesse, selv om han ikke tør gå ind i starten. Alice ender i en ny verden, helt anderledes end den verden, hun er vant til at leve i. I denne nye verden er alt muligt, og hun er nødt til at konfrontere mange dilemmaer. Hun genkender ikke sig selv, hun ved ikke længere, hvem hun er. Ligeledes sker det samme i Steppenwolf, når Harry opdager det Magiske Teater. Det er starten på en ny verden, som han først skal til at opdage.
Slutningen på bogen
I slutningen af teaterstykket vil Harry falde ned i kaninhullet i teatret. Som følge heraf vil han starte sin rejse mod denne nye uopdagede verden: den sande natur af hans væsen og dens kompleksitet. Gennem spil, historiske figurer og mærkelige situationer vil vi opdage den sande natur af denne mande-ulv, som skal lære at grine af sig selv.
Her vil Harry forstå, at han består af mange “Jeg’er”, som bor sammen i en form for skakspil. Han er ikke begrænset til mand eller ulv; en stor mangfoldighed af personligheder gør ham til den, han er.
Som en konklusion viser Steppenwolf os en ikke-metaforisk maskerade, hvor protagonisten skal finde sig selv. Dette er et hermetisk og refleksivt arbejde på den mørke side af intellektuelle, som også repræsenterer en sindstilstand.
“Skizofreni er begyndelsen af al kunst og al fantasi. Selv kloge mænd er kommet til en delvis anerkendelse af dette, som det kan hentes fra for eksempel Prince Wunderhorn, den fortryllende bog, hvor industrien og smerterne hos en klog mand med hjælp fra genialet af en række galninge og kunstnere (ikke nævnet som sådan), bliver udødeliggjort.”
-Steppenwolf-
