Stanley Kubrick: Livet hos et geni

Stanley Kubrick blev født den 26. juli 1928 i Bronx, New York. På trods af at vokse op i en velhavende, jødisk familie, var Kubrick ateist. Fra sin barndom, havde han en kærlighed til skak, jazz og fotografi.

Disse tre interesser havde en signifikant indflydelse på hans professionelle fremtid. For Kubrick, var skak mere end blot en simpel form for underholdning. Det gavn ham en særlig evne til at tænke, før han gik videre med en idé.

Kubrick så visse ligheder mellem skak og at producere film. Skak gjorde det muligt for ham at observere og analysere, før han foretog en handling. Der er altid et bedre træk, og du kan ikke overlade alt til tilfældighederne.

Han var sådan en fan af skak, at han inkluderede mange direkte og indirekte referencer til skak i sine film. Et eksempel er; 2001: A Space Odyssey, hvor Frank spiller skak mod sin computer, HAL 9000.

Tidligt arbejde

Stanley Kubrick var ikke en god studerende. Faktisk, pjækkede han tit fra timerne, og han fik dårlige karakterer. Ikke desto mindre, var han en ekstremt intelligent, ung mand. Hans interesse for fotografi førte ham til at arbejde for magasinet, Look, i en alder af 16 år.

Hans første udflugt i filmbranchen var i 50’erne med en dokumentar med titlen Day of the Flight (1951). Han besluttede sig senere for at forlade sit job som fotograf og arbejde fuldtid på sin første, længere spillefilm, Fear and Desire (1953). 

Filmen var ikke succesfuld, og Kubrick beluttede sig selv for, at det var en film af dårlig kvalitet, og han skilte sig af med alle kopierne.

Omkring samme tidspunkt, mødte Kubrick en tysk kvinde, han endte med at gifte sig med. Hendes navn var Christiane Kubrick, og hun var Kubricks tredje kone.

Efter adskillige noir film, fik Kubrick anerkendelse for sin film; Paths of Glory (1957). Det var en anti-krigsfilm med Kirk Douglas, der fik ros fra kritikerne.

Helt fra begyndelsen, var Kubrick kendt for sin perfektionisme og absolutte kontrol over sine film. Han havde behov for at kontrollere alle aspekter i processen: Produktion, instruering, distribuering osv. Nogle folk siger, at hans besatte stil havde at gøre med hans kærlighed til skak. Han blev hurtigt berygtet for at være besat, autoritær og perfektionistisk.

Stanley Kubrick selv sikrede sig at minde pressen om, at han blot ønskede, at hans film skulle blive, som han forestillede sig, at de skulle være. Han sagde, at han blot ønskede, at alt skulle ende godt, og at det ikke burde være noget negativt.

Stanley Kubrick: Anerkendelse og mest berømte film

Efter Paths of Glory, fortsatte Kubrick med at anmelderroste film de næste 60 år. Spartacus (1960) var hans første film med et højt budget. Lolita (1962) var en kontroversiel tilpasning af Nabokov-novellen af samme navn. Han producerede Dr. Strangelove i 1964, en exceptionel film med Peter Sellers, og den udødelige 2001: A Space Odyssey (1968).

På trods af hans voksende berømthed, var det ikke let at få et interview med Kubrick, og han dukkede sjældent op i mængden. Han forlod USA for at slå sig ned på den engelske landside, og han fik et dårligt ry som en kold, kvindefjendsk, misantropisk og autoritær mand.

Stræben efter perfektion for Stanley Kubrick

Kubricks perfektionisme fik ham til at udelade rumvæsener i 2001: A Space Odyssey. Da han ikke kunne finde en måde, hvorpå han kunne få dem til at virke virkelige, forekommer de aldrig eksplicit på skærmen. I stedet, overlod han dem til seerens fantasi.

Journalisten, Michael Herr, publicerede en biografi af Kubrick i år 2000. I Kubrick, afvikler han meget af den mytologi og de myter, der omgiver den berømte filmproducent. Ikke desto mindre, portrætterer han stadig Kubrick som en ret besynderlig mand.

Kubrick vidste præcis, hvad han ønskede, når han lavede sine film. Han stod derfor også over for censur i nogle af hans film, såsom A Clockwork Orange (1971). Han brød også med normen ved at filme en af sine film, Barry Lyndon (1975), med naturligt lys.

Kubrick mente, at hvis man ønskede at portrættere livet hos mændene i det 18. århundrede, var man nødt til at nedsænke sig selv i denne periode.

Han besluttede sig derfor for at filme Barry Lyndon med stearinlys og gennemvæde sig selv med dekorationer fra den periode i historien. Hans omhyggelighed førte ham til at udforske nye teknikker og nye måder at lave film på.

Perfektion krævede lang produktionsperiode

I 1980, forfærdede det filmproducerende geni alle med The Shining, en film inspireret af bogen af samme navn af Stephen King. Det var ikke nemt at filme den. Hans konflikt med hovedskuespillerinden, Shelley Duvall, fodrede hans image som en kold og kompromisløs instruktør.

Det var også svært for Malcolm McDowell ved produktionen af A Clockwork Orange, hvor han havde en ledende rolle. Han brækkede nogle ribben og fik en skade i hornhinden under optagelserne.

Kubrick begyndte at sænke hastigheden i 80’erne, efter sin debut med The Shining. Det tog ham 7 år at lave sin næste film, Full Metal Jacket, som vendte tilbage til nogle af temaerne fra Paths of Glory.

Fra en månelanding til Eyes Wide Shut

Kubricks film er alle fyldt med symbolisme. Disse symboler kommunikerer ofte relevant information til seeren. Da 2001: A Space Odyssey kom ud, undergik specialeffekter og film, generelt, en drastisk ændring. Hvor mange film fra dette årti huskes for deres realistiske og utrolige specialeffekter? Husk, alt dette skete, før manden gik på månen.

Det var sådan, legenden startede, da Kubrick faktisk filmede den første månelanding, og det hele var en spøg. Mange folk var overbeviste om, at han havde puttet mange underbevidste budskaber omkring det i hans efterfølgende film, der bekræfter denne teori.

Et eksempel er en scene i The Shining, hvor Dany har en t-shirt på med en rumraket, der siger “Apollo 11, USA”.

Rygtet opnåede momentum, da en falsk dokumentar omkring teorien kom ud, med titlen Operation Avalanche. Nogle folk mente, at dokumentaren var sand, så legenden blev ved med at sprede sig.

I 2016, aflivede Vivian, Kubricks datter, rygterne på Twitter. Hun mindede også alle om, at hendes far havde haft problemer med USA’s regering på grund af sine kontroversielle film. Hvorfor ville Kubrick hjælpe de samme folk, der forsøgte at censurere hans kunst?

På trods af Vivians indsats, fortsatte konspirationerne. Der er utallige teorier på internettet, der handler om, hvordan Kubrick tilhørte et hemmeligt samfund. Nogle folk mener, at hans sidste film, Eyes Wide Shut, var hans måde at afsløre de hemmelige samfund på, der dominerer verden.

De mener, at hans film var som en dødsstraf for filminstruktøren. Mens Kubrick var ret politisk kontroversiel og skeptisk omkring demokratiet, er der ingen måde, hvorpå vi kan vide, om disse teorier er sande.

Stanley Kubricks død

Det, vi ved med sikkerhed, er, at Kubrick døde af et hjerteanfald, da han var 70, den 7. marts 1999, før premieren på Eyes Wide Shut. Han blev begravet i en privat grav i hans baghave, under hans yndlingstræ, uden nogen form for religiøs ceremoni.

Uanset om de fantastiske rygter om Kubrick er sande eller ej, er der ingen tvivl om, at han var en ret talentfuld filmproducent. Han var en produktiv filmskaber, og hans arv har været bevaret gennem årene. Der var nogle film, som Kubrick aldrig fik en chance for at gøre færdige, såsom Napoleon, og endda en pornografisk film, ved navn Blue Movie.

Selvom han aldrig vandt en Oscar for den bedste filmproducent, vandt han en Oscar for de bedste specialeffekter for 2001: A Space Odyssey. Kontroversiel, mageløs, neurotisk og genial… Stanley Kubricks gave til verden var nogle af de mest interessante film, nogensinde.