Spredning af falske oplysninger på de sociale medier
Det er lidt selvmodsigende, at det i en tid, hvor det er så let at få adgang til viden, er svært at få oplysninger. Faktisk bruger vi mere tid på at tjekke, om visse nyheder er falske, end på at søge efter nye oplysninger. Dette forstærkes på de sociale medier, som er det medie, som de fleste mennesker bruger til at holde sig opdateret i dag. Der spredes mange falske oplysninger på de sociale medier.
Spørgsmålet om falske nyheder og generelt misinformation er bredt og komplekst. Det er et onde, der skal udryddes. Det kræver dog tid og koncentration at erkende det. Då det er værd at bruge et stykke tid på at lære, hvordan man beskytter sig mod falske oplysninger. Frem for alt for at vide, hvordan man ikke bidrager til spredning af dem.
Vi vil forklare de vigtigste årsager til, at folk deler løgne på sociale medier, både bevidst og ubevidst, og hvordan man bekæmper dem. Det første skridt er at blive bevidst om denne virkelighed.
Den forsætlige spredning af falske oplysninger på de sociale medier
De, der er dedikeret til at påvirke folk for at manipulere deres adfærd, hvad enten det er til kommercielle eller kriminelle formål, ved, at der er effektive måder at drage fordel af dem på. Her er, hvordan de gør det:
- Bevidst og selektiv fortielse af oplysninger. Medierne er virksomheder med deres egne ideologier. Derfor er upartiskhed udelukket, og de gengiver kun det, de ønsker. Den bedste måde at gøre dette på er at give sandfærdige oplysninger, men trimmet ned.
- Clickbait. Denne type overskrift er en af de mest udbredte former for falske nyheder. De appellerer til læsernes emotionalitet med iøjnefaldende overskrifter for at forhindre dem i at bruge kritisk tænkning. Et eksempel er en annonce, der fortæller dig “Denne fantastiske fødevare vil få dig til at tabe ti kilo på en uge”.
- Kæder og hoaxes. Både på sociale medier og på chat-applikationer er det almindeligt at finde beskedkæder, der advarer om farer, som ikke er reelle. Formålet er som regel at indsamle data fra brugerne, snyde dem eller sprede falske oplysninger i stor skala.
- Manipuleret humor. Selv om det er rigtigt, at satire altid har eksisteret som et politisk våben, er der en forskel, når den bruges med det formål at desinformere. Faktisk spreder de, der ønsker at påvirke andres holdninger, vittigheder, memes og humoristiske opslag, der bevidst indeholder falske oplysninger.
- Deepfakes. Denne type digital audiovisuel montage kræver programmer med kunstig intelligens. De er utroligt virkelige, hvilket gør dem til nyttige værktøjer for dem, der ønsker at sprede næsten uigenkendelige løgne.
Utilsigtet spredning
Alt det ovenstående sætter læseren i en klar situation: Hvordan undgår han/hun at blive redskab til at sprede falske oplysninger på de sociale medier, hvis alle er ude på at narre ham/hende?
Det første skridt er at opdage de mentale mekanismer, som disse hoaxes fungerer på.
Mentale genveje (heuristik)
Stillet over for en enorm mængde oplysninger om begivenheder, der ikke opleves i virkeligheden, bruger hjernen kognitive genveje. Disse gør det muligt for den at behandle så meget som muligt uden at blive mættet. I betragtning af den uendelige strøm af data og nyheder, der når os via de sociale medier, reguleres vores behandlingskapacitet af følgende mekanismer.
- Repræsentativitetsbias. At sætte en person i en kategori på baggrund af nye oplysninger. For eksempel: “Coronavirusset er kinesernes skyld, fordi de spiser flagermus”.
- Tilgængelighedsheuristik. En person foretager en vurdering af sandsynligheden for, at en begivenhed vil ske, på grundlag af sin egen erfaring og viden uden at tage hensyn til resten af oplysningerne. For eksempel: “Engang rørte en mand min bagdel på en natklub, så hvis jeg går på en homobar, vil alle de homoseksuelle chikanere mig”.
- Forankringsbias. At danne sig meninger og træffe beslutninger på baggrund af de første oplysninger. Et eksempel herpå er tallene for ulovlig indvandring. De præsenteres nemlig ofte som en invasion af millioner af onde mennesker, når de i virkeligheden er få, og folk er både almindelige og ufarlige. Folk stopper imidlertid ikke op for at se efter de sande fakta.
Manglende opmærksomhed
Det nuværende design af sociale medieplatforme er baseret på at bombardere brugeren med store mængder af information. Muligheden for at reagere på dem med det samme og dele dem med et enkelt fingerknips tilskynder også folk til at automatisere spredningen af dem uden at tjekke dem.
Illusionen om viden
Hvis du ved meget om et bestemt emne, har du sikkert indset, at de mennesker, der ved mindst om det, som regel er dem, der er mest sikre på deres viden. Dette paradoks er kendt som illusionen om viden, og det er farligt. Faktisk forsøger en stor del af de falske oplysninger, der cirkulerer på internettet, at få brugerne til at tro, at det, de tilbyder, er alt, hvad der er nødvendigt at vide om emnet.
Sådan undgår du at sprede falske oplysninger på de sociale medier
Først og fremmest skal du aldrig sætte din kritiske tænkning ud af kraft. Sørg for at sætte spørgsmålstegn ved alle oplysninger, der når frem til dig. Det er blot et spørgsmål om at kontrollere dens autenticitet.
Prøv desuden at leve langsommere. Selv om systemet vil forsøge at forhindre dig i at gøre dette, skal du blot stoppe op i et sekund ved hver oplysning, du ser, og spørge dig selv “Er det sandt?”. Din søgen efter verifikation vil medføre en indsats og tid. Det vil beskytte dig mod fortsat at sluge information uden filter.
Desinformation, sensationalisme og manipulation af masserne har altid eksisteret. Det nuværende problem er ikke så meget deres eksistens (selv om det er et problem). Det handler snarere om, at falske oplysninger har fundet en ubegrænset distributionskanal på sociale medier og generelt på internettet.
I en verden, hvor vores filtre skal være både individuelle og forskelligartede, og hvor officiel regulering er noget af en joke, er det eneste nyttige værktøj derfor vores egen ansvarlighed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Pennycook, G., Epstein, Z., Mosleh, M., Arechar, A. A., Eckles, D., & Rand, D. G. (2021). Shifting attention to accuracy can reduce misinformation online. Nature, 592(7855), 590-595.
- Montero-Liberona, C., & Halpern, D. (2019). Factores que influyen en compartir noticias falsas de salud online. Profesional de la Información, 28(3).
- Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under Uncertainty: Heuristics and Biases: Biases in judgments reveal some heuristics of thinking under uncertainty. Science, 185(4157), 1124-1131.
