7 spørgsmål til at lære dig selv at kende

For at lære dig selv bedre at kende, bør du stille dig selv nogle spørgsmål. Spørgsmålene i denne artikel giver dig et godt bud på, hvordan du lærer dig selv at kende.
7 spørgsmål til at lære dig selv at kende
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Sara Clemente

Sidste ændring: 07 november, 2022

Hvis du går til terapi, er der tidspunkter, hvor din psykolog vil stille dig spørgsmål, som vil tvinge dig til at se ind i dig selv og lære dig selv at kende. Dette samme sker, når du er sammen med venner og samtalen udvikler sig til en ”dyb” og seriøs samtale. Dette kan også ske, når du læser en bog. Næsten hver eneste øjeblik kan få dig til at tænke over dig selv, hvis du altså er villig til at gøre det.

Nogle spørgsmål gør dig skidt tilpas, fordi de har noget i dig, som du er bange for at konfrontere eller ikke har udforsket endnu. I mange af disse tilfælde betyder det, at du ikke ved, hvordan du skal svare på spørgsmålet. I denne artikel vil vi give dig 7 forskellige spørgsmål, der kan hjælpe dig med at lære dig selv bedre at kende. Læs videre og find ud af, hvad disse spørgsmål indebærer!

Spørgsmål til at lære dig selv at kende

Hvad kan du godt lide ved dig selv? Hvad kan du bedst lide?

Disse spørgsmål kan hjælpe dig med at lære dig selv at kende. Med andre ord, kan de hjælpe dig med at finde ud af, hvor selvsikker du er.

Hvis du stiller dig selv disse spørgsmål, vil du hurtigt finde ud af, hvad du tænker om dig selv. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare.
Eller hvis du har svært ved at finde noget, som du godt kan lide, så er du måske nødt til at finde en teknik til at forbedre din selvsikkerhed. Hvis du gør det, vil du hurtigt opleve, at du har det meget bedre med dig selv. Du vil også opleve, at du har meget mere energi, og at du opnår et vis niveau af følelsesmæssig stabilitet.

Kvinde kigger på sig selv i spejlet

Hvilke fire tillægsord beskriver dig bedst?

Dette er et spørgsmål med formålet om at lære dig selv bedre at kende, som du måske støder på til en jobsamtale. Det er hellere ikke en lille ting. De vil lære alverdens ting om dig blot ved at se på, hvilken rækkefølge du nævner dine svar i. Generelt set er det ret almindeligt, hvis man siger ting såsom ”ansvarlig og seriøs” eller ”hårdtarbejdende, stærk og dedikeret.”

Vores anbefaling er, at du prøver at komme frem til et mere originalt svar. Vælg noget, som viser dine styrker, noget, som du værdsætter, noget, som gør dig anderledes. For eksempel, hvis du er forsigtig, viser det, at du er fornuftig. Hvis du godt kan lide at reflektere over ting og finde løsninger, viser det, at du er analytisk og problemorienteret. Hvis du nyder at hjælpe andre, så bør du fortælle dem, at du er samarbejdsvillig, empatisk eller overbevisende.

Du er nødt til at se ind i dig selv, hvis du ønsker at give et godt svar. Hvis du virkelig ønsker at lære dig selv bedre at kende, kan du ikke blot sige, hvad end du lige kommer i tanke om. Stop og tænk ordentligt over det. Herefter skal du identificere de tillægsord, der beskriver dig bedst.

Hvad har du brug for, for at være glad?

Dette spørgsmål er sandsynligvis et af de bedste spørgsmål, som du kan stille dig selv, hvis dit ønske er at lære dig selv bedre at kende. Hvis dit svar er ‘‘intet, jeg er allerede glad”, jamen så er det jo bare perfekt. Dette betyder jo, at du har transformeret lykke og glæde om til en normal tilstand for dig. Selvfølgelig er du ikke overlykkelig døgnet rundt, men du ved, hvordan du fokuserer på dine indre værdier, hvilket er det vigtigste.

Du er taknemmelig og ved, hvordan du fokuserer på dine prioriteter. Du værdsætter de ting, som virkelig betyder noget for dig. Du kæmper ikke imod nuet og du lever heller ikke i fortiden. Du er i stand til at kunne nyde hvert enkelt øjeblik.

På den anden side, hvis du har en lang liste over ting, som du har brug for, for at være glad, burde du virkelig reflektere lidt over dig selv. Er det virkeligt nødvendigt for dig at få en ny uddanelse, et større hus, en bedre telefon eller en flottere bil? Materielle ting og de roller, som du påtager dig i hverdagen, er ikke så vigtige som din indre essens. Sand glæde er inde i dig, ikke uden på dig. Du bør aldrig glemme dette.

Glad kvinde, der lever i sin egen verden

Hvis du kunne gå tilbage i tiden, ville du så ændre noget?

Vi har helt sikkert alle sammen noget, som vi fortryder at have gjort, eller nogle ønsker om at have gjort noget anderledes. Dette er uundgåeligt. Nogle mennesker glemmer hurtigere end andet, og de ved, at det er bedre at komme sig over fortrydelser. Vi mener dog, at det er vigtigt at kigge tilbage på de oplevelser, som har gjort dig ondt, og at tale om dem. At komme ud med den smerte, kan hjælpe dig med at komme dig over den.

Hvis du føler dig lammet over noget, som du ikke gjorde dengang, er det aldrig for sent at gøre det nu. Lykken favoriserer de tapre: Det er aldrig en god idé at sidde fast i dine minder eller fortrydelser. Den sundeste ting, som du kan gøre, er at acceptere dem, tage ansvar for dem og give slip på dem. Men hvis du mener, at du ikke har nogen kontrol over dette, så bør du få hjælp fra en psykolog.

Hvad gør dig allermest vred?

Kan du holde ting ud? Føler du dig som regel mere irriteret over dig selv, end af andre? Hvordan opfører du dig, når du er vred? Alle disse spørgsmål er meget brugbare, hvis du ønsker at lære dig selv at kende eller hvis du ønsker at forbedre dine forhold.

Hvis du ved, hvordan du måske vil reagere på specifikke ting, så kan du kommunikere dette til menneskerne omkring dig, og heraf hjælpe hinanden med at holde hinanden ud. Hvis det går op for dig, at din type vrede er alt for aggresiv, så kan du prøve at udtrykke den verbalt. Du ønsker ikke at såre andre. Du ønsker blot, at de prøver at forstå din måde at se tingene på.

Pointen er, at du prøver at finde ud af, hvilke ting og hvilke situationer der går dig på. På den måde kan du begynde at gøre brug af en eller anden form for personlig strategi til at håndtere situationen.

Hvad ville dine venner svare, hvis vi stillede dem de samme spørgsmål?

Dette spørgsmål har meget at gøre med dét at lade andre mennesker lære dig at kende. Er du den reserverede type? Ved dine nærmeste venner, hvad dine drømme er? Ved de, hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide, og hvad dine ambitioner er? Helt basalt, kender de dig? Deres svar vil måske overraske dig.

Hvis du er for reserveret og aldrig viser dit sande jeg til andre mennesker, så er der noget, vi ønsker, at du tænker over. Hvis dit forhold til dem er et sandt venskab, så bekymrer de sig oprigtigt om dig. De ønsker at lære dig at kende, og ikke at dømme dig. De ved, hvordan de skal lytte. Dine problemer vil blive deres problemer, og de vil selvfølgelig hjæpe dig med dem. S å prøv at åbne dig lidt op. Så vil du hurtigt opleve deres støtte.

Venner, der snakker og stiller spørgsmål

Nærmer du dig dine mål?

Dette er et af de bedre spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du ønsker at lære dig selv at kende. Reflekter over dig selv én sidste gang. Tager du de små skridt, der fører dig mod dine mål? Eller flyder du blot rundt i din hverdag?

Desværre kan du ikke kontrollere, om du vinder i lotto eller ej. Det, du dog kan kontrollere, er din egen vej og hvem du ønsker at være. Du bestemmer, hvad der kommer til at ske i dit eget liv. De beslutninger, du tager, er med til at bestemme, hvordan din fremtid vil se ud. L ad ikke andre tage beslutninger for dig. Lad ikke hverdagens rutine holde dig nede. Vær ikke bange for at stille de store spørgsmål, for de svar, de giver, vil lede dig til større og vigtigere veje i dit liv.

Så stil dig selv disse 7 spørgsmål for at lære dig selv bedre at kende. Efter du har svaret på dem alle, vil det sikkert gå op for dig, at du har mere magt over dit liv, end du hidtil troede. Men det modsatte kan også ske. Det er måske også på tide, at det går op for dig, at held og tilfældighed også spiller en stor rolle i dit liv. Lige meget hvad bør du altid huske, at udvikling indebærer forandring. Så vær modig!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.