Spædbarnets syn - Hvad kan babyer se?

Spædbarnets syn

Det skal gøres klart, at når det kommer til nyfødte, er ingen af de neurale systemer af menneskets syn fuldt udviklede. Dette inkluderer områder i øjeorganet, som er lige så vigtige som nethinden eller den genikulære kerne.

Babyer kan ikke se pastelfarver

Fovea, som er relateret til at se farver, er underudviklet, selvom den undergår en udvikling i løbet af barnets første levemåneder. Det betyder, at de er meget lidt sensitive overfor kontraster, hvilket de udvikler i denne periode.

Derfor kan babyer, ved fødslen, kun skelne mellem rød, hvid og sort. Når de er omkring to måneder, kan de skelne de fleste farver fra hinanden. Omkring fire til fem måneders alderen kan de se samtlige farver.

Hvis du derfor tilbyder en baby forskellige stykker legetøj i rød, lyserød eller grøn, vil barnet højst sandsynligt vælge det røde. Barnet vil altid vælge den farve med størst kontrast. Er barnet fem måneder, vil det måske vælge det grønne legetøj, eftersom det nu kan skelne farver fra hinanden.

Traditionen med at give babyer legetøj i lyse farver eller pasteltoner er upraktisk i forhold til, hvad de er i stand til at se. De vil ikke kunne se disse farver, når de er nyfødte. Gå derfor efter rødt, hvidt eller sort legetøj med kontraster og klare farver.

Spædbarnets syn – ser babyer dobbelt?

De lige muskler, som gør det muligt at få øjet til at bevæge sig, og de ciliære muskler, som holder linsen, er alt for perfekte og rigide, når et barn bliver født. Disse muskler påvirker evnen til at se, samt de sakkaderende øjenbevægelser.

I takt med at disse muskler løsnes, forbedres synet indenfor spædbarnets første levemåneder. Dette sker som regel efter to til tre måneder efter fødslen.

På grund af stivhed i de ciliære muskler, virker øjets linse ikke helt. Linsen er ansvarlig for at stille skarpt. Derfor har babyer, i de første måneder, svært ved at fokusere på noget, som er tæt på og langt væk.

Derudover har de dobbeltsyn på grund af de meget lidt fleksible muskler, da deres kikkertsyn ikke er udviklet endnu. De kan se to visuelle ting, som ikke overlapper hinanden.

Kan spædbørn opfatte detaljer?

Visuel aktivitet er evnen til at se detaljer og rumlig frekvens. Når det handler om synet i de første måneder, ser nyfødte omkring 30% af, hvad en voksen kan.

Det forbedres fra fjerde levemåned indtil ca. et-års alderen, hvor de har opnået det samme, som en voksen kan se. For at få spædbørn til at se detaljer, er det vigtigt at placere et objekt på en måde, som hverken er for tæt på eller for langt væk. Den optimale afstand er ca. to meter.

Hvordan er det så muligt for et spædbarn at genkende sin mor eller far, hvis deres syn ikke er ret godt? Vi kunne sige, at det er på grund af babyens reelle muligheder. Mennesket er multimodalt, hvilket betyder, at vi bruger mere end én sans ad gangen.

På den optimale afstand smelter informationen om bevægelse og lugtene sammen og når sin genkendelse gennem sensorisk integration.

Præferencer

Babyer vil helst kigge på det, de har mulighed for at forstå. Deres begrænsninger gør, at de foretrækker noget frem for noget andet. Når et barn bliver født, vil det typisk kigge efter kanter, konturer og vinkler på et objekt. Det er, fordi det er der, de kan se kontrasterne bedst. 

Derfor vil babyen ikke kunne genkende et ansigt i begyndelsen. De vil ikke engang se ansigtstrækkene, men foretrække omridset af hovedet. Efter omkring en måned vil spædbarnet begynde at se øjnene, munden eller hagen på et ansigt.

Babyers første kriterier er, hvordan noget ser ud, fremfor hvad objektet forestiller. Deres præferencer vil afhænge af specifikke detaljer ved en given ting.  I løbet af spædbarnets anden måned vil deres præferencer ændres til at blive selve oplevelsen.

En baby vil se begynde at se en mening med tingene. Deres kognitive system er under udvikling og kan allerede beslutte, om et objekt er nyt og interessant.

Forstå objekter som separate enheder fra hinanden

En anden funktion, som ikke endnu er fuldt udviklet, og som påvirker spædbarnets syn, er evnen til at adskille overflade, objekt og baggrund. Det er det, som gør mennesket i stand til at forstå verden, som den er.

En baby er ikke i stand til at skelne objekt fra overflade og bund, før den er fem måneder gammel. Det betyder, at hvis babyen kigger på en vase, og der er en væg bagved, vil den tro, at begge dele er den samme ting.

Fra den femte levemåned kan spædbarnet adskille objektet, hvis det er separeret ordentligt. Bevægelsen hjælper det til at indse denne forskel. Hvis objektet er statisk, vil det ikke være muligt at skille det fra omgivelserne, ihvertfald før den femte levemåned.

Når det handler om ting, som deler overflade, er det ikke, før barnet er omkring fire måneder, at det vil være i stand til at se, at det er to forskellige ting. Det er ligemeget, om de har forskellige farver. Princippet om kontinuitet på de forbundne overflader og princippet om fælles bevægelse er begge relevante. Formen i sig selv fortæller ikke barnet noget.

Spædbarnets syn og ansigtsgenkendelse

I løbet af den fjerde måned, som nævnt tidligere, begynder babyen at se på personers ansigter. Der sker enorme fremskridt i løbet af de første måneder, og de bliver eksperter. Ved to-måneders alderen har de et stort visuelt genkendelsesmønster.

Babyer ser på ansigter mere end nogen anden stimulus og begynder at vise præferencer for kendte ansigter.

Synet spiller nok hovedrollen i udviklingen af spædbarnets opfattelse. De ændringer, som sker i løbet af deres første år, er ganske enkelt enorme. Synet er det, som gør det muligt for spædbarnet at lære verden at kende lidt efter lidt.