Sophie Scholl: kvinden, der stod foran Hitler med en hvid rose

Svære tider skaber modige mennesker. Så i dag bringer vi dig historien om en ung kvinde med mod, Sophie Scholl. For at lære hende at kende, skal vi rejse til Hitlers Tyskland. Et sted og en tid, hvor en kvinde valgte at have sin frygt og konfrontere den, i stedet for at ignorere den grusomme og uretfærdige forfølgelse af mennesker, som hende selv.

I februar 1943 blev Sophie, sammen med en gruppe af andre unge, der havde formet en modstandsgruppe kaldet “Den hvide rose,” beskyldt for forræderi og halshugget på guillotinen. Underligt nok, endte instrumentet, der var designet under den franske revolution til at tage livet på alle modstandere af frihed, med at tage livet på en af dets største fortalere.

“Når krigen ender, vil fremmede tropper komme. Mennesker vil pege mod os og sige, at vi intet gjorde mod Hitler”

-Sophie Scholl-

Historien om Sophie Scholl

“Hvad betyder min død, hvis tusindvis af mennesker begynder at vågne og handle, gennem os,” var Sophies ord, få timer før hun blev dræbt. Hun blev blot 21 år gammel.

Der var kontrol og afskrækkelsesstyrker, som naziregimet truede enhver, der gik imod deres måde at tænke på, med. Men på trods af det var der i Tyskland små grupper, der ikke tøvede med at konfrontere dem. De havde få ressourcer og endnu mindre støtte.

De besluttede, at selvom regimet kunne kontrollere retfærdighed, uddannelse, sundhed eller hæren, kunne det aldrig bryde deres viljestyrke. De kendte risiciene og prisen, hvis de blev opdaget: deres egne liv.

I 1937 ramte faren af regimet tæt på, da nogle af hendes brødre og venner blev illegalt anholdt for at være en del af de tyske unge. Omkring denne tid indså Sophie, at hendes kald var at lære fra sig, selvom hun var begyndt på  Münchens universitet for at læse biologi og filosofi.

Den hvide rose

Alle modstandsgrupper har et navn. Og Den Hvide Rose var den, vores hovedperson blev medlem af. Efter at komme til møder i forskellige national-socialistiske grupper på hendes universitet, var hun tiltrukket af denne gruppe på grund af deres dristighed. Den hvide rose tøvede ikke med at sprede deres besked gennem pamfletter og graffiti på væggene.

De var ikke begrænsede til at diskutere i intellektuelle samlinger, men også fra undergrunden prøvede de at få ordet ud, om at Tysklands stilhed var medskyldig i grusomhederne, Hitler ledte.

Takket være hendes bror, der allerede tilhørte gruppen, begyndte Sophie en karriere indefor “Den hvide roses” propaganda. Det var et meget risikabelt job. For hvis du blev fanget med dette materiale, var der ingen måde, hvorpå du kunne flygte fra anklagen om forræderi.

Hun forsvarede frihed til hendes sidste åndedræt

Den 18. februar 1943 besluttede Sophie sig for at kravle op på taget af hendes skole for at kaste pamfletter ud deroppe fra. Intet ville være sket, hvis det ikke havde været for en af portnerne, der tilhørte nazipartiet, der havde set og meldt hende.

Hun blev fanget og fængslet. Gestapo satte en af deres fortrolige som hendes sambo i cellen. Intentionen var intet andet end at få information for at bryde gruppen fra hinanden. Men personen fejlede ikke blot i at få information ud af Sophie. Personen blev forbløffet over hendes styrke og endte med at blive overbevidst om hendes budskab.

Hverken Sophie eller nogle af de andre fangede modstandere forrådte nogen, til trods for at de blev tortureret. Selv i dag er den hvide rose et syn på frihed, og flere skoler, gader, parker og pladser er opkaldt efter Scholl søskende.