Sommertid under corona-karantænen
Mange har snakket om ændringen til sommertid under corona-karantænen, og hvilke effekter det kan have. Når vi skal tilpasse os længere eftermiddagstimer, kan det udgøre en yderligere stressfaktor oven i den stress, vi allerede oplever.
Der er ingen forskning, der fortæller os, hvad vi vil eller burde opleve, eller hvad andre i lignende situationer har oplevet. Eksperter fortæller os dog, at vi ikke burde opleve meget negative eller problematiske virkninger. Faktisk vil størstedelen af os kun bemærke, at vi får en times mindre søvn.
Hvert år analyserer eksperter og amatører fordelene og ulemperne ved denne ændring fra vintertid til sommertid og sommertid til vintertid.
EU har for eksempel allerede overvejet at sætte en stopper for denne sæsonbestemte vane. Ligeledes advarer medicinske og videnskabelige organisationer os altid om de virkninger, som denne ændring som regel har på vores døgnrytme.
Der er også tale om risici, hvad angår vores helbred. Nogle mennesker skal bruge flere uger på at vænne sig til det, og det er faktisk børn, der bliver mest påvirket. Vi ved dog, at erhvervslivet sætter pris på denne strategi, så de kan udnytte den ekstra tid med dagslys.
En ting er dog sikkert: Vi har aldrig oplevet en tidsændring i en tid, hvor vi er blevet opfordret til at blive hjemme. Vi skal derfor se nærmere på de mulige effekter, det har på os.
To måder, hvorpå sommertid kan påvirke os under corona-karantænen
I løbet af den sidste måned har mange af os prøvet af vågne om morgenen uden at være klar over, hvilken dag det er. Denne forvirring varer kun et par sekunder, men det er en direkte konsekvens af ændringen i vores rutiner.
For mange af os betyder det lige nu ikke så meget, om det er mandag eller søndag, fordi vores livsstil er den samme hele ugen under corona-karantænen.
Det vil sige, at en stor del af befolkningen knap nok vil bemærke negative effekter på grund af ændringen til sommertid under corona-karantænen. Selvfølgelig vil vi bemærke skiftet, men det er faktisk meget muligt, at det for mange mennesker vil påvirke dem mindre, da mange lige nu hverken skal på arbejde eller i skole.
Men de personer, der fortsat skal på arbejde under corona-karantænen, vil opleve ændringer.
Sommertid under corona-karantænen: Personer, der skal blive hjemme
Skiftet til sommertid har den dejlige fordel, at vi vil få mere naturligt lys. Dette kan være yderst positivt – især i denne tid.
Fordele
Når der er mere lys i hjemmet, forbedrer det mange forskellige psykologiske processer. Det stimulerer produktionen af melatonin. Dette fremmer processer såsom en bedre nattesøvn, bedre hukommelse samt produktionen af serotonin, som kaldes for velvære-hormonet.
Det er også en fordel, når vi bruger mindre kunstig belysning. Det er ikke kun en fordel for pengepungen, men når vi lader sollyset trænge ind gennem vinduer og altaner, hjælper det med at motivere os, og det giver os en følelse af velvære.
Ulemper ved sommertid under corona-karantænen
Skiftet til sommertid kan også have en ulempe: Aftenerne bliver længere.
Dette kan få os til at føle os frustreret, og det vil næsten give os lyst til at gå udenfor og hygge os. Det vil uden tvivl være det primære problem. Det er derfor vigtigt, at du styrker din daglige rutine under corona-karantænen.
Benyt dig af morgentimerne til at udføre forskellige opgaver såsom rengøring og andre huslige pligter.
Hen ad eftermiddagen bør du etablere mere motiverende aktiviteter, så du kan holde dig beskæftiget både mentalt og fysisk. Vær opmærksom på, at det især er i løbet af denne tid, at du skal lære at håndtere din kedsomhed, frustration og angst på en bedre måde.
Personer, der fortsat skal arbejde
Ændringen til sommertid kan være vanskelig for dem, som stadig skal på arbejde hver dag. Det er en stressfaktor, der kan øge angstepisoder, søvnproblemer og en negativ følelsesmæssig tilstand.
Et studie fra University of California af Dr. Beth Ann Malow forklarer, at tidsændringer i sig selv er problematiske for vores hjerner. Alle celler i vores krop har et indvendigt døgnrytmeur.
Dette ur regulerer indvendige processer, herunder kropstemperatur, stofskifte, hormonniveauer, blodtryk og årvågenhed. Som et resultat af dette føler mange sundhedsmedarbejdere og supermarkedsmedarbejdere sig mere stresset.
Det er selvfølgelig ikke alle, der reagerer på samme måde. Men hvis COVID-19-pandemien allerede har påvirket deres angstniveau, så kan skiftet til sommertid udgøre endnu en problematisk faktor.
Det er derfor nødvendigt, at disse arbejdere husker at hvile sig og passe på sig selv. Det er vigtigt, at de får otte timers søvn hver nat, og at de opretholder deres vanlige rutiner. Ligeledes bør de koble af og lindre deres stress, når de ikke er på arbejde.
