Soldatens værste fjende: Posttraumatisk stress

For en soldat kan PTSD blive den barske hverdag.

Et vist niveau af stress er normalt, ja måske ligefrem nødvendigt for at kunne udvikle sig. Men hvis denne stress når op på et niveau, som du ikke kan overkomme, kan du ende med at få posttraumatisk stress (PTSD). Dette var tidligere kendt som granatchok blandt soldater.

I 1980 blev posttraumatisk stress introduceret. Der blev det for første gang anvendt i American Psychiatric Associations klassifikationsguide (den der benævnes DSM-III). Indtil da kunne man bruge betegnelsen granatchok til denne type lidelser, da der var mange soldater, der led af det.

Under Første Verdenskrig navngav lægerne den stress relaterede lidelse, som soldaterne oplevede, som et “udmattelsesessyndrom”. Under Anden Verdenskrig begynde de at kalde det for en “traumatisk krigsneurose”.

Under Vietnamkrigen gik betegnelsen fra “stress under kamp” til “tilpasningsproblem for voksne” til “post-Vietnam syndromet”. Efter Vietnamkrigen tvang det sociale pres eksperterne til at omdefinere konceptet.

Det var så her, betegnelsen PTSD opstod. Eksperterne begyndte at anderkende det som en primær diagnose under gruppen af angstlidelser. I denne artikel vil vi fortælle mere om PTSD som soldaternes værste fjende for nu at sætte det ind i en militær ramme.

Definitionen på og oprindelsen af posttraumatisk stress

Alle oplever stressfyldte eller traumatiske situationer i vores liv. Hvis denne stress bliver mere vedvarende i sin natur og intensitet, kan det skabe en pludselig ubalance i vores mentale struktur. Samtidig kan det blokere en persons adaptive og defensive egenskaber.

Med andre ord så overvælder situationen dem i alle aspekter og de kan ikke modsvare det adaptivt. Som et resultat af dette sætter den traumatiske stress sig fast.

Årsagerne til granatchok eller PTSD er disse udefrakommende oplevelser i deres nærhed, der kan fremprovokere et mentalt trauma. PTSD udvikler sig som en konsekvens af, at man har være udsat for stressfremkaldende traumer, der i alvorlig grad truer vedkommendes mentale og fysiske integritet.

Det involverer samtidig personens subjektive opfattelse af frygt og personens manglende evne til at forstå relevansen i den givne situation.

Forskellige faktorer afgør, om noget udvikler sig til PTSD:

• Intensiteten og alvoren af traumet. Graden af fare, der truer vedkommendes liv, hans eller hendes fysiske og psykologiske sundhed og identitet.
• Vedkommendes grad af eksponering, nærhed og indblandethed i den traumatiske begivenhed.
• Gentagelserne af de traumatiske situationer. Hvis en person skal udsættes for stressfremkaldende traumer igen og igen, svækker det vedkommendes modstand og tilpasningsevne, hvorefter de udvikler PTSD.
• Arten af trauma, personen er blevet udsat for.

Symptomer

Angst, depression, skyld og ubehag er nogle af de mest almindelige symptomer ved PTSD. De mest karakteristiske symptomer for soldaternes syndrom kan opdeles i fire kategorier:

Intrusiv hukommelse: Flashbacks og mareridt

Det er meget almindeligt at genopleve en traumatisk begivenhed igen og igen. Ens følelser og fysiske reaktioner kan være lige så virkelige som ved den rigtige hændelse. Enhver oplevelse i dagligdagen kan udløse flashback, især hvis de på en eller anden måde har sammenhæng med den traumatiske episode.

Undgåelse

Det kan være enormt distraherende at genopleve den traumatiske hændelse igen og igen. Folk med PTSD har en tendens til at undgå andre mennesker og steder, der minder dem om, hvad der skete, og de vil helst helt undgå at tale om det.

En måde at klare smerten på er ved simpelthen at fornægte sine følelser og blokere alt, så man undgår at lide.

Hyper opmærksomme

Folk med PTSD er som regel meget opmærksomme. De er altid i defensiven. De føler, at de er i konstant fare. De er derfor altid på vagt.

Det kognitive humør og forandringer i adfærd

Folk med PTSD bliver ofte meget negative over alt omkring dem og med dem selv. De føler skyld og er ikke i stand til at have positive følelser eller stemninger. De kan også blive aggressive eller voldelige. De bliver også let irriterede, skødesløse og hensynsløse.

Posttraumatisk stress i militæret

Nogle karakteristika hos det militære personel relaterer til og forstyrrer PTSD. Disse elementer vil også forstærke vedkommendes symptomer og de kan gøre klinisk indgriben svært.

• Militær træning. Denne type af træning tvinger dem til at være hyper opmærksomme, hvilket kan være ret farligt, hvis en PTSD patient bliver voldelig.
• Problemer med autoriteter. Dette kan også gøre det svært for dem at acceptere forandringer i autoriteter eller at acceptere en, som ikke besidder det, som soldaten mener er passende eller tilstrækkelig erfaring.
• Hjemsendelse. Når folk i militæret omsider sendes hjem, vil de ofte få en følelser af at være forladt, føle skyld og desperation. De føler det ofte, som om de slet ikke passer ind i deres gamle liv mere. De kan føle skyld for at have overlevet krigen, mens deres venner ikke gjorde det.
• Brutale erindringer om kamp. Hukommelse af særligt farlige situationer, som de har oplevet, kan plage dem.

Klinisk indgriben ved posttraumatisk stress

Behandling for PTSD i en militær sammenhæng er mest effektiv, hvis man kan begynde den med det samme, lige efter den traumatiske hændelse. Dette kan afhjælpe den uro og de komplikationer, der kan komme.

En meget anvendt teknik kaldes “debriefing”, som hjælper dem med at integrere og være opmærksomme på traumatiske hændelser, som gruppen kan have oplevet.

Et andet vigtigt redskab er psyko-uddannelse, som hjælper dem med at forudse symptomerne. At træne i psykoterapi er også et meget nyttigt redskab, der kan forberede soldaterne på, hvad de kan komme ud for i kamp.

Endelig er det vigtigste i psykoterapi, at det skal tilpasse sig hver enkelt persons omstændigheder. Dette kan gøres i en gruppe eller individuelt, men den første er dog meget effektiv, hvis gruppen er meget homogen.