Kender du forskellen på adaptiv og patologisk angst?

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 23 januar, 2023

Det er vigtigt at vide, at der er forskellige typer af angst. Der er patologisk angst, også kaldet dysfunktionel, og der er adaptiv angst, kendt som “normal” angst. Det er vigtigt at vide, da folk ofte tror, at alle typer af angst er negative.

Overordnet kan vi definere angst som en følelsesmæssig tilstand, der er et resultat af en form for skade eller ulykke. Med andre ord forekommer det, når en person tror, at noget slemt vil ske. Disse tanker kan gøre os meget bekymrede. Det viser sig selv som en følelse af ubehag; en blanding af frygt, rastløshed og nervøsitet. Der kan også være fysiske symptomer, såsom hurtig hjertebanken, kvalme og svimmelhed.

Ved adaptiv angst er den forventede lidelse en reel mulighed. Et eksempel er, når vi ved, at vi kommer for sent på arbejde, og vi forventer at blive irettesat for det. Ved patologisk angst føles der også ubehag af frygt for fremtidig lidelse, men ved denne type af angst er det usandsynligt, at det kommer til at ske. Derfor bliver det nærmest til en permanent tilstand. Med andre ord, regner vi konstant med, at noget slemt vil ske.

Angstens rolle i forhold til adapativ og patologisk angst

Adaptiv angst er en indbygget del af os. Opgaven er at beskytte os for at sikre vores integritet og overlevelse. Når der opstår en rigtig fare, forbereder både krop og sind sig på at håndtere den. Hvis vi ikke er forberedte på denne måde, vil en stor følelse af hjælpeløshed overvinde os, når faren rent faktisk opstår. På denne måde har angst faktisk et positivt formål.

Patologisk angst opstår, når en person føler sig ude af stand til at håndtere en fare. De opfatter også farer i situationer, der ikke er virkelige. Når dette sker hele tiden, går du i en tilstand af smerte. I denne smerte ved du ikke engang, hvad du er bange for. Du føler kun frygt, fordi “noget” måske sker.

Angst skaber mange fysiologiske ændringer i vores krop. Vi har brug for, at mange af vores organer (hjerte, nyre og lunger, eksempelvis) arbejder med stor intensitet, så vi er klar til at håndtere faren. Hvis nogen oplever angst på en mere permanent basis, er det ret normalt, at kroppen bliver negativt påvirket. Sygdom er et almindeligt tilfælde af denne type af angst.

Kendetegn ved patologisk angst

Personer, der lider af patologisk angst, har et alvorligt problem. Det er ikke nok bare at give dem et klap på skulderen og sige, at alt nok skal gå. At slippe ud af denne tilstand kræver meget mere end andres gode hensigter.

Første trin i løsningen af dette problem er at vide, om det, du har, kan diagnosticeres som patologisk angst. For at vide dette med sikkerhed, må vi se om denne spænding, vi føler, møder følgende karakteristika:

• Frekvens og intensitet. Ved patologisk angst opleves der jævnligt episoder med angst, som ofte forlænges. De kan opleves med høj intensitet. Ved adaptiv angst er episoderne derimod sjældne. De går hurtigt over, og er ikke lige så intense.
• Reaktioner. Ved patologisk angst reagerer personen uforholdsmæssigt på den stimulus, der fremkalder tilstanden, om den er virkelig eller opdigtet. Eksempelvis, at være bange for tyve, der bryder ind i huset, og bruge hele natten på at sørge for, at det ikke sker.
• Lidelse. Når angsten er patologisk, oplever vi det som en dyb, vedvarende lidelse. Ved adaptiv angst er lidelsen kort og efterlader ingen spor.
• Funktionalitet. Patologisk angst påvirker vores normale hverdagsliv. Det forhindrer os i at handle, eller får os faktisk til at handle. Det gør det på en måde, så vore rutiner ændres og begrænses. Vores liv bliver fyldt med forvirring og frygt.

Hvorfor bliver angst patologisk?

Faktisk kan svaret på dette spørgsmål nemt fylde flere bøger. For at opsummere kan vi kort sige, at der ofte ligger uløste traumer bag denne type af angst. Nogle gange er forholdet mellem traume og angst direkte, andre gange ikke.

Hvis en person, for eksempel, er involveret i et trafikuheld, er det sandsynligt, at det efterlader nogle ar, og ikke bare fysiske. Det er normalt for uheldets offer at blive urolig, hver gang de sætter sig ind i en bil, eller endda bare går ned ad gaden. I dette eksempel er forholdet mellem traume og angst direkte og samtidig uforholdsmæssigt, hvis vi tænker over den egentlige risiko for fare.

I andre henseender kan traumet, der fremkalder patologisk angst, være ubevidst eller ufrivilligt. Afvisning eller misbrug i en tidlig alder kan være en årsag.

På grund af ovennævnte, er patologisk angst en tilstand, hvor en person normalt skal have hjælp udefra for at kunne komme over det. Det, der anbefales, er at kontakte en psykoterapeut eller psykoanalytiker for at løse problemet.