Søvnlammelse: skræmmende, men harmløst

Søvnlammelse er en oplevelse, der plejer at skabe en masse angst. Det sker primært, når man er ved at falde i søvn eller vågne op. Det er kendetegnet ved en manglende evne til at bevæge sig eller tale, på trods af at man er opmærksom på sine omgivelser. Det plejer også at medføre auditive hallucinationer (lyde). Man kan for eksempel hallucinere, at man kan høre trin komme mod én og en intens følelse af, at der er noget eller nogen tilstede i rummet.

På trods af denne ubehagelige og tilsyneladende skræmmende oplevelse, så er det fuldstændigt harmløst. Det kan ske for alle uden at være et tegn på sygdom. Det hænger sammen med angst eller stress. Hypotesen om, hvorfor søvnlammelse forekommer, er, at man kortvarigt sidder fast i en REM tilstand, når man er ved at vågne op. Det kan skabe en oplevelse af de førnævnte kendetegn.

Det varer fra et til tre minutter, og selvom man ikke kan bevæge en muskel, fortsætter ens åndedrætsmuskler med at fungere automatisk. Søvnlammelse falder under kategorien af søvnforstyrrelser og er i familie med narkolepsi. 

Typer af søvnlammelse

Der er tre typer søvnlammelser:

• Isoleret søvnlammelse. Dette kan ske for sunde individer, som lider af meget stress, eller som oplever jetlag, angst eller søvnmangel. Folk, som oplever den isolerede type, vil sandsynligvis aldrig opleve det igen. Denne type kræver ikke professionel hjælp.
• Familiær søvnlammelse. I nogle tilfælde gentager episoderne sig, selvom de ikke er ledsagede af andre symptomer. Det forekommer også blandt de andre familiemedlemmer. Dette er de familiære tilfælde.
• Forekommer sammen med andre sygdomme. Lidelser som narkolepsi kan være ledsaget af tilfælde af søvnlammelse.

Kendetegn på REM-søvn og søvnlammelse

Der er et par forskellige stadier af søvn, hvoraf et af dem er REM eller Rapid Eye Movement. Dette stadie begynder cirka efter 70-100 minutters søvn og er kendt for at være det stadie, hvor man drømmer. Denne fase gentages fire eller fem gange i løbet af en nat.

Kroppen sikrer sig, at man er tryg, når man sover. Kroppens muskler lammes for at beskytte os. For eksempel kan man drømme, at man løber fra noget. Eller man kan lave bevægelser, som, hvis man gjorde det i virkeligheden, kunne udsætte én selv eller andre for fare. Man kan observere en hel del hjerneaktivitet i denne fase.

Når man vågner op lammet, så betyder det, at hjernen stadig er i REM-stadiet. Selvom man er i stand til at åbne sine øjne, så kan man ikke bevæge sig. Udover det kan drømme blandes sammen med virkeligheden, hvilket giver ophav til hallucinationer. Selvom de måske virker helt virkelige i det øjeblik, så er de intet mere end drømmemateriale blandet med virkeligheden.

Hypnagogiske og hypnopompiske hallucinationer

Som om det ikke var uhyggeligt nok at være ude af stand til at rykke sig en centimeter, så bliver oplevelsen endnu mere ubehagelig, når det kommer til hallucinationer. Auditive og visuelle hallucinationer er normale, og de plejer at være af skræmmende natur. Det er normalt at høre fodtrin, der nærmer sig, eller at se en silhuet i rummet. 

Man får også en stærk fornemmelse af en tilstedeværelse, som om der var en anden i rummet med en. Nogle gange kan det føles, som om man bliver rørt ved eller at ens bryst presses ned, hvilket gør det svært at trække vejret. Der er to slags hallucinationer, som kan forekomme under søvnlammelse. Det afhænger af, om de forekommer. når man er ved at falde i søvn (hypnagogisk) eller ved at vågne op (hypnopompisk).

Det er vigtigt at notere sig, at disse hallucinationer ikke betyder, at man lider af noget, som man bør bekymre sig om. De er ikke mere end en forlængelse af søvnen i en vågen tilstand, og det kan ske for enhver. Hvis de ikke er ledsaget af overdrevent søvnighed i løbet af dagen, katapleksi eller andre sygdommme, så er der ingen grund til bekymring. 

Tips til at forebygge søvnlammelse

Det er ikke farligt, og der er ingen risiko ved det, så det bedste er at prøve på at slappe af. Man skal være opmærksom på, at der ikke kommer til at ske noget skrækkeligt, og at det kun varer i nogle få minutter. Man kan ikke rigtigt gøre noget for at komme ud af denne tilstand, når man befinder sig i den. Men det, man kan gøre, er at huske på disse tips til at mindske forekomsten af disse episoder.

En af hovedårsagerne er stress, så kan man sørge for at reducere sit stressniveau, før man går i seng. Lav nogle afslapningsøvelser, prøv at få nok søvn, og kort sagt skal man sørge for at have en god søvnhygiejne. 

At forstå de hjernemekanismer, som er indblandet, kan hjælpe med at afmystificere oplevelser som disse søvnlammelser. Hvis vi ikke forstår, hvordan hjernen fungerer, så forsøges de måske forklaret af mentale lidelser eller endda paranormale oplevelser, som er langt fra den virkelige verden.