Socialforvaltningen i kampen mod fattigdom
Kender du til betydningen af socialforvaltningen i kampen mod fattigdom? I dag vil vi udforske et emne, der er relevant i vores stigende, ulige samfund.
Den verdensomspændende krise i 2008 øgede skellet mellem de rige og fattige yderligere. Krisens indflydelse marginaliserede tusindvis af folk og satte dem i usikre, finansielle situationer.
De mest sårbare medlemmer af samfundet følte den største påvirkning, hvilket førte til en signifikant stigning i behovet for socialforvaltningen i kampen mod fattigdom.
Generelt, relaterer folk fattigdom til lave lønninger. Forskere måler ofte fattigdom ud fra individuel eller husstandens indkomst. Der er dog ingen universelle eller absolutte kriterier, kun relative.
Disse relative kriterier tager højde for tidsperioden og det geografiske område, for at kunne analysere fattigdom og den gennemsnitlige indkomst (Del Barrio, 2014).
Det er vigtigt at forstå, at konceptet med fattigdom er multidimensionalt. Der er ikke et enkelt fokus eller påvirket område.
Fattigdom og marginalisering
Som vi har nævnt ovenfor, er der ikke en enkelt definition på eller klassifikation af fattigdom. Der er mange forskellige måder, som man kan måle dette fænomen på (Del Barrio 2014):
- I henhold til typen af information, man bruger, til at måle det. Objektiv eller subjektiv.
- At tage højde for den reference, der bruges, til at etablere fattigdommens tærskel. Absolut eller relativ.
- I henhold til perioden, hvor objektet bliver studeret. Transversal (i løbet af et bestemt år) eller længerevarende.
- Ved analyse, baseret på manglende adgang til basale ressourcer. Multidimensional nød.
For de Forenede Nationers (FN) udviklingsprogram, betyder fattigdom, at man ikke har valg og muligheder for at leve et acceptabelt liv.
Programmet bruger det multidimensionale fattigdomsindeks (Multidimensional Poverty Index, MPI) som en reference til at afgøre, hvem der lever i fattigdom. FN designede MPI til at reflektere effekten og intensiteten af de afsavn, folk lider under.
Termen marginalisering er multidimensional. Det påvirker individer, grupper af folk og geografiske regioner. Du kan derfor se på marginalisering med hensyn til indkomst, sundhed, uddannelse, adgang til ydelser, boliger og gæld. Derved, ifølge Spicker, Alvares og Gordon (2009), kan marginalisering føre til de følgende problemer:
- Hjemløshed
- Kriser i byer
- Etnisk spænding
- En stigning i længerevarende arbejdsløshed
- Vedvarende høje fattigdomsniveauer
Rollen hos socialforvaltningen i kampen mod fattigdom
Der er ingen tvivl om, at socialforvaltningen er en fundamental søjle i et integreret sundhedssystem. Professionelle, der arbejder hver dag for at hjælpe folk i nød, tager sig tid til at studere hver individuelle sag. Som resultat heraf, forstår de behovet for retningslinjer, der kan tilpasses til hver situation.
Selvom der er mange ydelser, der blot hjælper med at forbedre eller fikse problemer, der opstår, er idéen ikke bare at sætte et plaster på problemet.
Det er derfor, det er så vigtigt at undgå paternalisme og fokusere på selvstændiggørelse. Socialforvaltningen er nødt til at arbejde med individer og hjælpe dem med at udvikle de færdigheder, de har brug for, til at håndtere deres hverdagsproblemer. Uddannelse er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig, at fattigdom ikke bliver kronisk.
Som regel, er individer nødt til at møde visse krav for at få adgang til de tilgængelige ydelser.
Nogle af de tilgængelige ressourcer inkluderer
- Hjælp til husleje eller pantebrev
- Fødevarekuponer
- Rabatter eller indkomstbaseret hjælp til forbrugsregninger
- Finansiel hjælp til folk, der møder visse indkomsttærskler
- Ikke-bidragende pension
- Hjælp til at finde arbejde
- Uddannelse
- Familieressourceplanlægning og organisering
Selvom penge er ekstremt vigtigt til at løfte folk ud af fattigdom, bør prioriteten derfor være at arbejde med individer og familier til at komme op med langvarige løsninger på deres problemer. Det er ultimativt den bedste løsning at skabe individualiserede projekter med opnåelige mål.
Afslutningsvis, er målet med socialforvaltningen i kampen mod fattigdom ikke at skabe afhængighed. Målet er at hjælpe med at skabe et samfund med frie og autonome folk, der er i stand til at løse deres problemer og styre deres egne liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Del Barrio, J.M., “Estructura Social y Desigualdades”. Universidad de Salamanca. Salamanca (2014)
Kliksberg, B. (1989). Cómo enfrentar la pobreza. Estrategias y.
Spicker, P., Álvares, L., & Gordon, S. (2009). Definiciones de pobreza: doce grupos de significados. Pobreza: Un glosario internacional, 291-306.
SÍNDIC DE GREUGES DE LA COMUNITAT VALENCIANA (2017). El papel de los servicios sociales generales en la lucha contra la pobreza y la exclusión social en los municipios valencianos durante la crisis.
