Social neurovidenskab: Hjernen som et kulturelt ikon
I noget tid, har neurovidenskab afsløret ukendt information om hjernen. Det ville begrænse meget af dens eksistens, hvis man kun fokuserede på det biologiske. Ikke blot det, men den ville også miste sin, vigtige, kulturelle værdi. Derfor fokuserer områder, som social neurovidenskab, på de synapser, der er mellem mentale processer og vores sociale handlinger.
Mange neuropsykologer taler for at sammenslutte studiet af hjernen i ét scenarie med andre områder af populær viden. Faktisk, nu til dags, er det meget almindeligt at høre termer, såsom “neuroøkonomi”, “neurouddannelse, “neuromarketing” og “neurolingvistik”, blandt andet.
Et multidisciplinært perspektiv kan hjælpe os med at øge vores viden betydeligt. Når det er sagt, er områder, såsom neurovidenskab, vigtige ressourcer til at forstå vigtige processer, såsom social adfærd, aggression, vold, stress og empati.
Basalt set, kan målet ikke være mere ambitiøst. Det har til formålet at sammenbringe al den forskning, der er relateret til teorien om sindet og genetik til en social, kulturel, økonomisk og uddannelsesmæssig teori. På den måde, er vi bedre i stand til at analysere udviklingen af alle disse sociale processer, der udgør et specifikt samfund.
Social neurovidenskab
Vi har alle hørt om spejlneuroner. I 1996, opdagede det hold, der arbejdede sammen med Giacomo Rizzolatti, en velkendt neurolog på University of Parma i Italien, en interessant gruppe af neuroner, der kun blev aktiveret, når folk (og dyr) observerede adfærden eller emotionelle udtryk hos dem, der mindede om dem.
Dette var et gennembrud i feltet med adfærdsvidenskab og biologi, såvel som social neurovidenskab. Spejlneuroner repræsenterer organiske grundlag, der gør det lettere for os at forstå andre folks adfærd. Dette gør det, dermed, muligt for os at imitere visse handlinger. Det hjælper os med at lære, når det kommer til social interaktion.
Det var blot et eksempel på, hvordan vores neurale, hormonelle og cellulære organismer har bygget det, vi nu forstår som kultur og samfund. Måske, af den årsag, dedikerede dem, der først blev interesseret i dette studiefelt, deres liv til at studere antropologi i det 20. århundrede.
Derved, lagde sociologer, såsom Robert Hertz, en af Émile Durkheims disciple, grundlaget af denne disciplin med forskellige essays. For eksempel dem, der er relateret til de ambidekstrale fakulteter af Maori og deres hjernes udvikling i henhold til deres kultur.
Behovet for at skabe en interdisciplinær videnskab
Det første arbejde af forskellige antropologer og sociologer havde til formål at forstå linket mellem psyke og kulturel udvikling. Dog, besluttede psykologerne, Cacioppo og Berston, sig for at gå længere og skabe Samfundet for Social Neurovidenskab.
Denne beslutning var udfordrende for psykologerne og neurologerne på denne tid. Tilbage dengang, tænkte de fleste af dem ikke engang på at dykke ned i noget, som de troede ikke strækkede sig ud over grænserne af det menneskelige kranium.
Ikke desto mindre, var adskillige videnskabsfolk, sociologer og biologer så ivrige efter bedre at forstå denne enhed, at de endte med at forme et vidensområde. Ved at gøre dette, responderede de på et behov lige så basalt, som det var fangende.
Vi skal forstå vores mentale dynamikker for virkelig at kunne begribe kultur og dens sociale processer. Når alt kommer til alt, udgør de nævnte dynamikker vores sociologiske væv.
Det går også den anden vej rundt. Vores kultur og alle dens retningslinjer og skemaer afgør, hvem vi er, den måde vi bearbejder information på og endda, hvad vi føler.
Det er både en direkte og magtfuld påvirkning, der går begge veje. Derved, er social neurovidenskab en gren af kognitiv neurovidenskab, der gør det muligt for os at forstå social adfærd.
Dette vil, dermed, hjælpe os med at forstå de mekanismer, vi bruger til at komme op med nye værdier og forme nye typer adfærd og behov i en verden, der aldrig stopper med at udvikle sig.
Studiefelterne inden for social neurovidenskab
Alle kulturelle og sociale udtryk er produkter af vores hjerne. Lad os tænke over nogle af The Beatles sange, for eksempel. De repræsenterer alle essensen af et historisk øjeblik. På samme tid, symboliserer de vores musiske kultur.
Nu, hvis vi går videre, kan vi studere den måde, de blev skabt på, såvel som de neurale mekanismer, der gav anledning til innovation og kreativitet. Slutteligt, kan vi også analysere, hvorfor deres musik stadig er i stand til at begejstre os.
På den anden side, er der et essentielt aspekt, vi er nødt til at forstå, i henhold til social neurovidenskab. Dette har at gøre med dets adskillige studiefelter. Vi refererer til de områder, hvor neurobiologi relaterer til sociologi.
Områderne er som følger:
- Teorien om sindet. Dette koncept refererer til vores kognitive evner til at forstå og forudsige andre folks adfærd. Ligelgedes, er menneskelige væsener også i stand til at forudsige den “mentale tilstand” hos dem, der er omkring dem, med det formål at bruge den information til deres egen fordel.
- Empati og følelser. Det er i bund og grund at studere følelser, når det kommer til at forstå vores sociale kognitioner og adfærd.
- Selvbevidsthed. Det ville være umuligt for os at være selvbevidste, hvis vi ikke relaterede til andre på en eller anden måde. Vores interaktioner og de fordømmelser, vi laver med dem omkring os, bygger vores opfattelse af selvet. Det er forklaret i et studie fra psykologiafdelingen på University of California.
- Attituder og fordomme. Disse dimensioner er signifikant relevante for vores sociale liv og identitet.
- Sociale relationer og den sociale verden. I dette felt, er vi, uden tvivl, nødt til at samarbejde med alle de områder, der definerer et samfund: Uddannelse, økonomi, politik, medicin og reklamering, blandt andre ting. Alle disse former et komplekst puslespil, der bygger alt, vi er, og alt, vi gør.
Som du kan se, er der få discipliner, der kan afdække alle de mikro-sociologiske aspekter, der aftegner formen på et land, et samfund, en specifik, social gruppe og en hel nation. Det er derfor, det var nødvendigt med en interdisciplinær tilgang – en, hvor ethvert bidrag ikke blot er positivt, men nødvendigt.
Social neurovidenskab bidrager med vigtige svar på de mest simple spørgsmål, vi muligvis har stillet os selv om vores interaktioner og vores hjerne.
