Sleeper-effekten: Accept af forkerte informationer

Sleeper-effekten er et psykologisk fænomen, der påstår, at du tror på information fra en upålidelig kilde noget tid efter, du har hørt den. 

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Sleeper-effekten er en term, der refererer til den indflydelse, noget information, du først kasserede som falsk, har på dig. Ifølge nogle teorier involverer denne effekt nogen, der til at starte med ignorerer en besked, der ikke virker til at være troværdig.

Dog ender vedkommende før eller siden med at tro på den information, vedkommende mente var falsk. Denne ændring kan forekomme på grund af ny ekstern evidens, der støtter påstanden. På den anden side kan det også komme fra indre overvejelser, der skubber vedkommende til at revurdere informationen.

Denne strategi kan virke lidt modstridende, fordi man har en tendens til at stille flere spørgsmålstegn ved information, man til at starte med ikke ikke tror på, end den information, man tror på.

Ikke desto mindre betyder det ikke, at noget af den information, der er opbevaret i din hukommelse, ikke en eller anden dag vil få betydning, selvom du til at starte med mente, at den var tvivlsom. Det begynder at blive betydningsfuldt, når du finder andre data, der får dig til at ændre mening.

Oprindelse af sleeper-effekten

I 1940’erne lancerede regeringer under Anden Verdenskrig mange reklamekampagner for at få folk til at se krigen i et positivt lys. Specifikt ønskede USA’s krigsministerium at vide, om deres propagandafilm var effektive eller ej.

Med dette mål i tankerne udviklede de en række eksperimenter for at analysere, hvordan filmene påvirkede soldaternes attituder. Resultaterne var ret besynderlige. Forskerne opdagede, at kortfilmene ikke havde en indflydelse på soldaternes attitude, som de havde forventet. 

Da filmene var af informativ natur, styrkede de nogle allerede eksisterende attituder. Dog gjorde de generelt ikke soldaterne mere optimistiske. Producerne og psykologerne havde ikke opnået det mål, de skabte kortfilmene for i første omgang.

Underligt nok opdagede de efter et par måneder, at disse kortfilm havde en besynderlig effekt på soldaterne. Mens de ikke ændrede deres attituder over for krigen med det samme, bemærkede forskerne nogle ændringer ni måneder efter.

For eksempel udviste de soldater, der så filmen; The Battle of Britain, en smule mere sympati over for briterne. Ni uger senere blev denne grad af sympati større. Carl Hovland, en professor på Yale University, kaldte dette fænomen for “sleeper-effekten”.

Som man ville forvente, er dette fænomen blevet debatteret bred inden for den videnskabelige psykologi, fordi det er svært at sige præcis, hvorvidt ændringerne i attituderne efter så lang tid udelukkende bør tillægges at have set en kortfilm. 

Nogle pålidelige studier viser, at den overbevisende effekt af en besked er på sit højeste lige efter, man har fået informationen. I henhold hertil ville man antage, at jo mere tid der passerer, des mere vil påvirkningen reduceres. Reklamefolk ved dette. Det er derfor, de ofte tilbyder en belønning til dem, der foretager deres køb hurtigere.

Påkrævede betingelser

For at dette fænomen kan manifestere sig, er der behov for to essentielle betingelser:

• Et stærkt førstehåndsindtryk: Sleeper-effekten opstår kun, hvis den overbevisende besked har et stærkt førstehåndsindtryk. Det skyldes, at en stærk påvirkning garanterer, at det vil blive i hukommelsen og tankerne i længere tid.
• En besked, vi ser som almindelig fornuft: Når kilden til informationen ikke er pålidelig, vil man have en tendens til at kassere beskeden. Ikke desto mindre, hvis du finder ud af, at kilden ikke er pålidelig efter at have set filmen, vil du være mere modtagelig over for beskederne og også mere letpåvirkelig.

Reklamefolk kender dette faktum meget godt. For eksempel kan de lægge en artikel op omkring fordelene ved chokolade og overbevise folk om at spise mere af det.

I slutningen af artiklen afslører de, at forfatteren er tilknyttet et firma, der producerer chokolade. Så når du får en overbevisende besked, inden du kender til kilden, vil du være mere tilbøjelig til at opleve sleeper-effekten.

Forklaringen på dette fænomen kan være meget simpel. Nogle siger, at dit sind glemmer, at kilden til informationen ikke var helt troværdig, som tiden går. Selv da vil informationen blive bevaret. 

Det er grunden til, at du bliver mere modtagelig over for at tro på data fra upålidelige kilder senere, i modsætning til da du læste det i første omgang.

Sleeper-effekten er en af de måder, hvorpå reklamer og medier kan overtale dig til at lægge mærke til noget. Den kan også få dig til at købe ting eller stemme på en bestemt kandidat. Ydermere kan dette fænomen få dig til at ignorere de dårlige dele af det produkt, de tilbyder.