At skære tænder: årsager, symptomer og behandling

At skære tænder, eller bruksisme, er et tandproblem, men det kan have meget alvorlige konsekvenser for, hvordan hjernen  fungerer. 

Det består i, at man spænder i kæben og skærer de øverste og de nederste tænder mod hinanden ved at bevæge dem frem og tilbage. Dette er ofte noget, vi gør ubevidst, hvilket kan gøre forebyggelse eller behandling meget kompliceret.

At skære tænder kan forekomme i løbet af dagen eller natten. Men det er et større problem om natten, da det da bliver sværere at kontrollere. Der findes ingen enighed om årsagene til bruksisme, men det tyder på, at daglig stress kan være en psykologisk udløsningsmekanisme for mange.

Bruksisme påvirker i samme grad mænd og kvinder. Det sker mindre hyppigt, når vi bliver ældre, da 14% af børn har symptomer, mens 12% af unge og kun 8% af voksne har symptomer.

En tidlig diagnose er fundamental for at forhindre tand- og søvnproblemer.

At skære tænder: årsager og symptomer

Hvis vi vågner op med smerte i ansigtsmusklerne eller med en hovedpine, så har vi måske de mest typiske symptomer på bruksisme. At skære tænder forårsager tandsmerte, løse tænder og nogle gange nedslidning af tænderne. 

Det ødelægger også den knogle, der støtter tænderne, og det skaber problemer i leddene, som set ved Temporomandibulær dysfunktion (TMD).

Personer med bruksisme lægger sjældent mærke til, at de skærer tænder. De lægger ikke mærke til symptomerne, da de ofte forekommer, når personen sover.

Symptomer som spændinger i ansigtsmusklerne dukker kun op, når bruksismen når et vist punkt.

Nogle gange opstår der smerter i tænder, kæbe, ansigt, bihuler eller i ørene. Hele hovedet kan også gøre ondt. Hvis man skærer tænder i lang tid, så kan muskelsmerten stråle ned i nakken og skuldrene.

De præcise årsager bag bruksisme er ikke blevet klarlagt. Men der er blevet identificeret nogle bidragende faktorer:

• Stress og angst
• At vågne op i en periode med let søvn kan være et af de mest tydelige symptomer på lidelsen
• At sove på ryggen
• Slankekure
• Sovevaner
• Ukorrekt tandregulering

Behandling af at skære tænder

Den korrekte behandling er direkte relateret til årsagen, og det er vigtigt at gå direkte til rødderne og ikke bare behandle symptomerne. 

Afslapningsteknikker kan hjælpe rigtig meget, da stress lader til at være den største årsag til bruksisme. Ethvert initiativ, der kan reducere stress, kan hjælpe. Det kan for eksempel være at lytte til musik, at læse eller gå en tur.

I tilfælde, hvor nøglefaktoren er en psykologisk ting, såsom angst, så anbefaler vi, at man lærer nogle afslapningsteknikker.  Fysioterapi, antiinflammatorisk medicin og muskelafslappende medicin kan også være et godt valg.

At gå til psykolog kan også hjælpe med at reducere tilfælde af bruksisme, da det hjælper patienten med at slappe af og lære selvkontrol.

Teknikker, der hjælper med at reducere angst, kan hjælpe med at kontrollere den indflydelse, vores hypothalamus og limbiske system har på reguleringen af vores muskler.

At behandle bruksisme kan reducere symptomerne og beskytte vores tænder. Hvis problemet fortsætter, så gå til en specialist: en øre-næse-hals specialist, en søvnspecialist, en fysioterapeut eller en psykolog.

Referencer: 

Alcolea Rodríguez, J. R., Herrero Escobar, P., Ramón Jorge, M., Sol, L., Trinidad, E., Pérez Téllez, M., & Garcés Llauger, D. (2014). Asociación del bruxismo con factores biosociales. Correo Científico Médico, 18(2), 190-202.

Arreaza, A., Correnti, M., & Battista, V. (2010). Ansiedad como rasgo de la personalidad de un grupo de pacientes con liquen plano bucal. Acta odontol. venez, 48(2).

Da Acosta Álvarez, A., Alchieri, A., & Joao, C. Niveles de ansiedad y el impacto social en las personas con bruxismo. Interpsiquis [Internet]. 2012 [citado 19 Oct 2012][aprox. 8 pantallas].

Pérez, G., Vázquez, L., & Vázquez, Y. (2007). Bruxismo: Somatización del estrés en odontología. In Rev Forum científico (Vol. 21, No. 52, p. 5).

Pinto, F., & Washington, W. (2014). Bruxismo y Patologías relacionadas por hacinamiento y estrés psicofísico en pacientes del centro de rehabilitación social nº 2 de quito, en el período octubre 2013-marzo 2014 (Bachelor’s thesis, Riobamba: Universidad Nacional de Chimborazo).

Segura, M. G., Rodríguez, M. O., & Rojas, P. D. (2003). Tratamiento combinado a pacientes bruxopatas con férulas oclusal y psicoterapia. Correo Cientif Med Holguín, 7, 12.

Vicuña, D., Id, M. E., & Oyonarte, R. (2010). Asociaciones entre signos clínicos de bruxismo, ansiedad y actividad electromiográfica maseterina utilizando el aparato bite strip® en adolescentes de último año de enseñanza media (Secundaria). International journal of odontostomatology, 4(3), 245-253.