Simone Biles: Mental sundhed er vigtigere end sport

Elite-atleter er ikke superhelte. De er normale mennesker, der udsættes for ekstremt pres, som ofte ikke er let at håndtere. I denne artikel taler vi om mental sundhed og håndtering af fiasko.

“Anstrengelse, udholdenhed, styrke, beslutsomhed, selvkontrol, konkurrenceevne”. Tanker om sport, især elitesport, fører øjeblikkeligt til denne slags kvaliteter. Faktisk er det den slags kvaliteter, som enhver atlet skal internalisere, hvis de vil have succes. Men ved sidste OL lærte Simone Biles os, at accept af din egen sårbarhed kan være lige så vigtigt.

Dette emne er ikke nyt. Faktisk talte den japanske tennisspiller Naomi Osaka for nogle måneder siden til medierne om hendes tilbagevendende anfald af depression og hendes behov for at holde en pause. Det samme skete for et par år siden med Michael Phelps, Lewis Hamilton og Serena Williams.

Det er tydeligt, at nogle gange er det vigtigt for den slags mennesker i offentligheden at kunne tale åbent om emner som depression. På denne måde kan de komme ud af mørket, hvor de har måttet leve i årtier.

Depression, angst, kvaler og endda selvmordstanker. Højtydende atleter er mere end bare deres triumfer, deres medaljer og deres opnåede rekorder. Faktisk er der bag dem historier om stille fortvivlelse, som ingen ser.

Det, vi forventer af dem, er, at de inspirerer os med deres evne til at udmærke sig og få succes. Det, vi dog ikke tager højde for, er, at det nogle gange har en umenneskelig pris at nå toppen.

Simone Biles, når førstepladsen ikke længere er en prioritet

En af de personer, der straks støttede Simone Biles’ ord og beslutning om at prioritere hendes mentale helbred, var den tidligere gymnast Nadia Comăneci.

Denne berømte gymnast skrev historie ved de olympiske lege i 1976 ved at score et perfekt ti-tal. Hendes perfekte træning på stængerne er faktisk stadig svære at glemme den dag i dag. Der er dog noget ved Nadia, som måske ikke alle ved.

Faktisk oplevede Nadia mishandling fra sine trænere, Béla Károlyi og hans kone Marta Károlyi. Hun trænede næsten uden hvile. De kontrollerede alt, hvad hun spiste, og slog hende, hvis hun ikke udførte hver øvelse perfekt. Det var anderledes tider, kan man sige. Desuden var de fra Sovjetunionen.

Imidlertid var Simone Biles også selv offer – sammen med 300 andre unge – for seksuelt misbrug af sportslæge Larry Nassar. Faktisk er han allerede blevet idømt fængsel på livstid i Michigan statsfængsel. Disse er blot to eksempler på, hvad der ofte gemmer sig bag mange atleter.

Der er dog mange flere virkeligheder.

Den usunde tilgang til perfektion og succes

Kort før OL i Tokyo startede, holdt alle øje med Simone Biles. Hun var USA’s store håb, og alle forventede store ting af hende. Hun ville klare sig helt perfekt. Hun ville markere en ny milepæl i gymnastik, hævdede de. Desuden ville hun være et forbillede for alle unge sorte piger, insisterede de.

Faktisk havde Simone Biles hele verdens vægt på sine skuldre. Denne vægt viste sig imidlertid at være mere, end hun kunne bære. Selvom hun blev født til at udmærke sig inden for gymnastik, begyndte hun at føle sig mere usikker end nogensinde.

Hun fejlede i sine øvelser og havde alvorlige fald, hvoraf nogle satte hendes liv i fare. Derfor var hendes beslutning om at holde pause den rigtige, og det gjorde hun klart på sit pressemøde. Hun udtalte: “Jeg er meget mere end mine præstationer, mental sundhed er vigtigere end sport”.

Hendes ord er ekstremt afslørende. Det er, fordi alle atleter er uddannet til at være de bedste, til at udmærke sig og at være nummer et.

Men at lære dem at tabe har en tendens til at blive glemt. Ikke desto mindre er det lige så vigtigt, som det er at kende sig selv og lade sig selv føle sig sårbare. Faktisk er det ikke kun sundt, men det er også vigtigt.

Mental sundhed, en stigmatisering af sport indtil for nylig

Hver elite-atlet har en træner, en fysioterapeut og en ernæringsekspert. Det er dog ikke alle atleter, der har en sportspsykolog i deres daglige liv. Selvom det er rigtigt, at når de har et problem, går de i terapi, men de har ikke alle en professionel, der arbejder sammen med dem for at hjælpe dem med at håndtere pres, angst, medier osv.

Enhver sportspsykolog ved, at mental sundhed indtil for nylig var et tabubelagt emne på dette område. Der findes imidlertid omfattende data om forekomsten af depressive lidelser, angst, stofbrug, alkohol og selvmord.

Et eksempel på dette er det nylige og tragiske tab af den unge cyklist Kelly Catlin, der erklærede, at hun ikke længere kunne håndtere presset og hendes smerter.

University of Melbourne (Australien) foretog forskning, der antydede psykologisk sårbarhed og risikoen for, at det fører til psykiske problemer blandt eliteidrætsudøvere, er højere end hos den almene befolkning. Derfor skal der foretages ændringer.

Man skal huske, at atleter ikke er superhelte. Faktisk er de mennesker som os, med deres egne individuelle styrker og svagheder. Desuden forsøger de at forbedre sig selv hver dag, og de er nogle gange nødt til at håndtere stille kampe, der kan være overvældende.

Jo før vi forstår denne kendsgerning, jo hurtigere vil vi være i stand til at skabe en mere medfølende verden. En verden, hvor vi accepterer, at selv vores sportsidoler kan lide af depression.