Sikkerhedssøgende terapi: En ny behandling af afhængighed

Forskningen om terapiens effektivitet er lovende. Faktisk er det lykkedes denne interventionsform at forbedre patienternes posttraumatiske symptomer. Læs mere her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 14 marts, 2023

Hvorfor er afhængighed hyppigere hos personer, der lider af psykiske lidelser? En af de teorier, der har forsøgt at forklare årsagen til denne sammenhæng, er hypotesen om selvmedicinering. Den går ud på, at mennesker med negative følelsesmæssige oplevelser indtager stoffer for at selvregulere sig selv. Hvis det er sandt, hvordan kan terapeuter så hjælpe? Ved at bruge sikkerhedssøgende terapi.

Lisa M. Najavits, MD, er den drivende kraft bag denne terapi. Hun er også en af lederne i en bevægelse, der dedikerer sin indsats til at forfine interventioner i traumatiske og afhængighedsrelaterede sammenhænge. Sikkerhedssøgende terapi er en kognitiv adfærdsmæssig intervention, der fokuserer på individets nuværende øjeblik.

Sikkerhedssøgende terapi

Denne terapi er en anbefalet intervention for patienter, der er diagnosticeret med PTSD, stofmisbrug eller andre typer af vanedannende adfærd. Den kan udføres både individuelt og i grupper. Den model, der er foreslået af Najavits, består af tre faser: Sikkerhed, sorg og genforbindelse.

I al terapi prioriteres søgen efter sikkerhed. Selv om der tages hensyn til traumets indflydelse på den enkelte person, undgås det at dykke ned i fortiden med hensyn til deres belastende historie. Målet er ikke blot at lave en samling af tidligere begivenheder, men at fokusere på at genetablere de mål, som patienterne har mistet eller udskudt som følge af stofmisbrug.

Terapeutens rolle er at udvise en medfølende holdning til patientens oplevelse. Desuden fremmer de adfærd, der tilskynder dem til at kontrollere deres helbredelsesproces. Under terapien lægges der særlig vægt på at generere praktiske løsninger. Der foreskrives opgaver, og målet er, at patienten skal øve sig i det, han/hun har lært.

1. Elementer

Sikkerhedssøgende terapi er forenelig med alle terapimodeller, der fokuserer på at reducere skade og risiko ved selvmordsadfærd. Den tager hensyn til både selvmordsadfærd og selvskadende adfærd. Desuden fremmer den copingfærdigheder til at håndtere højintensive følelser.

Selvomsorgsfærdigheder er afgørende. De, der fremmes i terapi, er relateret til medicinsk, fysisk, følelsesmæssig og adfærdsmæssig selvomsorg. Målet er, at patienterne skal blive ansvarlige for deres egen helbredelse. Terapien omhandler også relationer til giftige mennesker, hvor vold i hjemmet indrammes.

Målet er at øge patientens følelse af kontrol og dermed deres evne til bevidst at påvirke, hvad der sker med dem. Det betyder, at de bedre kan håndtere dissociationssymptomer og flashbacks.

2. Proces

Efterhånden som behandlingen skrider frem, udvikler patienterne forskellige færdigheder, samtidig med at de bekræfter deres forpligtelse til fortsat at øve sig og overføre dem til andre sammenhænge.

I denne forstand er der særlig opmærksomhed på at styrke sikkerhedsplanen for at forhindre selvmordsadfærd og selvskade samt adfærd i forbindelse med at anmode om hjælp. Det er nyttigt at bruge en kontrakt for sikkerhed i nødsituationer.

I løbet af behandlingen tænker og reflekterer patienterne over de forpligtelser, de påtager sig, og de resultater, de opnår ved at opfylde dem. Målet er at fremme deres følelse af selvtillid gennem styrkelse af resultater. Samtidig giver de nye forpligtelser for fremtiden.

En hyppig teknik i denne terapeutiske sammenhæng er grounding . Den består i at udvikle evnen til at forbinde sig med jorden i det nuværende øjeblik. Det bruges til at hjælpe patienterne med at falde til ro og koble af fra smertefulde og selvdestruktive impulser.

3. Resultater i sikkerhedssøgende terapi

Forskningen om terapiens effektivitet er lovende. Faktisk er det lykkedes denne interventionsform at forbedre patienternes posttraumatiske symptomer. Der er dog ikke rapporteret om nogen væsentlige forbedringer med hensyn til forbruget af visse stoffer som f.eks. alkohol.

Der er naturligvis behov for yderligere undersøgelser på dette område, da der på nuværende tidspunkt er få og langt fra afsluttende undersøgelser.