Siegfried Bernfeld og social uddannelse

· maj 15, 2019
Siegfried Bernfeld var blandt den første generation af psykoanalytikere, som opnåede Siegmund Freuds respekt og beundring. Han var især fokuseret på forholdet mellem psykoanalysen, pædagogik og marxisme.

Siegfried Bernfeld var en første-generations psykoanalytiker, som spillede en vigtig rolle i sin tid, men blev senere uretfærdigt afvist. Hans arbejde var meget interessant og hans bidrag er relevante den dag i dag.

Anna Freud sagde, at Siegfried Bernfeld var “helt enestående.”

Faktisk omtalte Siegmund Freud ham i et af sine breve: “Han er en førende ekspert indenfor psykoanalysen. Jeg anser ham for at være måske den mest talentfulde af mine studerende og elever. Han har også en overlegen viden. Han er en uimodståelig taler og en ekstremt indflydelsesrig lærer. Alt i alt, har jeg kun gode ting at sige om ham.”

Ligesom hans følgere levede Siegfried Bernfeld i en social og politisk voldsom periode. Under den forfølgelse han oplevede, fordi han var jøde, fokuserede han på at reflektere over de sociale emner. Han isolerede sig fra psykoanalysen og blev mere involveret i de kollektive fænomener set fra et politisk perspektiv.

Siegfried Bernfelds begyndelse

Som så mange andre psykoanalytikere var Siegfried Bernfeld jøde. Han blev født i Lemberg, Galicien i 1892. Hans forældre var handlende med tekstiler. Bernfelds passion for naturen fik ham til at studere zoologi og botanik.

Pædagogik og psykologi fangede ham i en meget tidlig alder. Han fandt hypnose ekstremt fascinerende, eftersom det var ret innovativt på det tidspunkt. Faktisk praktiserede han det på sin yngre bror. Ud over dette var han dybt interesseret i Maria Montessoris teorier. Senere studerede han psykoanalysen og blev fascineret af metoden med de frie associationer.

I en alder af 22 giftede han sig med Anne Salomon, en ung student og passioneret følger af marxismen. Hun fik stor indflydelse på Bernfelds tanker og aktiviteter.

Brikker danner hjerne i hoved

Social aktivitet og psykoanalyse

Motiveret af sit politiske engagement dannede Siegfried Bernfeld en institution dedikeret til at samle jødiske børn, som var blevet forældreløse efter Første Verdenskrig. Institutionens formål var at uddanne dem, så de kunne immigrere til Palæstina.

Han var beskytter for op mod 145 børn. Det er vigtigt at nævne, at mange af dem havde alvorlige traumer. Som en konsekvens af dette hældte han mere mod psykoanalysen.

Kort tid efter mødte han Siegmund Freud og endte med at åbne et kontor i Wien i 1922. Samtidig etablerede han et nært venskab med Anna Freud, og mange anså ham for at være en af de største pionerer for den nye bølge af psykoanalytikere. Med Anna og andre relevante psykoanalytikere på den tid dannede han en gruppe med det formål at hjælpe hjemløse børn.

Gruppens hovedformål var at udvide psykoanalysen til det sociale område. I 1925 udgav Siegfried Bernfeld sin første af to værker om social uddannelse. En af dem fokuserede på ungdommen og den anden på tyske pædagogiske metoder.

Freud med en bog

Siegfried Bernfeld og hans sidste tid

Siegfried Bernfeld giftede sig tre gange og boede i adskillige europæsike lande, da nazismen begyndte at brede sig. Han endte med at flytte til San Francisco, Californien med sin tredje kone. Modsat andre psykoanalytikere var Bernfeld ikke helt tilfreds med “jegets psykologi,” som blev meget populær i USA.

Måske var det hans nostalgi og store intellektuelle nysgerrighed, der ledte ham til at blive en af Freuds vigtigste skribenter. Men selv om folk ikke anså ham som en “officiel” skribent, blev hans artikler klart genbrugt af Ernest Jones, som Anna Freud anså for at være hendes fars autoriserede skribent.

Kort fortalt efterlod Siegfried Bernfeld interessante essays, hvori han talte om principperne for psykoanalysen og social uddannelse. Hans forskning inden for ungdommens psykologi er værdifuld. Han grundlagde det første psykoanalytiske selskab i San Francisco.

Mange husker ham som en inkarneret forbruger af tobak, som elskede smukke kvinder og en ærlig psykoanalytiker.

  • Bernfeld, S. (1944). Freud’s earliest theories and the school of Helmholtz. The Psychoanalytic Quarterly13(3), 341-362.
  • Bernfeld, S. (1962). On psychoanalytic training. The psychoanalytic quarterly31(4), 453-482.
  • Bernfeld, S. (2013). The psychology of the infant. Routledge.
  • Bernfeld, S. (1938). Types of adolescence. The Psychoanalytic Quarterly7(2), 243-253.
  • Bernfeld, S. (1941). The facts of observation in psychoanalysis. The Journal of Psychology12(2), 289-305.