Selvdestruktiv tilpasning - at normalisere smerte

28 januar, 2021
Selvdestruktiv tilpasning sker, når du normaliserer smerte. Du er overbevist om, at der ikke er nogen vej ud. Imidlertid vil en passiv indstilling blot skade og ødelægge dit sind.

Som regel gør det ondt at trække en splint ud af fingeren. Men hvad sker der, når du ikke tager den ud? Du ved, den er der, og alligevel er smerten anderledes nu. Så meget at du endda kan lade den sidde i et stykke tid, før du endelig beslutter dig for at trække den ud. Det er præcis, hvad selvdestruktiv tilpasning handler om i menneskelige relationer.

Mennesker kan normalisere smerte på slående og uventede måder. Desuden ved de fleste mennesker ikke, hvor vidt deres medfødte evne til at tilpasse sig rækker. Faktisk kan du sætte pris på dette i arbejdsmiljøer. For eksempel når personer tilbringer årtier i en stilling, som tramper på deres rettigheder. Måske er det på en måde, så de skal finde sig i chikane.

Udholder folk denne behandling på grund af lønnen? Det kunne være. Dog går selvdestruktiv tilpasning ofte ud over finanser. Personer bliver ofte i denne nedværdigende stilling, fordi “det er, hvad det er”. Når alt kommer til alt “er arbejdet så uudholdeligt, at de endda betaler dig for at gøre det”.

Således tilpasser en person sig uden at føle vægten af ​​den psykologiske brist, dette medfører gennem sådanne verbaliseringer og undskyldninger.

Selvdestruktiv tilpasning er andet og mere end masochisme og er er en del af en række realiteter, som er værd at kende til.

“Jeg vil ikke længere skade og ødelægge mig selv for at finde en hemmelighed bag ruinerne.”

-Hermann Hesse, Siddharta-

Kvinde i mørke opelver selvdestruktiv tilpasning

Selvdestruktiv tilpasning – at normalisere det, som gør dig ondt

Psykologien har studeret dette fænomen i mange år. Det er tankevækkende og uforståeligt, når det anskues af en person udefra. Selvdestruktiv og ureguleret adfærd kan kun forstås ud fra ét synspunkt: Et, hvor en person får noget igen.

For eksempel er al afhængig adfærd, såsom alkohol- stofmisbrug, skadeligt. Dog opnår en person nydelse fra det, så det bliver til en selvdestruktiv afhængighed. Det samme gør sig gældende for selvskadende adfærd. I dette tilfælde fungerer fysisk smerte som en måde at komme af med følelsesmæssig smerte på.

Så hvad er forklaringen på, at en person bliver i et ulykkeligt forhold? Hvorfor bliver man, selvom ens partner er utro gentagende gange? Hvad er fordelene for en, som bliver i en stilling, de hader?

Den selvdestruktive personlighed

Du må helt tilbage til det grundlæggende for at forstå nogle af årsagerne, der ofte medierer selvdestruktiv tilpasning. Med andre ord, tag et kig på den menneskelige personlighed.

Det kan overraske dig, selvom der er en profil, der er orienteret mod denne skadelige adfærd, så det normaliseres. Theodore Millon, en pioner psykolog inden for personlighedsforskning, var den første til at tale om dette:

  • Den selvdestruktive personlighed søger den samme slags ødelæggende forhold igen og igen.
  • De søger frivilligt mod mennesker, som bedrager og skuffer dem.
  • De normaliserer misbrug, fordi det styrer deres forhold i absolut afhængighed.

For Theodore Millon er selvdestruktiv tilpasning ofte et træk hos personer med borderline personlighedsforstyrrelse.

Der er et andet adfærdsmønster ud over den selvdestruktive personlighed: Den masochistiske personlighed. Denne er allerede en del af en specifik klinisk kategori: Selvdestruktiv eller masochistisk personlighedsforstyrrelse.

I en undersøgelse foretaget af Dr. Otto Kernberg definerede han nogle af dens karakteristika:

  • For det første devaluerer de konstant sig selv.
  • De overvejer sjældent deres behov.
  • De søger ikke at blive involveret i behagelige aktiviteter.
  • De ofrer sig selv i ekstrem grad for at hjælpe andre.
  • De har tendens til at normalisere (og endda søge) smerte og lidelse.
  • Som det sidste nægter de at få hjælp. Faktisk plejer de at vende sig fra enhver, som behandler dem med respekt.

Når smerte er det eneste, du nogensinde har kendt

At se, hvordan nogen udholder smerte til uanede grænser, påvirker mange omkring dem. Dog må du forstå dem, før du dømmer dem.

Tænk for eksempel på en, som er blevet fysisk og psykisk misbrugt gennem deres barndom. Dette er en person, som meget tidligt forstod, at kærlighed nogle gange hænger sammen med ydmygelse. De tror, at en, som elsker dig, vil gøre dig ondt.

Dette forklarer utvivlsomt, hvorfor mange mennesker udholder smerte og ikke søger væk fra det.

Trist mand tager sig til hoved

Selvdestruktiv tilpasning og frygten for forandring

“Hvem vil nogensinde elske mig, hvis jeg forlader dette forhold?”, “Hvad skal jeg lave, hvis jeg siger mit arbejde op?!”, “Der er ikke noget derude for mig”. Modstand mod forandring i mennesket er noget, de færreste er opmærksomme på. Der er tidspunkter, hvor det er så patologisk indgroet, at det forringer dit potentiale og dit velbefindende.

I disse situationer er frygten for forandring mere skræmmende end noget andet, du kan opleve. Selvdestruktiv tilpasning har tendens til at normalisere smerte og ydmygelse, og der er ingen anden måde at gøre det på. I de situationer er det afgørende altid at have et godt støttenetværk.

Det kræver et sundt selvværd at bryde ud af mønstret af selvdestruktiv tilpasning. Du må også skabe en vis afstand, så du er i stand til at se, hvad der sker, udefra. Det er afgørende at have nogen, som kan hjælpe dig. Dog afhænger alt af dig. Det er din beslutning og burde være din overbevisning, at du ikke skal udholde det uudholdelige, for du har ikke fortjent det.

  • Millon, T. (1995) Disorders of personality: DSM-IV and beyond. Nueva York: Wiley.
  • Ghent, E. (1990) Masochism, submission, surrender – Masochism as a perversion of surrender. Contemporary Psychoanalysis; 26: 108-136