Selvbedrag og alkoholisme
For nogle få år siden sagde en psykolog, at hun var ude af stand til at forstå alkoholikere. Hun kunne ikke forstå, at selvbedrag og alkoholisme gik hånd i hånd, og at folk havde sådan en foragt for livet, at de kunne forgifte sig selv med giftige midler.
Desværre findes disse “professionelle” i overflod. De har et fastlåst og moralsk perspektiv, der er ude af stand til at komme med attraktive og dynamiske alternativer. Et, som kun graver en dybere grøft af manglende kapacitet og er med til at sprede en lammende skyldfølelse.
Du er nødt til at forstå, at selvbedrag er en af de faktorer, der griber ind i forudsætningen for alkoholisme og manifestationen af tilbagefald. Men selvbedrag er ikke det, som er skyld i afhængigheden.
Men det er den afgørende faktor, der er med til at fastholde det i mange tilfælde. Ved at forstå dette vil du blive i stand til at forklare sammenhængen mellem selvbedrag og alkoholisme og fortsættelsen af problemet (Zucker og Williams, 1994).
Alkoholisme er en måde at undgå en aversiv virkelighed på
Misbrugere kan virke fuldstændig irrationelle og uforståelige for andre. Med sorg tynget af plage undrer ikke-misbrugende personer sig over, hvordan en person kan opføre sig sådan og ikke se den smerte, de påfører sig selv og andre. Hvordan kan selvbedragende alkoholikere være så destruktive?
Gregory Bateson var den første, der forsøgte at forstå alkoholisme gennem en kompleks epistemologi. Hans essay “Kybernetikken ved “Jeget:” En teori om alkoholisme” anskuer alkoholisme som en justerende oplevelse.
Hvis alkoholikeren er ædru, skubber livet dem ud i at drikke alligevel. De kan ikke forvente, at det at være ædru afholder dem fra at dæmpe eller “kontrollere” deres alkoholisme.
De samme omgivelser, som skubber dig ind i et misbrug, trækker dig ikke ud af det igen
Virkeligheden, diskussioner og erindringer, der kun beder om at blive dulmet, skubber folk ud i at drikke. Der er fejl i normaliteten, også selvom den bare er patologisk for mange mennesker, som er for sensitive. Det ender ud i et misbrug. De føler sig ikke så veltilpas i deres liv, på deres arbejde eller i familielivet.
Rusmidler bidrager kun til en (subjektiv) korrektion i det eksistentielle paradigme. Med andre ord ser det at beruse sig “godt” ud i forhold til at være ædru.
For Luigi Cancrini (1993) kan alkoholisme, ligesom misbrug af stoffer, anses for at være et selv-terapeutisk forsøg på at møde de relationer og familiemæssige dynamikker, der er med til, at de lider.
Selvbedrag og alkoholisme: Hvordan får selvbedraget dig til at fortsætte med at drikke, når først alkoholen begynder at skade dig?
De mest nutidige behandlinger af selvbedrag har legitimt fokuseret på Butler’s krav om indhold. Hvis du er motiveret til at tro på et eller andet, så vil du have en tendens til at handle ud fra en vis bekræftelse. Du søger en grund til at støtte dine opfattelser. Og du har en tendens til ikke at tænke så meget over, hvad der udfordrer dem.
Folk er mere villige til at acceptere det, som er foran deres øjne, som bevis, især hvis det støtter deres opfattelser. Derfor vil selvbedrag hos alkoholikere kræve en motiveret tro, også selvom den er forkert.
Mange misbrugere synes ikke selv, at de har et problem. De oplever kun, at der gribes ind, hvis det sker udefra. I dette tilfælde kan de komme i terapi pålagt dem af andre, og ikke fordi de selv har ønsket det.
Det kan være, at de ikke lider under det, eller fordi de andre ikke kan tåle at se dem lide, og fordi de ikke kan stå for det daglige pres på dem. I disse tilfælde er det meget sandsynligt, at de går med til en behandling bare for syns skyld.
Ydermere kan de også få den idé, at deres problem ikke er så meget større end andres i omgangskredsen, som drikker meget mere end dem. Og de klarer sig jo fint. Det kan også være en undskyldning, at de tidlige har været gennem en kold tyrker med succes.
Selvbedrag og alkoholisme: En måde forsat at kunne tro på sig selv
Så længe en persons motivation forbliver fraværende, kan det være meget svært at overbevise dem om deres falske opfattelse. På tilsvarende vis vil de få en større erkendelse, hvis en person kan forstå, hvad det er, der motiverer dem til visse opfattelser og meninger.
Misbruget er således en dårlig vane, som folk automatisk tyr til, uden de bevidst ønsker det. Hvis du sænker tempoet i dine daglige gøremål og spørger dig selv, hvorfor du gør det, vil du kunne komme ud af din styring med autopilot.
Vi kan konkludere, at det at være bevidst om selvbedrag vil give folk en forståelse af, hvordan andre kan blive offer for deres egen afhængighed. Disse mennesker er nødt til at få psykologisk hjælp af professionelle for at komme videre.
