Seksuelt overførte sygdomme: Typer og symptomer

juni 21, 2019
Seksuelt overførte sygdomme er allerede en epidemi i vores samfund. Det er vigtigt at kende til dem, så man kan forebygge dem og undgå at blive smittet med dem.

Seksuelt overførte sygdomme er allerede en epidemi i vores samfund. Medicinske institutioner advarer os om, at antallet af diagnoser, såsom gonoré og syfilis, stiger mere og mere for hver dag. Dette er en bekymrende realitet, der skaber et klart behov. Vi er nødt til at være mere informerede og opmærksomme på risiciene.

Vi fortjener at nyde vores seksualitet på en sikker måde og leve et sundt, seksuelt liv. Hvert år, har tilsynsfirmaet med seksuelt overførte sygdomme udgivet et dokument, der informerer os om de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme, og hvor ofte de opstår.

Selvom vi stadig venter på data fra de seneste år, kan vi tage et kig på data fra år 2016. Disse data er slående. Den mest almindelige sygdom var klamydia, efterfulgt af gonoré og dernæst syfilis. 

I størstedelen af tilfældene, oplever en person med en seksuelt overført sygdom ikke symptomer. Fordi personen ikke ved, at han eller hun har en infektion, bliver det mere sandsynligt, at han eller hun spreder sygdommen. 

Som vi har sagt, har vi ikke de nyeste data på seksuelt overførte sygdomme. Verdens Sundhedsorganisation (WHO) advarer os dog om noget endnu mere bekymrende. Der er sager med gonoré, hvor patienter er resistente over for behandling. Med andre ord, virker den antibiotika, som læger bruger mod sygdommen, ikke på patienten.

Visse typer af seksuelt overførte sygdomme bliver smartere, og derfor mere vanskelige at behandle. Nu, er det i særdeleshed vigtigt at blive smartere end sygdommen.

Den måde, hvorpå vi kan bekæmpe seksuelt overførte sygdomme, er ved at have den bedste information og kende til forskellige metoder til at forebygge disse former for infektioner. 

molekyler og seksuelt overførte sygdomme

Seksuelt overførte sygdomme: Typer og symptomer

Simpelt sagt, er seksuelt overførte sygdomme infektioner, der bliver overført under samleje. Anal, vaginal og oralsex er inkluderet, når vi bruger begrebet samleje. Disse handlinger inkluderer alle risikoen for spredning af forskellige bakterier, vira, svampe, protozoer og endda parasitter.

På den anden side, er det, der gør virkeligheden endnu mere kompleks, at der ikke altid er en klar række af symptomer for hver sygdom. En person kan være bærer af en seksuelt overført sygdom, uden at vide det. 

Risikoen for overførsel og infektion øges, når folk ikke er opmærksomme på deres tilstand. Det er derfor sundheds- og forebyggelsesorganisationer udpeger, at seksuelt overførte sygdomme kan forvolde ravage med deres uheldige konsekvenser.

Ydermere, forudser forskere, at der, med stigningen af online dating apps og sider, vil være flere og flere tilfælde af stille infektioner, såsom klamydia eller gonoré. Selvom de fleste af disse infektioner kan behandles, kan de have langtids- og, nogle gange, alvorlige konsekvenser. 

Lad os tage et kig på nogle af de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme.

mand og kvinde under dyne

Klamydia – en af de mest almindelige, seksuelt overførte sygdomme

Klamydia er en af de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme. Det forårsages af en form for bakterie. Dets symptomer (hvis til stede) opstår mellem 7 og 21 dage efter seksuel kontakt.

Symptomerne, hvis de opstår, kan opstå på følgende måde hos kvinder:

  • Smertefuld vandladning.
  • Forøgelse af udflåd (som regel tykkere og gullig).
  • Øget blødning under menstruation eller udeblivende menstruation.
  • Smerter i bækkenet og/eller maven.
  • Smerter under samleje.

Mænd kan opleve de følgende symptomer:

  • Øjeblikkelig behov for vandladning.
  • Smertefuld vandladning.
  • Hvidligt sekret fra penis.
  • Inflammation eller smerter i testiklerne.

Gonorré

Gonorré er en bakteriel infektion, som par kan få ved oral, anal eller vaginal sex. Som vi har udpeget, udviser mange af disse sygdomme ikke tydelige symptomer eller smerter. Gonorré er et eksempel på dette. Det kan faktisk være en komplet stille tilstand, og det bliver nemt forvekslet med andre infektioner. 

De mest almindelige tegn, der viser sig ved gonorré, er følgende:

  • Brug for øjeblikkelig vandladning.
  • Brændende vandladning.
  • Tyk, blodig eller skummende sekret fra penis eller skede.
  • Kraftig menstruel blødning eller blødning midt i cyklussen.
  • Smerter og inflammation i testiklerne.
  • Smertefuld afføring.
  • I de mest alvorlige tilfælde, kan patienten lide af infertilitet.
trist kvinde foran vindue

Human papillomavirus (HPV)

HPV eller human papillomavirus er faktisk et sæt af almindelige vira, fremfor blot én. De fleste af dem er harmløse, men omkring 30 af dem kan få kroppen til at udvikle kræft (livmoderhalskræft, eksempelvis). Faktisk, estimerer forskere, at 99% af denne form for kræft, er associeret med denne infektion.

Generelt, viser HPV heller ikke symptomer. Et af de første tegn er dog, som regel, fremkomsten af små virusvorter i området for kønsdelene.

Vi skal huske på, at vaccinationen mod HPV er effektiv.

Herpes simplex virus (HSV)

Herpes simplex virus er en af de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme. Der er to typer: HSV-1, som overføres fra mund til mund, og type 2 (HSV-2).

Smitte med HSV-1 sker tidligt i barndommen, med det klassiske forkølelsessår. Forskere siger, at HSV-2 er meget resistent. Efter risikabel seksuel kontakt, kan små blistre begynde at opstå omkring 5-20 dage senere. Disse hudlæsioner kan udvikle sig i det vaginale, anale eller bucco-genitale område.

Selvom disse sår forsvinder, vil virussen være latent i kroppen, og kan være mægler for andre, mere alvorlige sygdomme.

Syfilis – en af de almindelige, seksuelt overførte sygdomme

Syfilis kommer fra en bakterie. Det kan sprede sig gennem seksuel kontakt. En mor kan dog også overføre det til sit barn ved fødslen. Syfilis har en høj forekomst, og dets fremgang kan være ødelæggende, hvis den inficerede person ikke får den rigtige behandling.

Desuden, er det vigtigt at notere sig, at syfilis har en bred række af symptomer. Det har så mange symptomer, at læger faktisk let kan forveksle det med andre lidelser. Det begynder med fremtræden af et lille sår. Senere, vil en brændende fornemmelse opstå i hænder og fødder.

Denne følelse spreder sig derefter til andre dele af kroppen. Patienten oplever dernæst udslæt og inflammation i huden. Lymfekirtlerne ændrer sig, og den lidende begynder at opleve en høj grad af udmattelse og vægttab.

kondom, der holdes frem

Human immundefekt virus (HIV)

Human immundefekt virus (HIV) og AIDS har allerede taget livet af mere end 40 millioner folk. Disse diagnoser fortsætter med at bryde frem, dag efter dag. I dag, estimerer læger, at tusindvis af mænd og kvinder ikke engang ved, at de er bærere af denne virus.

De mest almindelige former for overførsel er grundet ubeskyttet sex, eller ved at bruge inficerede nåle eller sprøjter. Disse risikable former for adfærd er velkendte, men folk fortsætter med at blive inficerede. Faktisk, ifølge data fra Institute for Health Metrics and Evaluation, er Spanien det land i EU, der har flest AIDS virusinfektioner.

Det er noget, vi er nødt til at reflektere over som samfund. Antiretroviral kan sænke sygdommens udvikling med behandling.

Der er dog meget mere, vi kan gøre, for at forebygge sygdommen, simpelt gennem forebyggelse og social årvågenhed. Læger, forskere og andre sundhedsprofessionelle fortæller os, at vi alle er nødt til at arbejde sammen, i henhold til dette.

Det er tydeligt, at vi har brug for flere ressourcer til at behandle disse sygdomme. Vi har også pointeret, at seksuelt overførte sygdomme bliver resistente over for vores nuværende behandlingsformer. Ligeledes, er sundhedsvæsenet nødt til at skabe mere opmærksomhed.

Det, at bruge kondomer, er uden tvivl den bedste måde, hvorpå vi kan beskytte os selv mod disse sygdomme. Medicinske tjek, information, forebyggelse og undgåelse af risikabel seksuel adfærd, er nogle af de mest pålidelige måder, hvorpå vi kan undgå disse helbredsproblemer.