Seitai: Kulturen om harmoni og sundhed

Seitai er bevægelse, kropsharmoni og sundhed. Det er en praksis med rødder i traditionel japansk kultur skabt af terapeuten Haruchika Noguchi. Først og fremmest er seitai kunsten om spontan bevægelse. Det er i stand til at regenerere os, lindre stress og give os en vidunderlig energi.
Seitai: Kulturen om harmoni og sundhed
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Valeria Sabater

Sidste ændring: 27 december, 2022

Måske har du aldrig hørt ordet “seitai” før. Måske tror du, at det minder om yoga, taichi eller mindfulness. Faktisk er seitai ikke engang i den samme familie som disse andre metoder. Det er ikke en disciplin, hvor bevægelser er nøje planlagt, eller hvor der er forskellige strategier med deres egne terapeutiske formål.

Det er ikke en terapi- eller meditationsteknik. Og det er heller ikke en spirituel disciplin. I virkeligheden er det noget bedre, og måske noget mere ambitiøst. Seitai er en kultur, der orienterer os imod et mere simpelt liv, hvor vi kan vende tilbage til virkelig at stole på livet og er i stand til at forbedre vores fysiske og mentale helbred.

“Lad din krop bevæge sig spontant, og den vil finde balance af sig selv. At stole på denne indbyggede intelligens er nøglen til Seitai kultur”

-Laura López Coto-

Skovlandskab

Seitai eller vigtigheden af sund bevægelse

Bevægelse er liv. Det ved vi alle. Men somme tider bliver vi forvirrede. Somme tider foretager vi andre bevægelser, der faktisk forværrer vores helbred, indre balance og velvære.

I Alice i Eventyrland, for eksempel, er der en metafor, der passer perfekt på vores nuværende samfund. Da Alice ankommer til Hjerter Dames kongedømme, opdager hun, at indbyggerne er nødt til at løbe for at blive det samme sted. Hvis de vil et nyt sted hen, er de nødt til at løbe “endnu hurtigere”.

Det er præcis, hvad vi også gør. Vi løber hurtigere hver dag, fordi hver dag kræver vores krop mere af os. Men denne form for bevægelse går imod vores egen krop. Somme tider kører dit hoved hurtigere end dit liv, og din krop er langsommere, end du ville ønske. Vi bliver rustne, fordi spændinger og stress griber fat i os. Smerter opstår, derefter træthed, og vi ved ikke, hvor meget mere vi kan holde til…

Samfundet belærer os. Det ved vi. Seitai minder os bare om det. Derfra foreslår det, at vi foretager en anden form for bevægelse, en regenerativ, livsgivende, spontan bevægelse, hvor hver del af os (den fysiske, den mentale og energien inde i os) genfinder harmonien.

Kvindebevægelser

Fordele ved seitai

Som vi har sagt, så er sentai en form for kultur. Katsugen Undo er en fundamental del af det, og det inviterer os til at gøre noget, vi ikke er vant til: At bevæge os frit og ifølge med vores behov.

Når er person går til en Katsugen Undo lektion for første gang, så vil de se, at folk bevæger sig, præcis som de har lyst. Strækker sig, danser med deres øjne lukket, ligger på gulvet… Dette giver dig en idé om, hvor forløsende denne form for øvelse kan være. Fordelene er bemærkelsesværdige. Det kan:

  • Lette og forhindre rygsmerter. Disse bevægelser hjælper med til at rette din rygrad ud og gøre den mere smidig.
  • Give slip på dine bekymringer og spændinger. Det reducerer stress og hjælper dig med bedre at kunne håndtere dit daglige liv.
  • Vække positive følelser i dig. Du føler dig mere i live, fri og åben for nye oplevelser.
  • Forbedre dit selvværd.
  • Forbedre din fordøjelse og dit immunsystem.
Kvinde på en mark med sommefugle

Seitai, frihed i bevægelse

I seitai kan vi udtrykke os selv på vores egen måde og bevæge os, som vi har lyst. Derudover er der en bestemt ting, vi også skal lægge mærke til: Katsugen Undo fremhæver rygraden.

Disse bevægelser er frie, men vi bør også sørge for, at alt er i harmoni, så din rygrad er sikker. For at gøre dette, så brug vejrtrækningsteknikker. Lad os se på nogle basale øvelser:

  • Se op og stå på dine tæer. Slap af og træk vejret dybt.
  • Bevæg dine skuldre fremad i et par sekunder, og bevæg dem så tilbage til, hvor de var. Gentag denne øvelse, imens du går langsomt.
  • Bevæg dine hofter fra venstre til højre, imens du holder din rygrad lige. Følg denne bevægelse med dine arme.
  • Bevæg din mave og bækken, og bevæg dette område langsomt, uden at tvinge noget. Arbejd på at øge din fleksibilitet, bevægelsesfrihed og styrke.

Lyt til din krop, stol på den, og lad den skabe harmoni i dine bevægelser.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.