Schweizerkniv teorien: Modularitet af sindet
Schweizerkniv teorien påstår, at sindet er opdelt i moduler, der er specialiseret i specifikke aktiviteter, og hjælper hjernen med at løse problemer i bestemte områder.
Schweizerkniv teorien er en kontroversiel, men nysgerrig, forklaring på, hvordan sindet virker. Ifølge denne modulære tilgang, består vores hjerne af højt specialiserede “applikationer” til at løse specifikke problemer, på den mest effektive måde.
Vores sind er derfor en kombination af specifikke områder eller værktøjer, ligesom en schweizerkniv.
Denne idé blev oprindeligt præsenteret i 1992 af antropologisten, John Tooby, og psykologen, Leda Cosmides. Det er værd at nævne, at dette perspektiv, såvel som konceptet af modularitet til at forklare den skarpsindige og kognitive proces, er højt kritiseret af eksperter inden for neurovidenskab.
Filosof, Jerry A. Fodor, brugte hele sit liv på at studere den menneskelige, kognitive struktur. Han var ekspert i lingvistik, logik, semiotik, psykologi, computervidenskab og kunstig intelligens. Et af hans mest relevante arbejdsværker var Modularity of Mind, som blev publiceret i 1983.
“Vi har meget at gøre. Det, som vores kognitive videnskab har gjort indtil videre, er faktisk at kaste lys over, hvor mørkt der er.”
-Jerry A. Fodor-
Schweizerkniv teorien
Schweizerkniv teorien har et aspekt, som alle eksperter kan være enige om. Dr. Fodor udpegede, at hjernen, som en fysisk og observerbar helhed, bliver lettere at studere, takket være de teknologiske fremskridt. Der er dog et punkt, hvor studier af sindet går over i et mere abstrakt og upræcist niveau, hvor teknologien mister sin værdi.
Denne teori, hvilket er halvejs mellem filosofi og psykologi, er en bestemt måde til at definere og forklare vores kognitive processer.
Lad os dykke dybere ned i principperne, der definerer schweizerkniv teorien.
Mentale moduler
I 1950, startede lingvist og filosof, Noam Chomsky, med at forsvare en af hans mest berømte teorier: At sproget ikke er en lært adfærd, men en funktionel og medfødt evne. Dette præmis inspirerede senere Dr. Fodor.
- Han var også inspireret af Turings arbejde med matematiske computermodeller. Lidt efter lidt, skabte han grundlaget for hans tilgang, der påstår, at sindet er opdelt i specialiserede moduler.
- Han kaldte dem “de psykologiske evner”. Hver proces af vores sind er derfor opdelt i forskellige, specialiserede moduler, ligesom unikke programmer på en computer. Der er derfor et modul for følelse og opfattelse, et andet for vilje, et tredje for hukommelse og et fjerde for sprog.
Tilhængere af schweizerkniv teorien
Jerry A. Fodor udgav sine teorier i sin bog Modularity of Mind (1983). Senere, definerede lægerne, Tooby og Cosmides, schweizerkniv teorien, baseret på Fodors arbejde.
Selvom denne teori er kontroversiel, vil mange videnskabsfolk stadig forsvare den. Nancy Kanwisher, professor og forsker ved MIT Department of Brain and Cognitive Sciences, støtter denne teori.
En af hendes mest populære TED-taler fandt sted i 2014. Gennem denne tale, forklarede hun validiteten af schweizerkniv teorien. Hun udførte faktisk adskillige, videnskabelige studier til at støtte idéen. De blev udgivet i Journal of Neuroscience.
Ansigtsblindhed
Noget, som Dr. Kanwisher observerede gennem MRI’er, er, at mange områder i hjernen ikke kommunikerer med hinanden. De arbejder derfor på en isoleret måde.
Et eksempel er ansigtsblindhed, som er en tilstand, hvor den lidende ser perfekt, men ikke er i stand til at genkende folk. De er derfor i stand til at se deres børn, men de kan ikke genkende dem, når de henter dem i skolen.
Denne teori påstår, at mange specialiserede områder i hjernen arbejder som moduler, såsom dem, der bearbejder farver, former, bevægelser og tale.
Kritik af teorien om det modulære sind
Mange folk ser dette som en simpel tilgang, hvor naturlig selektion af udelukket. Dette perspektiv påstår, at vores adfærd er ligesom et program, vi opnår, som tiden går. Hver proces eller funktion udvikler sig derfor og specialiserer sig, uafhængigt fra resten.
Studier, såsom det, der blev udgivet i tidsskriftet; PLOS Biology, understreger risikoen ved at acceptere den modulære teori, fordi hjernen ikke er en fragmenteret helhed. Det er meget mere kompliceret end dette.
På trods af det faktum, at visse områder af hjernen ikke kommunikerer med hinanden, virker hjernen ikke gennem forskellige, specialiserede og separate sektioner. Hjernen er designet til at dele information, og arbejde som en helhed.
Vi bruger forskellige koncepter, logiske slutninger, processer og induktioner. Vi er derfor meget mere komplicerede, fascinerende og uforudsigelige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fodor, Jerry (1983) La modularidad de la mente. Madrid: Morata
- Arbib, M., 1987. Modularity and interaction of brain regions underlying visuomotor coordination. In J. L. Garfield (ed.), Modularity in Knowledge Representation and Natural-Language Understanding, Cambridge, MA: MIT Press, pp. 333–363.
- Bacáicoa Ganuza, F. (2002). La mente modular. Revista de Psicodidáctica, 13: 1-24.
