SCAMPER-metoden: Et redskab til problemløsning
Gennem historien, og især siden skabelsen af internettet, er mange processer og teknikker blevet udviklet for at fremme kreativitet, løse konflikter og øge produktivitet. Blandt dem finder vi SCAMPER-metoden, som kan hjælpe os både personligt og professionelt.
Denne metode har til formål at lette søgningen efter idéer og løsninger på konkrete problemer gennem spørgsmål for at aktivere kreativitet og problemløsningsfærdigheder. Lad os dykke dybere ned i det.
“Kreativitet er intet andet end et sind med frit løb.”
-Torrie T. Asai-
Hvad er SCAMPER-metoden?
Vi kan definere SCAMPER-metoden som en forbedring af en velkendt teknik, der kaldes brainstorming. Denne utrolig succesfulde teknik blev skabt af Alex Osborn og er fokuseret på at overvåge vaner og udveksle idéer i grupper.
En af Osborns elever ved navn Bob Eberle var faktisk den person, der udviklede denne metode for at perfektionere brainstorming. Han gjorde teknikken mere pragmatisk.
En anden interessant oplysning er, at navnet er et akronym for en række handlinger: Substitute (erstat/udskift), combine (kombinér), adjust (justér), modify (modificér), put to other uses (andre anvendelser), eliminate (eliminér) og reverse (omvend).
For at forstå denne metode bedre skal vi tænke over disse ord og nogle af spørgsmålene, de måske skaber:
- Substitute – Kan vi udskifte/erstatte det med noget andet?
- Combine – Hvad kan vi kombinere?
- Adjust – Hvordan kan vi justere det?
- Modify – Kan vi modificere det?
- Put to other uses – Kan det bruges til noget andet?
- Eliminate – Er der en grund til, at vi bør eliminere det?
- Reverse – Kan vi ændre rækkefølgen?
Eksperter siger, at SCAMPER-metoden kan bruges inden for alle områder. De ser det som et nyttigt redskab i organisationer og arbejdsgrupper, men også i konflikt- og overlevelsessituationer.
Hvordan implementeres SCAMPER-metoden?
SCAMPER-metoden består af en række faser. Lad os se nærmere på, hvad disse faser er, og hvad vi kan opnå med hver af dem:
Identificér problemet
Det første skridt, vi er nødt til at tage, er ret logisk. Først og fremmest skal vi identificere problemet, vi gerne vil løse. Nogle eksempler kan være: “Hvorfor er der en specifik gruppe, der ikke gør fremgang?” eller “Hvorfor gør vi ikke fremskridt?”.
Stil SCAMPER-spørgsmålene
Som du ved nu, er SCAMPER-ordet et akronym. Når vi har identificeret problemet, er det næste skridt at stille spørgsmål. Spørgsmålene skal besvares i grupper, og hvert eneste svar skal tages til overvejelse. Eksempelvis: “Hvorfor er det så vanskeligt for os at gøre fremskridt?”, “Hvad forårsager problemet?” eller “Hvad ligger der til grund for vores tilbagegang?”.
Organisér svarene
Som vi nævnte ovenstående, er det vigtigt, at man tager højde for alle svar. Indsaml dem alle sammen og sørg for, at der ikke er censur. Uanset, hvor dumt eller irrelevant et svar virker, så kan det faktisk bidrage til at finde en løsning på problemet.
Evaluér idéerne
Det er nu, du skal begynde at udvælge svar. Du skal identificere dem, der virker mest gyldige; dem, der kan føre til en løsning af problemet. Ugyldige svar kan imidlertid bruges til at løse fremtidige konflikter, så det er nødvendigt at huske på dem.
Udvælg idéerne
Det sidste og afsluttende trin er at udvælge idéerne. Koncentrer dig om at lede efter den rette løsning, og vælg kun de idéer, du mener, der vil medføre en løsning. Ligeledes er det vigtigt at forklare til resten af gruppen, hvorfor du valgte de konkrete idéer frem for andre.
Er SCAMPER-metoden effektiv?
Da dette redskab til problemløsning er meget simpelt og hurtigt at implementere, kan vi konkludere, at det er ret effektivt. Det gode ved redskabet er, at hvis det ikke fungerer første gang, kan du altid anvende det igen senere hen.
Hvis du vil gøre brug af dette redskab, må du ikke glemme at prøve dig frem med din gruppes kreativitet. Derved vil du opnå flere objektive og nyttige resultater. Du må ikke undervurdere din gruppes evne til at komme på gode idéer!
Ifølge undersøgelser kan SCAMPER-metoden give positive resultater i op til 80% af alle tilfælde. Dette er noget, som ESADE-firmaet viste i en af deres undersøgelser. Derudover sagde de, at jo flere mennesker der anvender metoden, jo mere nyttig er den, da den bliver nemmere at implementere.
“Kreativ tænkning, hvad angår idé-kreativitet, er ikke et mystisk talent. Det er en evne, der kan praktiseres og plejes.”
-Edward de Bono-