Sammenhængen mellem børnemishandlingssyndrom og impulsivitet
Børnemishandlingssyndrom består af en række symptomer, der opstår hos det barn, der er offer for voldelig adfærd. Som regel begås det af personer, som er vigtige for barnet. Det repræsenterer et multifaktorielt og multikulturelt billede.
Faktisk er det en af de største udfordringer, som vi står over for som samfund i dag. Desuden er vold eller forsømmelse, der udøves i barndommen, normalt skjult, benægtet eller ignoreret.
Misbrugere har en tendens til at være personer med høj grad af impulsivitet. Derfor behøver de kun at stå over for den mindste provokation for at reagere på de værste og mest voldelige måder. Som følge af misbruget bliver barnets sind deformt, forkælet og forarmet, hvilket tyder på en håbløs fremtid. Men før vi dykker dybere ned i børnemishandlingssyndromet, vil vi undersøge impulsivitet.
“Impulsivitet er som et stof: jo mere du bruger det, jo mere skal du bruge for at få den samme effekt.”
-Roy Baumeister-
Impulsivitet
Eksperter har defineret impulsivitet ud fra forskellige perspektiver. Ifølge psykologen Cristina Arias (Arias et al., 2021) svarer det til “en reaktion på en stimulus, der udføres uden planlægning”.
Derfor tager individet ikke hensyn til eftervirkningerne eller virkningerne af sin måde at reagere på. Desuden er adfærd, der tenderer mod impulsivitet, ofte kortvarig med potentielt ubehagelige konsekvenser.
“Impulsivitet er den manglende evne til at modstå en impuls, en følelse eller en fristelse, selv når vi ved, at den er skadelig.”
-John Ratey-
Negativ uopsættelighed, impulsivitetens udgangspunkt
Opfattelsen af uopsættelighed er den ubrændbare og tilsyneladende ukuelige motor, der udløser impulsiv eller forhastet adfærd. I denne sammenhæng er presserende behov beklædt med negative følelser som f.eks. angst, irritabilitet eller raseri. Den fremskynder visse adfærdsreaktioner. I forbindelse med børnemishandling kan de være ødelæggende, desperate og endog dødelige.
Impulsivitet kan opfattes som fraværet af evnen til at hæmme en reaktion eller en reaktion, der opstår som følge af en impuls. Tag f.eks. tilfældet med Andrew på 24 år. Han fortæller, at når han går på gaden og ser et stykke tøj, som han kan lide, er han ikke i stand til at stoppe sin impuls til at købe det. Dette er på trods af, at han ikke har råd til det.
Andrew er ikke i stand til at afholde sig fra sin impuls. Derfor foretager han købet uden at overveje konsekvenserne (i dette tilfælde den gæld, han vil pådrage sig). I realiteten er han bukket under for “opfattelsen af uopsættelighed”.
“Negativ uopsættelighed kan få dig til at føle, at du ikke har et valg, men der er altid et valg.”
-Judith Orloff-
Børnemishandlingssyndrom: Mellem liv og død
Det var omkring tiden for Anden Verdenskrig, at sundhedspersonalet først opfandt udtrykket “mishandlet barn-syndrom”. Disse eksperter, der hovedsagelig arbejdede inden for pædiatri og radiologi, begyndte nemlig at bruge udtrykket på grund af det stigende antal foruroligende tilfælde, de så.
I årtierne efter krigen blev dette udtryk i vid udstrækning brugt til at beskrive begivenheder, hvor omsorgspersoner fysisk mishandlede mindreårige.
Senere blev andre former for vold (f.eks. psykisk vold) inkluderet, og syndromets navn blev ændret. Dette gav anledning til det, der nu er kendt som børnemishandlingssyndromet (Tsranchev et al., 2022).
Dets karakteristika og manifestationer er klare og mangfoldige. De kan f.eks. være på et fysisk plan som brud, blå mærker og bid. Alternativt på et psykologisk niveau som posttraumatisk stress, sprogproblemer og personlighedsforstyrrelser.
“Børnemishandling er en form for vold, der efterlader usynlige ar på børns sind og hjerter.”
-Alice Miller-
Børnemishandlingssyndrom: En potentielt dødelig form for vold
Ifølge forskning offentliggjort i Folia Medica er det værste resultat af børnemishandling barnets død. Desuden spiller impulsivitet en endnu vigtigere rolle i disse tilfælde af vold mod børn med dødelig udgang (Tsranchev et al., 2022). Heldigvis er de mindre hyppige end andre former for misbrug.
De personer, der begår disse grusomheder, udøver misbruget med særligt eksplosivt og glubende raseri. Faktisk spiller impulsivitet en dominerende rolle. Gerningsmanden udfører flere adfærdsmønstre. Ifølge Dr. Ivan Tsranchev fra Institut for Retsmedicin ved det bulgarske universitet i Plovdiv kan disse omfatte følgende:
- At kaste barnet mod en hård overflade.
- Flere slag mod barnets krop påføres med stor kraft indenfor en kort periode.
- En proces med pludselig acceleration eller deceleration af hele kroppen.
Desværre er børnemishandlingssyndrom fremherskende i det offentlige rum. Konsekvenserne er foruroligende, uheldige og hjerteskærende. Hvis barnet overlever, kan det stå over for alvorlige konsekvenser. For eksempel posttraumatisk stresslidelse eller borderline personlighedsforstyrrelse.
Som du kan se, spiller impulsivitet en afgørende rolle i misbrugsadfærd. Stillet over for trivielle eller mindre stimuli reagerer den voksne uden at tage hensyn til konsekvenserne af sin adfærd. Desværre har disse konsekvenser potentiale til at udløse et brændende helvede, der sætter en stopper for barnets fremtid.
“Børnemishandling er ofte resultatet af impulsiv voldelig adfærd med minimal provokation, som kan være fatal.”
-Ivan Tsranchev-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Arias Galarza, C. P., Chávez Prado, S. O., Cisneros Jumbo, J. S., Moscoso Salazar, J., Piedra Vázquez, P. (2021). Maltrato infantil e impulsividad: un estudio de adolescentes en acogimiento institucional en Ecuador. Universidad Internacional SEK. https://repositorio.uisek.edu.ec/handle/123456789/4493
- Forero, L.C.A., Araújo Reyes, A.P., Godoy Díaz, A.P., Vera Rueda, M.E. (2010). Maltrato infantil y sus consecuencias a largo plazo. MedUNAB [Internet], 13(2), 103-15. Consultado en abril de 2023. https://revistas.unab.edu.co/index.php/medunab/article/view/1155
- Manso, J. M. M. (2005). Estudio sobre las consecuencias del maltrato infantil en el desarrollo del lenguaje. Anales de Psicología/Annals of Psychology, 21(2), 224-230. https://revistas.um.es/analesps/article/view/26821
- Tsranchev I, Timonov P, Spasov S, Dobrev T, Yancheva S, Gulinac M, Fasova A. (2022). Child abuse syndrome – a forensic case of fatal impulsive act of violence. Folia Med (Plovdiv), 64(5), 834-839. https://foliamedica.bg/articles.php?id=67042