Sårbarhed er et tegn på psykologisk mod

Det er en modig handling at give dig selv lov til at være sårbar. I sidste ende er en stærk person ikke en, der formår at opretholde et falsk billede af lykke udadtil i længere tid. Du er stærk, når du lader dine følelser komme ud i verden og når du accepterer dine fejl og smerte.

I modsætning til, hvad samfundet kan få dig til at tro, så er sårbarhed en psykologisk værdi. Det er en anden del af din realitet som et menneske, der fortjener at blive accepteret. Ved at være sårbar, overtager du ikke blot dit følelsesmæssige univers. Du forbinder dig også mere intimt og autentisk med dine omgivelser.

Det kræver styrke at være sårbar. I en verden, hvor folk værdsætter selvtillid og sejhed, er de mennesker, der tør give slip på deres perfekte rustning, bemærkelsesværdigt modige. Sårbarhed er ikke et tegn på svaghed.

Det er værd at huske, at sårbarhed ikke er synonym med utilpashed. Og det er ikke mangel på styrke eller mod. Det er en anden side af den menneskelige karakter. Det er essentielt en del af din natur, som gør dig sensitiv overfor dine behov. Det lader dig også føle empati med andre personers smerte og følelsesmæssige realitet.

Du er ikke en superhelt, du er en person: Magten af sårbarhed

Mario Benedetti sagde engang, at perfektion er en poleret samling af fejl. Lad os dog indrømme det: Personer har svært ved at acceptere deres fejl, fiaskoer og forandringer. Det er dog sandsynligt, at samfundet har bedt dig navigere rundt i en verden af succesfulde facader og godt humør, når du faktisk er bange, trist eller ængstelig dybt inde.

Fra et kulturelt standpunkt har følelsesmæssig og endda fysisk sårbarhed dermed altid haft en negativ og pinlig klang. Dem, der kommer væk fra perfektion, styrke og beslutsomhed, for i stedet at acceptere tvivl og fejl som en del af spillet, får det ofte dårligt med dem selv. Det gør de, fordi de ikke overholder det, samfundet forventer og gennemtvinger.

På den anden side er det interessant, at i en verden af litteratur, poesi og eksistentiel filosofi af forfattere såsom Martin Heidegger er sårbarhed noget nødvendigt og konstruktivt.

Bøger lig Robert D. Stolorows World, Affectivity, Trauma, minder os om, at denne form for “dimension” blot er endnu et område af vores egen eksistens. I sidste ende er du blot et menneske: Begrænset, sensitiv, dødelig og uregelmæssig.

Balancen mellem sårbarhed og styrke

Det er fantastisk at vise sine evner i nogle aktiviteter eller udfordringer: Det er vidunderligt at lade andre se, hvor god man er til noget. At indrømme, at man nogle gange ikke kan gøre alt, er dog også acceptabelt. Det skal det faktisk være, for det er en realitet.

Det er også beundringsværdigt, at tage ansvar for sine fejl, vise sin smerte eller sorg i bestemte situationer, der overvælder dig, eller endda at fortælle andre folk, at du går igennem en hård tid og har brug for noget tid til dig selv. Der er ikke noget galt med dig og du er ikke mindre værdig til at opnå gode ting, fordi du accepterer, at din styrke og skrøbelighed begge er dele af dig som et individ.

Sejhed er ikke en psykologisk værdi, men det er sårbarhed

Det vil ikke altid føre til toppen at synes sej og ufejlbarlig. Eller i det mindste ikke, når det kommer til lykke, velvære, respekt og menneskelig interaktion. Faktisk ikke engang i forbindelse med arbejde er disse karaktertræk anset som værende den eneste måde at få succes på.

Nu til dags kan aspekter såsom følsomhed, empati og sårbarhed føre dig til glimrende stillinger i et godt arbejdsmiljø, eftersom de gør det nemmere at nå til enighed og hele miljøet er mere menneskeligt.

Du er perfekt, når du tillader dig selv at være sårbar

Brené Brown er en professor på University of Houston. Hun pointerede, at sårbarhed er, hvor kærlighed, følelsen af at høre til, glæde, mod, empati og kreativitet bliver født. Hvorfor bør du derfor gå ud fra, at når du tillader dig selv at være sårbar, så er du uperfekt?

Det er trist, når nogen aldrig tillader dem selv at være sårbare. Det er faktisk endnu mere trist, når en person aldrig tør åbne sig op over for andre for at kunne kommunikere følelser og føle den anden persons smerte og glæde. Det er trist, at nogle personer at besat af at vise verden, at de er kompetente, seje, urokkelige og at de ikke laver fejl. Denne dynamik viser kun uperfekthed og ulykkelighed.

Mod er at vise dine lyse og mørke sider, dine styrker og svagheder. Mod er at være i stand til at falde ned, når du ikke længere er i stand til at fortsætte, og så rejse dig igen, når det er tid til det. Sårbarhedens magt gør dig menneskelig. Det gør dig mere perfekt ved at acceptere dig selv og andre for den, de er. Intet er så betryggende som dette.