Sådan udvikler du dine empatiske evner
Forestil dig, at du har en samtale med en person, der er vigtig for dig. Prøv nu at svare på to spørgsmål. Er du i stand til at tænke, som de tænker? Kan du føle de følelser, som de oplever, som om det var dine egne? Hvis svaret på disse to spørgsmål ikke er et rungende ja, vil denne artikel sandsynligvis være yderst nyttig for dig. Faktisk kan du meget vel have brug for at udvikle dine empatiske evner.
I grove træk er der to typer empati. For det første er der den kognitive empati. Det indebærer, at man sætter sig i den andens sted. For eksempel ved at svare på spørgsmål som: Hvad tænker de? Hvad vil de beslutte? For det andet er der den følelsesmæssige empati. Det drejer sig om at føle den andens følelser. F.eks. lykke, frygt, usikkerhed osv.
“Empati har to komponenter: En kognitiv, der er tæt forbundet med evnen til at abstrahere andre menneskers mentale processer. Og en følelsesmæssig: Som er reaktionen på en anden persons følelsesmæssige tilstand.”
-Luis Moya Albiol-
Empati
Igennem historien har begrebet empati været genstand for en heftig debat. Faktisk er det blevet defineret på flere måder.
De spænder fra følelser af “sorg eller medlidenhed med andres elendighed” (Smith, 1757) til “indre efterligning, der finder sted gennem en projektion af en selv på en anden” (Lipps, 1986) til “evnen til at opleve andres følelsesmæssige tilstande på en stedfortrædende måde” (Moya-Albiol, 2010).
Empati er tydeligvis en kompleks konstruktion, men en konstruktion med et ubestrideligt biologisk grundlag. For eksempel spiller visse neuroner i visse hjerneområder, f.eks. det præmotoriske område, en vigtig rolle i forbindelse med empati. Disse er kendt som spejlneuroner.
“Spejlneuroner forklarer, hvordan vi kan få adgang til og forstå andres sind og gør intersubjektivitet mulig, hvilket fremmer social adfærd.”
-Luis Moya Albiol-
Empati og sundhed
Mangel på empati spiller en vigtig rolle i mange kliniske tilstande. Blandt dem er autismespektrumforstyrrelser og forskellige personlighedsforstyrrelser.
Autismespektrumforstyrrelser
Ved autisme udviser de hjernekredsløb, der er ansvarlige for empati, lav reaktivitet i forbindelse med tests som f.eks. læsning af historier, hvor karakteristika ved en karakteres intentioner eller mentale tilstand vurderes.
Det er faktisk kendt, at et af de mest fremtrædende kendetegn ved autismespektrumforstyrrelser er et underskud i teorien om sindet (Theory of Mind). Dette er evnen til at repræsentere vores egne og andres tanker.
Personlighedsforstyrrelser
Med hensyn til personlighedsforstyrrelser er det værd at nævne skizoid personlighedsforstyrrelse (klynge A) samt narcissistisk, antisocial og borderline personlighedsforstyrrelse (klynge B). Klynger er de klassifikationer, der indgår i diagnostiske manualer. De er de karakteristika, der samler visse personlighedsforstyrrelser.
For eksempel er de personlighedsforstyrrelser, der indgår under klynge A, kendetegnet ved at være underlige og excentriske. På den anden side har personer i klynge B en tendens til at besidde dramatiske personligheder.
Sådan udvikler du dine empatiske evner
Udvikling af empati begynder normalt med træning i sociale relationer. Nedenstående forklarer vi nogle af de mest almindelige teknikker, der kan hjælpe dig med at udvikle dine empatiske evner.
1. Aktiv lytning til at udvikle empatiske evner
Aktiv lytning indebærer, at du forstår, hvad den anden person fortæller dig, og at du med dine egne ord formidler det budskab, som den anden person har meddelt dig. Din evne til at omformulere deres budskab forudsætter en forudgående uddybning hos dig. For eksempel:
- Meddelelse: “Jeg har det rigtig dårligt, fordi min partner har forladt mig, og jeg har det skidt.”
- Omformulering: “Jeg forstår, at du befinder dig i en svær tid i dit liv, og at du føler dig virkelig tom på grund af dit tab”.
Der er to grundlæggende komponenter i aktiv lytning. Hvad den anden person overfører, og hvordan han/hun har det. Derfor er det nyttigt at stille dig selv to spørgsmål: Hvad prøver de at fortælle dig, og hvordan har de det?
2. Vis ikke fordomme, hvis du vil forbedre dine empatiske evner
Fordomme defineres som en negativ holdning til et individ eller en social gruppe. Den har tre komponenter. Disse er den kognitive (overbevisninger), den affektive (følelser) og den adfærdsmæssige (adfærd, der opstår som følge heraf).
Nu hvor du ved, hvad fordomme er, og hvad de indebærer i forhold til udviklingen af empatiske evner, er målet at tage afstand fra dig selv for at fordybe dig i den anden person. Sørg for at undgå at tænke, føle og handle ud fra, hvordan du selv ville have handlet. Fokusér i stedet på, hvordan de handler og føler.
At tænke på den anden, fri for vores egne vurderinger, hjælper os til at føle empati.
3. Sunde retningslinjer
Der er visse tegn, der fortæller den anden person, at du lytter til vedkommende, forstår ham eller hende og bekræfter hans eller hendes følelser. Disse tegn omfatter at vise interesse for det, de fortæller dig, og fokusere på det, de udtrykker, og ikke kun på det, de sætter ord på.
Faktisk bør du forsøge at fange baggrunden for det, de siger, samt selve budskabet og de grundlæggende følelser, der får dem til at føle sådan. Det kan være, at de føler glæde, frygt, sorg, skuffelse osv. Giv dem tid til at fortælle dig deres historie. Undgå at presse dem.
Som det sidste skal du, hvis du ønsker at sætte dig i en andens sted og leve dig ind i hans eller hendes situation og føle empati, reflektere over, hvad de måske tænker og føler, og opleve deres følelser, som om det var dine egne.
Dette er blot nogle af de teknikker, der kan hjælpe dig med at udvikle dine empatiske evner. De er dog langt fra de eneste. Faktisk bør du søge specialiseret hjælp, hvis du mener, at du har brug for at forbedre din empatiske evne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Fernández-Pinto, I., López-Pérez, B., & Márquez, M. (2008). Empatía: Medidas, teorías y aplicaciones en revisión. Anales de Psicología/Annals of Psychology, 24(2), 284-298.
-
Moya-Albiol, L., Herrero, N., & Bernal, M. C. (2010). Bases neuronales de la empatía. Rev Neurol, 50(2), 89-100.
-
Cómo mejorar nuestra capacidad de empatía. (2016, 23 octubre). https://www.eoi.es/blogs/alfredo-fernandez-lorenzo/2016/10/23/como-mejorar-nuestra-capacidad-de-empatia/
-
Pascale, P. (2010). Nuevas formas de racismo: estado de la cuestión en la psicología social del prejuicio. Ciencias psicologicas, 4(1), 57-69.
-
Ruggieri, V. L. (2013). Empatía, cognición social y trastornos del espectro autista. Revista de neurología, 56(1), 13-21.