Sådan påvirker stress vores helbred
I denne moderne tid virker et liv uden stress som en utopi. Selvom specifikke stressniveauer er svar på omstændigheder og anses som normale, så er kronisk eller intenst stress en tilstand af aktivering af nervesystemet, der er forbundet med flere langtidsvarende sygdomme.
Vi kan ikke leve i en tilstand af vedvarende stress. Så vil vores kroppe sende os advarselssignaler i form af sygdom, skader eller en generel følelse af utilpashed. Derfor er det sundt for vores helbred at undgå overdrevent stress.
Hvad er stress, og hvad skal det gøre godt for?
Stress er et signal, der sendes til hjernen, når det optager et eksternt krav, såsom en deadline på et job eller en trussel fra et røveri, hvor du må løbe væk. Mennesker kan, grundet vores kapacitet for forestillinger, også opleve stress som resultat af tanker, istedet for faktiske begivenheder.
“Ekkoets stemme påvirker konstant kroppens naturlige tilstand af velvære. Næsten alle mennesker er under stort pres og stress, ikke fordi de trues af en ekstern faktor, men af noget internt i sindet.”
-Eckhart Tolle-
Akut stress, der produceres af et specifikt simuli, som vi må løse, sætter vores krop i en tilstand af aktivering. Dette tillader os at reagere hurtigere og med mere energi, bedre fokus osv. Det skaber en spænding, der forbereder os på handling.
Men kroniske tilstande gør denne aktivering permanent. Det fører til en konstant tilstrømning af stresshormoner, der ender som spildt energi. Vores hormoner er ude af balance, og dette ender med at nedbryde vores generelle helbred.
Effekter, som stress har på helbredet
For at fortsætte vil vi nævne de primære effekter af denne tilstand af pres og mental anspændelse på vores helbred. Selvom vi må gøre det helt klart, at de primært opstår af en sammensætning af flere faktorer.
- Depression og angst: kronisk stress kan føre til langvarige perioder med depression og angst grundet en hormonel ubalance og det spild af energi, det involverer.
- Hudproblemer og hårtab: udslæt, såsom akne eller eksem, kan skyldes varigt stress. Andre tilstande, såsom dermatitis eller psoriasis, forværres. Udover dette kan det føre til hårtab, som i nogle tilfælde kan føre til total skaldethed.
- Menstruelle problemer: stress er tæt relateret til hormoner, hvis længerevarige ubalance kan føre til menstruelle problemer, fra intenst smertefulde menstruationer til en ustabil cyklus; i svære tilfælde kan menstruationscyklussen helt stoppe.
- Problemer med fordøjelsen: stress ændrer på fordøjelsessystemet. Det gør fordøjelse meget vanskeligt; det typiske “det ligger ikke så godt i maven”. Det afregulerer tarmbevægelsen og er også nært forbundet med dannelsen af mavesår, fordi det øger produktionen af mavesyrer, som forværrer disse problemer.
- Søvnproblemer: som vi alle har oplevet på et tidspunkt, forhindrer stressede situationer os i at sove. Det kan også få os til at vågne midt om natten uden at være i stand til at falde i søvn igen. Problemer med søvnløshed er ikke kun negative i sig selv. De udgør også en trussel for udmattethed. For den manglende evne til at sove vil også påvirke ydeevnen i alle opgaver i dagstimerne.
- Problemer med pulsårer og hjertet: pres og langvarig mental træthed er relateret til alvorlige sygdomme, såsom forhøjet blodtryk og koronar hjertesygdom; selvom disse effekter er langvarige, er de meget alvorlige og bør vise, hvor nødvendigt det er at reducere stress.
- Vægtproblemer: regelmæssige stressede tilstande opfordrer os til at spise ukontrolleret, hvilket bidrager til, at hjernen misser de korrekte tegn på, at vi er mætte. Derfor er stress relateret til fedme og endda diabetes.
Det kan du gøre for at mindske stress
Afhængigt af situationen, der skaber det, og tendensen til angst for enhver person, kan stress være svært at undgå fuldstændigt. Men der er altid ting, vi kan gøre, for at mindske det så meget som muligt.
- At dyrke sport er fantastisk imod stress. At dyrke enhver form for sport er afslappende og udsender energi, der ellers ville blive i os og ødelægge vores ressourccer. Bare det at gå to-tre gange om ugen vil gøre en stor forskel. Selvom mere intens sport vil være mere effektivt.
- Et andet af de vigtigste aspekter, man bør overveje, når man håndterer stress, er kost. En sund og afbalanceret kost, især rig på omega-3 fedtsyrer (som dem, man kan finde i fisk), hjælper med at reducere stress. En velnæret krop er en velfungerende krop.
- At dyrke afslappende aktiviteter, såsom mindfulness, meditation, yoga eller psykologiske afslapningsteknikker er meget fordelagtige til at minimere stress. Sommertider kan det at finde tid til dig selv, at svømme, gå… gøre en forskel.
- At omgive os selv med dem, vi elsker, og folk, der tilbyder psykologisk støtte i svære tider eller de tider, der skaber angst i os, er et af de essentielle aspekter i stresshåndtering. Efter en eftermiddag med en god ven eller et familiemedlem, mindskes din stress betydeligt. Derudover er det videnskabeligt bevist, at fysisk kontakt og kærlige udtryk forbedrer helbredet hos mennesker, der lider af angst eller depression.