Sådan kan panikanfald påvirke dit liv

december 31, 2017

Panikanfald er en stille epidemi, som fortsætter med at sprede sig. Effekten af dem gøres ofte værre af stress og hændelser, som ikke er ordentligt bearbejdet. For i vores samfund er der ikke tid til den slags. Desværre bliver de mere og mere normale. Og ofte bliver de behandlet alt for sent. Faktisk går de fleste ikke i terapi, før de slet ikke kan fungere længere.

Symptomerne inkluderer sved, uregelmæssig hjerterytme eller stærk hjertebanken, ingen virkelighedsopfattelse, rystelser, svært ved at trække vejret, føle sig for varm og for kold, frygt for at dø og mange andre ting. Angstanfald har mange tilbagevendende fysiske symptomer, selvom den udløsende faktor ikke altid er helt tydelig. Forventningen af et kommende panikanfald kan endda udløse et andet.

Ifølge Verdenssundhedsorganisation (WHO), lider tre ud af 10 af panikanfald. WHO estimerer, at hvert år søger omkring 6 millioner mennesker professionel hjælp for en eller flere symptomer på panikanfald, hvoraf 1 million har hele viften af symptomer og er i behandling.

“Panik er mere smitsom end pesten, og den spreder sig øjeblikkeligt”

Nikolai Gogol

Dette fænomen er relativt nyt. Det var først i 1980, at det blev klassificeret som en sygdom. Det skete efter, at tusinder af psykologer fra hele verden gav udtryk for, at antallet af folk, som kom til dem med pludselige anfald af frygt, var stigende. Det passede ikke under nogen anden angstsygdom, så det fik navnet “panikanfald.”

Det er en overvældende følelse at få et panikanfald

Det værste ved at have panikanfald er, at de kommer fuldstændig vilkårligt og stopper på samme vis. Personen kan gå roligt ned af gaden og pludselig opleve de samme symptomer, som hvis man fik et hjerteanfald eller havde en nær-død oplevelse. Det føles, som om du ser døden direkte i øjnene. Mange gange kan det faktisk føles, som om det kunne ende i ens død.

Kvinde foran ødelagt spejl, som hun har smadret på grund af et panikanfald

Hvis man ikke ved, hvad panikanfald er, kan man blive stillet overfor flere problemer. I første omgang tror man måske, at man har en form for fysisk sygdom. Det mest normale er, at man derefter tager til forskellige læger, men ingen kan se, hvad der er galt.

Så bliver situationen mere stressende. Man tror, at man er syg, men lægerne kan ikke finde noget galt, så man føler sig alene med sin lidelse. Generelt set ændres hele ens liv. De begynder at frygte at gå ud eller blive efterladt et sted.

Mange frygter, at deres symptomer vil komme tilbage, og at der ikke er nogen, som vil komme og redde dem. De nærer også stærke følelser af tristhed og frustration.

Forstå den moderne panik

Panik er et symptom, som mange oplever. Nogle mennesker oplever måske et eller to anfald, og så sker det aldrig igen. Andre har tilbagevendende anfald, hvilket kan anses som del af en angstforstyrrelse. Ofte følger angsten med, på grund af den pludselige fremkomst af symptomer og vanskeligheden i at finde en årsag.

Den mest foruroligende del er, at forskellige undersøgelser har påvist, at de mennesker, som er mest tilbøjelig til at lide af panikanfald, generelt er dem, som har haft et hårdt liv og samtidig altid bevaret en vis mængde kontrol. 

Det er mennesker, som plejer at løse og komme igennem deres problemer selv. Når panikken starter, acceptere de derfor ikke, at de oplever noget, de ikke kan kontrollere. Det er en kamp for dem at indrømme, at det, de oplever, kommer fra deres sind og ikke deres krop.

Maling af sløret mand med panikanfald

Det værste ved det hele er, at de fleste mennesker kun går til psykolog, efter de har oplevet symptomer i mange år. Først efter mange besøg hos deres almindelige læge og endda specialister (men ikke i psykisk sundhedsområde), som ikke kunne give dem nogen svar.

Fordi panik transformerer deres liv, udvikler de andre problemer som depression, mistillid, irritabilitet og konstant angst. Dette resulterer i flere problemer, så når de endelig begynder i behandling, er sygdommen generelt fremskredet.

Folk tror, at panikanfald kun viser sig hos folk, som bor i storbyer, men det er ikke sandt. Selvom de er mere hyppige i byområderne, lider de, som lever eller bruger det meste af deres tid i landområderne, også af dem.

Nogle psykologiske fremgangsmåder gør rede for, at udviklingen af et panikanfald ikke nødvendigvis afhænger af konteksten, men af en oplevelse eller en skjult indre konflikt, som ikke er løst. Det er derfor, at terapi hos en psykolog er så vigtig, når det drejer sig om at håndtere svære situationer.