Sådan kan du overvinde frygten for at køre bil
Ifølge en undersøgelse foretaget af CEA Foundation påvirker frygten for at køre bil eller amaxofobi 28 procent af bilisterne. I denne artikel forklarer vi, hvordan man kan overvinde frygten for at køre bil. Først skal vi dog forklare, at fobier er angstlidelser og er klassificeret som sådan i DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) (2014).
Nogle gange er der en logisk og sund grund til en frygt for at køre bil. F.eks. hvis en bilist har ringe erfaring, har været ude for en mindre ulykke eller oplever stor angst. Faktisk er der mange af sådanne eksempler. I disse tilfælde vil forløbet være anderledes, uanset om personen søger professionel hjælp eller ej, end hvis vedkommende lider af fobi for at køre.
Vi vil undersøge de mest hyppige behandlinger for amaxofobi i dybden. Vi vil også give nogle generelle råd til at mindske frygten for at køre bil. Kørsel er trods alt en nyttig færdighed, som giver os en stor grad af uafhængighed, så vi bør ikke miste vanen.
Amaxofobi
Kørefobi er karakteriseret ved en intens, irrationel og uforholdsmæssig stor frygt for at køre bil. Den opstår som regel som følge af bestemte begivenheder, f.eks. en trafikulykke. Som ved alle specifikke fobier undgår den lidende på grund af denne følelse det objekt, som han/hun frygter. Desuden forårsager den klinisk signifikante lidelser eller forringelser på vitale områder, der er vigtige for en sund funktion.
Som en generel regel, og som angivet af Caballo (2002) og Effective Psychological Treatment Guide af Pérez, Fernández, Fernández og Amigo (2010), er de mest udbredte (og effektive) behandlinger af specifikke fobier eksponeringsterapi og kognitiv terapi (specifikt kognitiv omstrukturering).
At overvinde frygten for at køre bil
Som nævnt er de to hyppigste behandlinger inden for psykoterapi til at overvinde frygten for at køre bil eksponeringsterapi og kognitiv terapi. Her vil vi undersøge dem hver for sig.
Eksponeringsterapi
Eksponeringsterapi er terapien par excellence, når det drejer sig om behandling af specifikke fobier. Den består i gradvist at udsætte den lidende for det fobiske objekt eller den fobiske situation gennem et hierarki af genstande. Disse spænder fra de mindst til de mest angstfremkaldende. Terapeuten udarbejder denne liste sammen med klienten.
I tilfælde af amaxofobi vil listen indeholde situationer i forbindelse med bilkørsel. De første, der skal overvindes, vil være dem, der forårsager mindre angst hos klienten. F.eks. at nærme sig bilen, sætte sig ind og tage rattet og sætte bilen i første gear. Derefter bliver de gradvist udsat for mere angstfremkaldende situationer. F.eks. at køre gennem områder, der er vanskeligere, først med en ledsager, derefter alene osv.
Det endelige mål med at overvinde frygten for at køre bil er, at personen skal kunne udsætte sig selv for at køre uden at føle angst. For at opnå dette skal han/hun lære at modstå den angst, som situationen skaber. Målet er, at denne modstand til sidst skal blive til en følelse af kontrol og beherskelse, indtil angsten forsvinder.
Hvis terapien virker, vil forbindelsen mellem de psykofysiologiske symptomer og den fobiske stimulus forsvinde. Derfor er den bedste copingstrategi mod frygten for at køre bil i mange tilfælde at blive ved med at køre bil. Men hvis det er en virkelig invaliderende fobi, bør den ramte konsultere en professionel.
Teknikker til at reducere angst
Da målet er, at personen skal opleve situationen uden at føle et højt angstniveau, tilbyder terapeuten supplerende strategier, så vedkommende kan lære at reducere sin angst. De mest almindelige er åndedrætsteknikker, afslapningsteknikker og visualisering af positive billeder.
Fysiologisk set er angst uforeneligt med en tilstand af afslapning. Det skyldes, at de systemer, der aktiveres ved de to tilstande, er forskellige.
Med disse førnævnte teknikker er målet, at de samme stimuli (brug af sikkerhedssele, starte bilen, kørsel i almindelighed) genererer en reaktion, der er uforenelig med ængstelse. Denne proces er kendt som systematisk desensibilisering. Den blev først foreslået af Wolpe i 1950’erne.
Kognitiv terapi til at overvinde frygten for at køre bil
Et andet redskab, der anvendes inden for psykologien til at overvinde frygten for at køre bil, er kognitiv terapi. Ifølge Caballo (2002) og den førnævnte vejledning af Pérez et al. (2010) er eksponeringsterapi den mest effektive terapi, men den kan kombineres med kognitiv terapi.
Denne terapi anvender ofte teknikken kognitiv omstrukturering. Med denne proces arbejder individet med sine maladaptive tanker, der er genereret af frygt og angst. Disse er som regel katastrofale og irrationelle i deres tone. Nogle klienter har f.eks. en tendens til at tro, at de vil komme ud for en ulykke, hvis de kører ud på vejen. Dette øger deres frygt yderligere.
Formålet med kognitiv omstrukturering er, at klienten lærer at erstatte disse slags katastrofale tanker med andre mere realistiske, tilpasningsdygtige og funktionelle tanker. F.eks: “Jeg vil kunne køre uden at blive nervøs”, “Jeg vil ikke komme ud for en ulykke under kørslen”, “Jeg kan bruge GPS’en, hvis jeg farer vild” osv.
Det er ekstremt vigtigt at hjælpe klienten, men også at sikre, at han/hun bevarer en aktiv holdning under hele den terapeutiske proces.
Ud over psykologisk terapi: At overvinde frygten for at køre bil
Nogle gange bliver frygten for at køre bil ikke til en fobi, men er begrænset til bestemte situationer. F.eks. frygten som ny bilist. Hvis dette er dit tilfælde, er her nogle generelle retningslinjer, der kan være nyttige til at bekæmpe din angst for at køre bil.
Anerkend dit problem
Det første skridt til at løse et problem er at anerkende det. Så se din frygt i øjnene, accepter, at den er der, og forsøg ikke at løbe væk fra den. Du skal ikke føle dig skyldig eller mindre værd end andre.
Rationalisér din frygt
Frygt (og i endnu højere grad fobier) er altid forbundet med irrationelle og katastrofale tanker. Derfor skal du forsøge at identificere, hvad der virkelig får dig til at føle dig bange, når du kører bil. Måske frygter du f.eks. at komme ud for en ulykke eller at fare vild.
Når du har identificeret årsagen, skal du forsøge at erstatte dine irrationelle tanker med mere realistiske tanker. Tænk også på det værste, der kan ske. Er det virkelig sandsynligt, at det vil ske? Hvis det skete, hvilke mulige løsninger kunne du så anvende? Reflektér og prøv at internalisere dine begrundelser.
“Frygt er fejt, hvis du ser den i øjnene, forsvinder den.”
-Cisco García, paralympisk tennisspiller-
Tag bilen
Det er netop det, som eksponeringsterapi er baseret på. At udsætte dig selv for din irrationelle frygt er det eneste, der vil vise dig, at det var forkert af dig at være bange. Gør det gradvist og optrap først situationerne, når du har reduceret eller fjernet din angst.
Hvis du undgår at køre bil, vil det sandsynligvis forstærke din frygt. Som følge heraf vil din frygt blive mere intens, hver gang du ønsker at tage bilen. Det betyder, at du falder ind i en selvforstærkende cyklus, hvor det at køre bil bliver mere og mere skræmmende, fordi du gentagne gange undgår det.
Stol på dine evner
Vi besidder alle styrken til at overvinde fobier. Selv om du måske ikke ved, hvordan du skal bruge disse styrker, er de der. Du kan måske klare dig selv. Alternativt har du måske brug for vejledning fra en professionel.
Som nævnt må du ikke være bange for at bede om psykologisk hjælp, især hvis din frygt er invaliderende eller er opstået som følge af en traumatisk begivenhed (f.eks. en ulykke). Ingen bør gå frygtens vej alene, så du skal ikke skamme dig over at tage imod hjælp.
“Tillid er frugten af et forhold, hvor du ved, at du er elsket.”
-William Paul Young-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- American Psychiatric Association -APA- (2014). DSM-V. Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales. Madrid: Panamericana. https://www.eafit.edu.co/ninos/reddelaspreguntas/Documents/dsm-v-guia-consulta-manual-diagnostico-estadistico-trastornos-mentales.pdf
- Bados, A. (2017). Fobias específicas: Naturaleza, evaluación y tratamiento [Tesis de licenciatura, Universitat de Barcelona]. Dipòsit Digital de la Universitat de Barcelona. https://diposit.ub.edu/dspace/handle/2445/65619
- Cabello, F. (2018). Relación entre la sensibilidad a la ansiedad y el miedo a conducir. Apuntes de Psicología, 36(3), 145-154. https://apuntesdepsicologia.es/index.php/revista/article/view/745
- Estudio Fundación CEA: Amaxofobia en los conductores. (s. f.). Fundación CEA. https://www.fundacioncea.es/actualidad/estudios-fundacion/399-estudio-fundacion-cea-amaxofobia-en-los-conductores
- Hernández, A. (2017). A propósito de un caso: Mindfulness y terapia cognitivo conductual aplicados para el tratamiento de la Amaxofobia. Revista de Casos Clínicos en Salud Mental, 5(1), 77-97. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=6201739
- Pérez, M., Fernández, J.R., Fernández, C. y Amigo, I. (2010). Guía de tratamientos psicológicos eficaces I y II:. Madrid: Pirámide. https://bibliotecaia.ism.edu.ec/Repo-book/g/Guia-de-tratamientos-psicologicos-eficaces-I-adultos.pdf
- Rojas, V. C., Menal, I. C., & Rodriguez, I. F. M. (2018). Terapia cognitivo conductual en un caso único de fobia a la conducción. Revista de Casos Clínicos en Salud Mental, 6(1), 71-83. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=6642693
- Sánchez, S. (2017). Evaluating the effectiveness of a program designed to overcome the fear of driving or amaxophobia. Securitas Vialis. https://link.springer.com/article/10.1007/s12615-016-9092-z