Sådan kan du mindske dine daglige bekymringer

Lad ikke dine bekymringer overtage dit liv.
Sådan kan du mindske dine daglige bekymringer

Sidste ændring: 07 maj, 2020

Opdag, hvordan du kan mindske dine daglige bekymringer i denne artikel!

Lige fra du vågner om morgenen, kan du begynde at få dine bekymringer. Nu om stunder lever folk et susende travlt liv, der kan afholde dem fra at opleve de fredfyldte øjeblikke, der lader dem se deres eget liv fra et andet perspektiv. Men for at kunne mindske de daglige bekymringer, skal du også ændre din måde at tænke på.

Det er vigtigt, at du holder op med at tro, at det er positivt at bekymre sig. Det er det på ingen måde. Faktisk er bekymringer spild af tid. Når du først har indset, at dine bekymringer er en fælde for dit sind, vil du være i stand til at deaktivere de negative tanker og begynde at overtage kontrollen over dit sind.

Det betyder ikke, at der ikke findes noget, som man kan kalde for positiv bekymring, for det virker som en slags stimulation for at handle og løse et problem.

Men fra det øjeblik, hvor dine daglige bekymringer bliver gentagende og uden for kontrol, vil de lamme dig i stedet for at skubbe dig fremad. At bekymre sig har også en negativ indvirkning på både dine følelser og dit fysiske helbred.

Da dit helbred skal være din højeste prioritet, kommer der fire punkter til at mindske dine daglige bekymringer.

Meditation

Meditation hjælper dig med at dæmpe dine daglige bekymringer. Det hjælper dig med at kunne koble af fra både de indre og de ydre forstyrrelser og får dig til at skifte fokus. Ved at fokusere din opmærksomhed på nuet, vil du blive i stand til at afbryde strømmen af de uendelige bekymringer, der cirkler rundt i dit hoved, om fortiden og fremtiden.

Kvinde mediterer på en strand

Samtidig er meditation også en måde at observere, hvordan dit sind virker. Og det vil derfor kunne give dig en forståelse af dine mest negative tankemønstre. Alt, hvad du skal bruge, er et komfortabelt og roligt sted at gøre det. Du bør starte med at lægge mærke til dit åndedræt.

Ifølge nogle undersøgelser hjælper meditation ikke bare på at fjerne de daglige bekymringer, men også på stress og angst.

Afsæt tid til dine daglige bekymringer

Nogle gange kan det virke ganske fornuftigt at bekymre sig over sine problemer i fem minutter hver dag. Ved at planlægge den tid på dagen, hvor du fokuserer dine tanker på dine bekymringer, vil du bedre kunne styre de løbske tanker.

Husk på, at ved at afsætte lidt tid hver dag til dem vil du også i sidste ende spare tid, fordi du ikke vil tænke mere over det problem, indtil det tidspunkt på dagen kommer, som skal bruges til det.

Motion

Motion hjælper dig med at kunne slappe af og sove bedre, og det er en god distraktion fra dine daglige bekymringer. Det booster dit selvværd og det vil ganske enkelt få dig til at føle dig bedre tilpas.

Du vil opleve disse fordele endnu mere, hvis du træner regelmæssigt. Dem, der gør det ofte, er mindre udsat for at få angst, end dem, som lever et mere stillesiddende liv.

Forskere hævder også, at træning ikke kun nedsætter angst, men det kan også forbedre dit emotionelle velvære og give dig energi til mere. De mener endda, at fysisk aktivitet kan hjælpe i behandlingen af en depression.

Tal om dine daglige bekymringer

En anden nøgle til at dæmpe dine daglige bekymringer er at få talt om dem med dine mest betroede venner. Dem, der vil lytte til dig uden at dømme eller kritisere dig, og som lægger mærke til, hvad du siger uden at blive distraheret.

Mand og kvinde taler sammen på sofa

Hvis du skulle begynde at bekymre dig, så få talt med disse folk. De vil helt sikkert hjælpe dig med din frygt og sætte tingene i et andet perspektiv. Bare det at have en hos dig, som vil lytte til dig, kan få dig til at få det bedre.

På den måde vil dine bekymringer holde op med at fylde det hele. Ved at fortsætte dine bekymringer sætter du kun mere gang i den onde cirkel med angst og frygt. Se at komme ud med det hele.

Hvis du føler, at du er ved at drukne i dine bekymringer, er det sværere at finde rolige stunder. Men husk på, at mange af de ting, som du er bekymret om, ikke kommer til at ske, eller også vil de ikke ske, sådan som du har tænkt dig det.

Det er vigtigt at vær rustet med strategier til at ændre dit perspektiv for at kunne se, hvad du går igennem fra et andet synspunkt. Forsøg at komme ned igen, se dig om efter alternativer og fokuser kun på at finde en løsning.

“Bekymringer vil ikke befri morgendagen for sin sorg. Det vil dræne dagen i dag med sin styrke.”

-Corrie Ten Boom-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.