Sådan kommer du dig over kronisk skuffelse

Du skal selv finde en vej ud af dine skuffelser i livet.
Sådan kommer du dig over kronisk skuffelse
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Nogle mennesker føler sig aldrig tilfredse, også selvom de har alt i livet, de kunne tænke sig eller behøver. Dette skyldes kronisk skuffelse.

En af de største farer og fristelser i det 21. århundrede er den konstante beklagelse. Der er to forskellige tilgange til at klare dette. Den første fortæller os, at vi skal acceptere vores situation, som den nu er.

Den anden tilgang er den helt modsatte. Der siger man, “hvis du føler dig skuffet over din situation, så må du gøre noget ved det! Sæt dig et mål, arbejd hårdt for at nå frem til det. Dit liv vil ændre så sig til det bedre”.

Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at nøglen til at komme dig over kronisk skuffelse er en kombination af disse to tilgange?

Hvorfor føler folk sig skuffede?

Vi har alle prøvet at føle os skuffet over et eller andet i vores liv på et eller andet tidspunkt. Det perfekte liv findes simpelthen ikke. Men problemet opstår, hvis denne følelser overtager mere og mere i dit liv.

Ung mand ser ud af vinduet

Generelt er kronisk skuffelse baseret på to ting: Ikke at acceptere virkeligheden. Og ikke aktivt at arbejde med at forandre det, som vi ikke bryder os om ved den.

Hemmeligheden, som mange ikke er klar over, er, at begge aspekter er afgørende for at kunne føle sig lykkelig. Benytter man sig kun af den ene, har man opskriften på depression og ubehaglige følelser.

Hvad sker der, hvis du bare accepterer nuet?

Forestil dig, at vores måde at klare skuffelser på er at acceptere alt, der sker for dig. Selv om der er ting i livet, som du ikke bryder dig om, så beslutter du dig for ikke at ville bekymre dig over dem. Det er trods alt det at kunne nyde nuet, der er en af nøglerne til lykken.

Derfor tvinger du dig selv til ikke at tænke på det, som gør dig ulykkelig. Hvis din chef behandler dig dårligt, vender du din anden kind til. Hvis du ikke har penge nok til at kunne forkæle dine børn, så beslutter du dig for ikke at få nogen overhovedet. Hvordan tænker du disse ting vil få dig til at føle i det lange løb?

Du vil sikkert ende med at føle, at du nu helt har mistet kontrollen over dit liv. Du føler dig som en båd, der driver omkring uden anker, og det er fint.

Accept er et meget stærkt redskab, men kun i to aspekter: Som startpunkt (hvis du ikke tilstår dine problemer, er det umuligt for dig at løse dem). Og som en måde til at fordøje det, som du alligevel ikke selv kan ændre.

Desuden er det sandsynligt, at du på en falsk måde kommer til at acceptere alt, som du ikke bryder dig om. Det vil ende med at give dig et stort ubehag.

At handle uden at tilstå sin egen virkelighed – Er det løsningen?

Lad os nu forestille os det modsatte scenarie. Forestil dig, at du er så utilfreds med din nuværende situation, at du beslutter dig for at arbejde hårdt på at forandre den. Men du ser ikke ud til at ville acceptere, at du bebrejdes for mange af de ting, der sker for dig i den nuværende situation.

Det er fint, at du vil tage tyren ved hornene så at sige for at forandre din situation. Men du skal acceptere, at du selv er en del af problemet, så du også kan arbejde med dig selv. Det er, fordi en mangel på ærlighed med dig selv vil føre til, at du træffer de forkerte beslutninger. Dette vil så afholde dig fra det, som du i virkeligheden gerne vil.

Kvinde i egne tanker

Hvordan overvinder man kronisk skuffelse?

Hvis du er skuffet over din nuværende situation, er løsningen at kombinere de to tidligere strategier. Hvis du vil føle dig glad, er du nødt til både at acceptere det, som sker for dig og arbejde aktivt med at forandre din virkelighed. Selvom det kan lyde selvmodsigende, så vil følgende eksempel hjælpe dig med at forstå det.

Kur og motion

Forestil dig, at du har for høj en BMI (Body Mass Index) og gerne vil sænke det. Du tror også, at du vil blive gladere, hvis du kommer i bedre form. Nu er det første trin at tage en alvorlig snak med dig selv, der vil hjælpe dig med at afklare, om du virkelig ønsker dette eller ej.

En ting er dog helt sikker: Uanset hvad så vil en fornægtelse af, hvad du virkelig ønsker, kun føre til, at du tilegner dig strategier, der vil være til fare for dig.

På den anden side vil en kur og motion, hvor du torturerer dig selv for at du har ladet dig blive så stor, heller ikke hjælpe dig. Det vil heller ikke hjælpe at føle dårlig samvittighed. Hvad kan du så stille op, hvis du virkelig elsker dig selv?

  • Først og fremmest skal du acceptere, at du ikke bryder dig om din krop (eller at du gør det). Du har en høj BMI, og du vil gerne komme i bedre form.
  • Når du først har erkendt dette, skal du sørge for, at din nuværende situation ikke definerer, hvem du er som person. Det, der betyder noget, er, at du vil forandre din virkelighed.
  • Så sætter du dig et mål og begynder at arbejde frem mod det. I dette eksempel kunne du begynde at ændre dine spisevaner og begynde at dyrke motion regelmæssigt. Vi anbefaler, at du finder en, som du kan stole på til at hjælpe dig med denne forandring.
  • Gennem hele denne proces observerer du nøje, hvad det er, der virker for dig og ændrer på det, som ikke gør det. Mind dig selv om, at de gode ting tager tid, og det er okay at træde ved siden af en gang imellem, bare du ikke giver op.

Konklusion om kronisk skuffelse

Hvis du indarbejder disse fire trin, vil det hjælpe dig med at overkomme din kroniske skuffelse. Husk bare på, at det at acceptere din situation og arbejde på at forandre det er to sider af samme sag. Det er svært at finde på en intelligent handlingsplan, hvis du ikke analyserer og accepterer din nuværende situation forud.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.