Sådan håndterer du Damokles-syndromet
Ved flere lejligheder bruger psykologien navne på mytologiske eller historiske figurer til at identificere og forklare forskellige psykologiske symptomer. Et eksempel herpå er Damokles-syndromet, som beskriver, hvordan en person, der har overvundet en meget dødelig og hård sygdom, kan være ekstremt bange for, at den skal dukke op igen.
Dette syndrom er meget almindeligt hos kræftpatienter. I tilfælde af denne sygdom er det normalt og endda rimeligt at være bange for tilbagefald. Men når frygten for, at sygdommen vil dukke op igen, bliver intens og påvirker det daglige liv, kalder vi det Damokles-syndromet.
Det er en situation, hvor bekymring og frygt er patologiske. I dagens artikel vil vi forklare, hvad Damokles-syndromet er, og hvordan man overvinder det.
Hvorfor kaldes frygten for tilbagefald for Damokles-syndromet?
Syndromets navn kommer fra Damokles’ historie. Han var hofmand ved Dionysos II’s hof og byttede plads ved bordet med Dionysos for kortvarigt at nyde alle fordelene ved at være konge.
En aften under en middag kiggede Damokles op og indså, at et sværd hang over ham i en meget tynd tråd. Fra det øjeblik var han ikke i stand til at fortsætte med at nyde middagen. Han kunne kun tænke på, at sværdet kunne falde ned over ham når som helst.
Noget lignende sker med kræftpatienter, som efter at have overvundet sygdommen udvikler en irrationel frygt for tilbagefald. Desuden øges frygten, når de skal til at gennemgå rutineundersøgelser, fordi patienterne føler, at sygdommen allerede er tilbage, og at de vil miste den normalitet, som de genvandt med helbredelsen.
Hvorfor opstår syndromet?
Damokles-syndromet opstår som følge af en livserfaring, der forbinder patientens sind med meget intens frygt. Det udvikler sig som en kombination af den lave tolerance over for usikkerhed (som alle mennesker har) og følelsen af ikke at have kontrol over, hvad der sker med kroppen, når sygdommen forsvinder igen.
Disse aspekter betyder, at det at overleve en farlig sygdom kan give angst resten af patientens liv. Og det værste er, at angsten måske ikke forsvinder på trods af lægeundersøgelser med positive resultater. Faktisk tror en patient med dette syndrom ofte, at kontrolundersøgelserne ikke er effektive og derfor ikke opdager tilbagefaldet.
På den anden side er der stor sandsynlighed for, at børn, der overlever kræft, lider af dette syndrom. På trods af, at overlevelsesraten for kræft hos børn er steget fra 60 % til 80 % ifølge en undersøgelse fra Mayo Clinic College of Medicine and Science (Cupit-Link, Syrjala & Hashmi, 2018), er kræftdiagnosen fortsat den mest primitive frygt hos patienterne.
Normalt er det, som patienterne frygter mest, ikke døden i sig selv, men smerte og at skulle ændre deres livsstil i stedet. Derfor er ethvert tegn på, at de måske vil gå tilbage til udgangspunktet, uudholdeligt chokerende og truende for dem.
Sådan håndteres Damokles-syndromet
Først og fremmest er det vigtigt at følge de lægelige indikationer for, hvordan man skal håndtere hvert enkelt tilfælde. Det er ikke usædvanligt, at selv familie og venner gør angsten værre med deres meninger eller historier. Selv om de ikke mener noget ondt.
Det er også vigtigt, at patienten kommunikerer og accepterer sine følelser. Overlevere af barske sygdomme som kræft kan have gavn af at gå i terapi eller mødes med en gruppe af mennesker, der har gennemgået den samme oplevelse. Det er vigtigt, at patienten ved, hvordan han/hun skal håndtere sine følelser.
Desuden er det vigtigt at arbejde med familien. En artikel i Journal of Cancer Education (Curda, 2010) nævner, at det er meget effektivt at arbejde med patientens familie for at hjælpe dem med at overvinde Damokles-syndromet, da familien skaber en kontekst, der kan dæmpe frygten for tilbagefald.
Hvis du taler om sygdom med en sygdomsoverlever, uden at de spørger, forhindrer du dem i at komme videre.
Desuden kan patienterne også udvikle færdigheder, der hjælper dem med at fokusere på det nuværende øjeblik og håndtere anticiperende bekymringer. Teknisk set viser videnskabelige data, at der i mange tilfælde er en sandsynlighed for tilbagefald. Men problemet begynder, når patienten overdriver denne sandsynlighed eller forventningen, og det begynder at påvirke det daglige liv.
Afslutningsvis er det som med andre syndromer lettere at overvinde Damokles-syndromet med hjælp fra kvalificerede fagfolk. Både terapigrupper og specialiseret psykologisk behandling er grundlæggende redskaber til at håndtere frygten for et eventuelt tilbagefald.
