Sådan genkender du en lystløgner
Statistisk set kender næsten alle en lystløgner. De har ikke en tendens til at erkende, at de er det, da det ikke er socialt accepteret, men de har perfektioneret kunsten at lyve med en masse øvelse. Internt forstår de, at løgn kan være en ressource, som er værdifuld som enhver anden ressource, så længe det ikke gør nogen ondt, og ingen finder ud af det.
Måske kan de ikke narre dig mere, fordi du har kendt dem så længe, men de bedrager andre mennesker, de kender dårligere eller ser sjældnere. De ved, at jo færre detaljer de giver, desto bedre. De ved, hvordan de skal skjule deres ansigt, så det ikke forråder dem. Og de ved, at tvetydighed er deres bedste ven.
Det virker, som om mennesker, der blander virkeligheden med fantasi, ender med at sløre linjerne mellem dem i deres sind. De er vant til at behandle dem begge som det samme, fordi begge eksisterer i deres liv.
Fra hvide løgne til tvangsløgn
Lige siden vi var unge, lærte vi, at hvis vi lyver, vil vores næser vokse som Pinocchio, og at det er en stor synd ikke at fortælle sandheden. Det er ikke usædvanligt, at når vi vokser op, omfavner vi ideen om, at en lille hvid løgn “ikke vil skade nogen”, indtil vi gradvist begynder at ændre vores definition af virkelighed.
Nogle mennesker går over grænsen for, hvad vi betragter som “normale” og bliver en lystløgner. Og så kommer spørgsmålene: gør de det med vilje? Er de opmærksomme på det? Er de klar over den skade, de forårsager andre? Desværre i de fleste tilfælde nej. Og værst af alt, hvis du forsøger at hjælpe dem, vil de afvise dig eller bare fortælle en endnu større løgn.
Lystløgner: fra Hollywood til det virkelige liv
Der er ikke så mange videnskabelige undersøgelser, som kan forklare årsagerne til, at man bliver lystløgner. Men der er mange forestillinger, der skildrer lystløgnere på den store skærm. For eksempel spiller Robert de Niro i Taxi Driver en ung taxachauffør, der skriver et brev til sine forældre, der siger, at han rent faktisk arbejder på et hemmeligt projekt for regeringen, og at han er forlovet med en pige.
En sand historie om en lystløgner er den af Tania Head (hvis rigtige navn er Alicia Esteve), en ung kvinde født i Barcelona, som hævdede, at hun den 11. september 2001 var på 78. etage i det sydlige tårn af World Trade Center på tidspunktet for angrebet.
Hun viste de formodede sår, at hun led af angrebet, og fortalte selv begivenhederne i yderste detalje. I 2007 afslørede The New York Times, at hun var en bedrager. Senere udgav Channel Four i Spanien en dokumentar om det “Den 11. september. Jeg fandt på det hele” (11-S, me lo inventé todo). Det kunne stadig ikke bestemmes, hvad der motiverede hende til at lyve. Nogle siger, at det var for at gøre hende berømt, mens andre siger, at det var fordi for hende, var det at lyve ikke så langt fra sandheden.
Sådan opdager man en lystløgner
Ud over de historier, der er blevet portrætteret på storskærmen, eller som er blevet opdaget af medierne, kan du finde dig selv foran en lystløgner uden at vide det. Hvordan kan du vide, om nogen åbenlyst lyver for dig? Det kan måske være lidt svært i starten. Du kan få brug for en mærkelig detalje, der ikke passer til resten af historien for at stoppe med at tro på, hvad de siger.
Det er vigtigt at vide, at lystløgnere ikke har kontrol over, hvad de siger, eller over de virkninger, der følger af deres løgn. Deres løgne er generaliserede, uforholdsmæssige, vedholdende, og de fleste af dem er spontane og ikke gennemtænkte.
For eksempel vil lystløgnere konstant ændre deres historie. De trækker noget tilbage, som de sagde tidligere, eller overdriver deres historier meget (som for taxachaufføren/CIA-agenten). De har sandsynligvis også en mere spektakulær version af tidligere begivenheder, end du har. De lever i en parallel virkelighed. De er ikke i stand til at reagere på modsætningerne, idet de bebrejder hukommelsesproblemerne for det.
Vær opmærksom
Hvorfor skal du passe på lystløgnere? Grundlæggende, på grund af deres manglende kontrol over, hvad de siger. De kan have problemer eller uregelmæssigheder i deres hjerne eller i centralnervesystemet. Dette er ikke en undskyldning for dem, for at fortsætte med at lyve. Det er bare noget at være opmærksom på, når du kommer i kontakt med fantasifuld eller unøjagtig historie.
Men først og fremmest skal du være opmærksom på løgnere, der ikke tænker på de mennesker, de lyver for, som tror, at de bare er et middel til at få det, de vil have, ligesom at lyve. Disse mennesker er farligere end lystløgnere. Hvorfor? Fordi de er helt klar over, hvad de siger! Deres løgne gavner dem. De hjælper dem med at rejse sig op og træde på andre.
Løgne er aldrig gode i enhver situation. Lystløgnere bliver ikke “benådet” for deres lidelse, men de fortjener vores hjælp. Bed dem om at konsultere en specialist og motiver dem til at få ordentlig behandling.