De forskellige roller i familien er vigtige

Forældrene har de vigtigste roller i selve familien. Først som par og senere som mor og far. Alle disse roller hænger sammen med hinanden.

På trods af mange teknologiske og videnskabelige fremskridt på fertilitetsområdet bliver babyer stadig lavet af en far og en mor. Barnet overlever kun, hvis der er en familie til at tage sig af det. Denne struktur er afgørende for de roller i familien, som er vigtige for at kunne udvikle sig mentalt.

En familie er et organiseret system en af samfundets kerneværdier. Med andre ord er det et kollektiv med regler, værdier og visse former for adfærd. Der er også hierarkier og roller i familien. Alt dette er også reflekteret i samfundet.

Den måde, medlemmerne af familien relaterer til resten af samfundet på, afgør, hvordan de relaterer til hinanden. Hver familie har sine egne retningslinjer for, hvad der er rigtigt og forkert, og i almindelighed kommunikerer de disse ideer ud gennem deres handlinger.

De har også specifikke ideer for, hvad hver enkelt medlem af familien skal gøre. Det er således, at rollerne i familien bliver definerede.

Definitionene på hver enkelt rolle, og hvordan det spiller sammen med resten af familien, er meget vigtige for alles mentale helbred. Det er nødvendigt for at kunne etablere klare og sunde bånd til hinanden.

Dette kan synes ret logisk, men i disse tider er det ikke så enkelt endda. Resultatet er et samfund med hierarkier, autoritære personer. Grænserne for ego’et er ikke så tydelige.

De primære roller i familien

Blandt de forskellige roller i familien er den mest basale og afgørende rolle den ægteskabelige. Det er også den, som kan blive den mest frustrerende over tid. Den udgøres af et par og et rum uden børn, med ting såsom seksualitet, familiens beslutninger, den følelsesmæssige sammenhæng mellem partnerne, osv.

Så kommer rollerne for mor og far. Definitionen på disse roller afhænger i høj grad af den kulturelle kontekst, men der er nogle fælles elementer, som man kan se i de fleste kulturer:

• Moderrollen er grundlæggende emotionel. Dens funktion er at sørge for beskyttelse og støtte til barnet.
• Faderrollen er på den anden side et sted midt imellem mor og barn. Den udvider grænserne for mor-barn forholdet og markerer grænserne for, hvad der er tilladt.

De andre roller i familien er søskenderolle og barnerolle. Den første handler om brødre og søstre og tjener til formål at etablere dannelsen af et kooperativt forhold mellem dem. Den anden handler om det bånd, som børn har med deres forældre. Det handler om respekt for hierarkierne og indarbejdelsen af meningen med autoriteter.

Problemer med den ægteskabelige rolle

Det, som vi har beskrevet indtil nu, er den teoretiske ramme for familiens roller. Men sådan ser det ikke altid ud i virkelighedens verden. Hvis forældrene nedbryder deres rolle og giver børnene lov til at komme ind i deres sfære, kan konsekvenserne blive alvorlige.

I almindelighed vil børn, der overværer konflikter mellem deres forældre, føle skyld og ængstelse. Hvor seriøst det udvikler sig, afhænger af intensiteten af konflikten. I alle tilfælde vil en eller begge forældre miste en del af deres autoritet ved disse konflikter.

Det er heller ikke godt for børn at se deres forældre udtrykke sig seksuelt. Dette kan være forvirrende for dem. Afhængig af hvor gamle børnene er, og hvor meget information de har, kan det skræmme dem, forvirre dem eller gøre dem vrede. Konsekvenserne er forskellige, men generelt bryder det ind i deres normale udvikling.

Rollerne for mor og far

Forældrene har de vigtigste roller i selve familien. Først som par og senere som mor og far. Alle disse roller hænger sammen med hinanden. Den ideelle mor-rolle er den “nærende mor,” som tager sig af sit barn og tilbyder ømhed, fysisk opmærksomhed og følelsesmæssig støtte.

Nogle kvinder bruger dog deres børn som deres eneste genstand for kærlighed. De ignorerer og underkender faren og skaber besidderiske og overbeskyttende bånd med deres børn. I alle tilfælde er de følelsesmæssige effekter ligeledes ødelæggende.

Faderfiguren i den patriarkalske rolle sætter normalt grænserne for den acceptable adfærd. Faderen er den tredje person, som regulerer symbiosen mellem mor og barn. Han “redder” barnet fra at blive kvalt i det matriarkalske univers.

Nu om dage er der en tendens i samfundet til at underkende ordet “far” og farens rolle. En fraværende far eller en far, som udøver sin rolle svagt, vil have det svært med at sætte grænser for sit barn. Børn af disse typer fædre ved normalt ikke, hvor deres grænser er.