Rituel bagvaskelse
Globaliseringen og de digitale medier har gjort rituel bagvaskelse til en udbredt praksis. Et eksempel herpå er Googles afskedigelse af ingeniøren James Damore. Han blev beskyldt for at have overtrådt virksomhedens adfærdskodeks.
Damore offentliggjorde et dokument med titlen “Google’s Ideological Echo Chamber”. I dette memo kritiserede han foranstaltninger til fremme af mangfoldighed. Ifølge ham repræsenterede de en ideologisk bias, som ændrede Googles præstationer negativt.
Uanset hvilken mening vi måtte have om Damore, som senere blev chikaneret, understøtter hans sag idéen om, hvordan kollektiv tænkning hersker og undertrykker det subjektive. Det, der er politisk korrekt og flertallets og den dominerende gruppes mening, har faktisk forrang. Derfor intimiderer de enhver, der vover at kritisere deres normative system af værdier og overbevisninger.
Den amerikanske forsker Laird Maurice Wilcox hævder, at rituel bagvaskelse for enhver pris søger at ødelægge et individs omdømme eller status ved hjælp af snedig retorik, manipulation og ubegrundede og prætentiøse opslag.
Målet er at forvrænge deres holdninger eller meninger, bringe deres tale til tavshed og forhindre andre eller den offentlige mening i at analysere dem på en fornuftig og objektiv måde.
Rituel bagvaskelse
Cambridge Dictionary definerer bagvaskelse som “den handling, der skader en persons eller en gruppes omdømme ved at sige eller skrive dårlige ting om dem, som ikke er sande”.
I mere omfattende vendinger omfatter bagvaskelse hensigten at skade en persons offentlige omdømme ved hjælp af fordomsfulde beskyldninger, der direkte angriber deres værdighed og ære. Det er muligt at bagvaske en person på grund af en specifik påviselig kendsgerning. Der opstår dog problemer, når bagvaskelse udføres med løgn.
Virtuel bagvaskelse adskiller sig fra ærekrænkelse. Det skyldes, at det er et bevidst, offentligt, organiseret og aggressivt udtryk mod en person, enhed, virksomhed eller gruppe. Formålet er at underminere deres gode navn. Desuden at ophæve enhver mulig indflydelse, de måtte have på visse dele af samfundet.
Formålet med bagvaskelse er at afskaffe enhver, der giver sin mening om tabubelagte emner, som samfundet foretrækker ikke at tage stilling til. Derfor betragtes de som dissidenter og angribere af samfundsidealerne.
Karakteristika ved rituel bagvaskelse
Denne form for smædekampagne tjener som en advarsel til dem, der vover at tale åbent om et tabubelagt emne. Til sidst bliver de forladt og besudlet af samfundet uden mulighed for at blive reddet.
Vi må præcisere, at denne form for bagvaskelse intet har med religion, esoterik eller mystik at gøre. Den er rituel, fordi den følger programmerede og forudsigelige mønstre baseret på følgende punkter:
Overtrædelse af tabuer
Den markerede eller angivne person skal direkte eller indirekte tale om det tabubelagte emne eller identificere sig med det, selv om det er i mindre grad. Dette giver andre mennesker mulighed for at gøre dem til et offer for bagvaskelse og genstand for social afvisning.
Offerets karakter er under beskydning
På dette punkt er målet at ødelægge offerets personlighed. Bagvaskere angriber deres holdninger eller tros- og værdisystemer på et overfladisk plan for at nedgøre deres karakter så meget som muligt.
Ingen ret til debat i rituel bagvaskelse
For at denne form for bagvaskelse kan holde offeret i skak, skal den bagvaskende person eller gruppe forhindre det i at give udtryk for sin mening eller præcisere sin holdning i en debat. I realiteten undertrykker eller censurerer de deres tale. Deres mål er at fordømme den og aflede opmærksomheden fra alle beviser, der støtter den, og som kunne befri offeret for det pres, de udøver.
Offentlige ofre
De letteste mål for bagvaskelse er offentlige personer. Det skyldes, at de er eksponeret for en bred sektor af samfundet og den offentlige mening.
Andre mennesker
Det er normalt meget effektivt at tilskynde/opmuntre andre mennesker til at dele den samme sociale rolle, så de også bagvasker offeret. F.eks. kan en person, der ønsker at anvende rituel bagvaskelse på en politiker, opfordre andre, især deres politiske modstandere, til at deltage.
Dehumanisering af offeret
For at dehumanisere offeret skal bagvaskere få andre til at tro, at de identificeres ved deres meninger eller systemer af overbevisninger og værdier og deres holdninger og ikke som et individ i ordets egentlige forstand. Hvis offeret f.eks. mener, at det er en revolutionær, vil det blive identificeret ved hjælp af de værste negative fremstillinger af voldelige og blodige revolutioner i historien.
Offerets omgivelser
Bagvaskere lægger også pres på offeret ved at chikanere, ydmyge og latterliggøre deres kære. En lærer kan f.eks. blive fyret fra sin uddannelsesinstitution. Desuden vil der blive lagt pres på eventuelle andre organisationer, som de arbejder for, for at få dem fyret.
Eliminering af offerets mulighed for at forsvare sig
Enhver forklaring, som offeret giver for at forsvare sit gode navn, vil blive betragtet som ubetydelig. Faktisk vil alle forklaringer, som de kommer med, blive afvist. De vil blive opfattet som forværrende og truende argumenter.
Afstrafning af offeret i rituel bagvaskelse
Rituel bagvaskelse straffer offeret og angriber hans/hendes gode navn. Det intimiderer og terroriserer via ubevidst kollektiv frygt, spredning af misinformation. Det giver også troværdighed til ondsindede tegn, symboler og taler.
Disse smædekampagner får næring fra offerets følelsesmæssige impulser, irrationelle tanker og fordomme. Bagvaskere forklæder usandhederne som uigendrivelige sandheder. Men hvis de overdriver, kan de utilsigtet afsløre deres dårlige intentioner over for offeret. Dette vil få dem til at mislykkes i deres forehavende.
I lyset af ovenstående skal vi være forsigtige, når vi analyserer situationer. Vi skal også bevare roen og ikke komme med udtalelser, der ikke er understøttet af solide argumenter. Dette er endnu vigtigere, når en persons omdømme er på spil. Vi skal nemlig sikre, at vi beskytter vores personlige kriterier mod enhver form for fordomme og falske oplysninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alarcón, D., & Díaz, A. (2013). Las redes sociales entre las TICS y la decadencia moral. Orbis. Revista Científica Ciencias Humanas, 9(25), 124-134. https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=70928419008
- González de Requena Farré, J. (2021). La filosofía del troleo: una revisión interpretativa. Revista Humanidades, 11(2). https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=498066660009
- Wilcox, L. (2010). The Practice of Ritual Defamation: How Values, Opinions, and Beliefs Are Controlled in Democratic Societies. The Social Contract Press. https://www.thesocialcontract.com/pdf/twenty-three/tsc_20_3_wilcox_defamation.pdf