Kan du rette på adfærden hos forkælede børn?
“Hun vil ikke lytte til mig”. “Jeg kan ikke lære ham ny adfærd”. “Hun får konstant raserianfald”. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre længere”. Det er sætninger, du kan høre fra forældre, der kæmper med adfærden hos forkælede børn. Hvor meget de end forsøger at sætte god opdragelse i praksis, lader intet til at virke.
I tilfælde som dette, hvor forældrenes indsats til at rette på deres børns adfærd ikke virker, kan det virke som den klogeste løsning at søge professionel hjælp. Fortvivl ikke. Med de rigtige værktøjer er forandring altid muligt.
Mange børn er forkælede, fordi deres forældre eller omsorgspersoner ikke sætter grænser og lader dem have frie tøjler. Der er dog også andre faktorer, der opmuntrer denne form for adfærd.
Sæt kosekvente grænser og regler for at ændre adfærden hos forkælede børn
For at rette adfærden hos forkælede børn, er sammenhængende, konsekvente og passende regler afgørende. Grænser er brugbare, når de er et referencepunkt for børnene. De bliver særligt værdifulde, når børn forstår, at de eksisterer for at holde dem sikre i forhold til risici og trusler.
Den spanske association for pædiatri taler om dette anliggende i konteksten med lockdown på grund af coronavirus.
De udpeger, at “i svære situationer kan forældre og omsorgspersoner tillade børn at bryde reglerne, eller de forsøger at kompensere for de svære omstændigheder ved at være mere overbærende eller købe gaver”.
Denne adfærd kan være risikabel, fordi alle disse undtagelser fra reglerne ender med at kompromittere reglerne i sig selv.
Forstærkning er bedre end afstraffelse
Mange børn, der opfører sig dårligt og er forkælede, har ingen idé omkring, at der er en positiv del i deres adfærd. Det er, fordi de kun får opmærksomhed, når de opfører sig skidt.
Når de på den anden side opfører sig ordentligt, bliver de mødt med ligegyldighed fra de voksne i deres liv. Derfor opfører de sig ofte dårligt, så de kan få den opmærksomhed, de så desperat længes efter, selvom det ikke er den form for opmærksomhed, de godt kan lide.
Hvis du tilbyder et barn positiv forstærkning for god adfærd, der er inkompatibelt med dårlig adfærd (håndtering af vrede mod en søskende i stedet for at fornærme eller slå for eksempel), bidrager du med værdifuld instruktion.
Du lærer ikke blot barnet, hvad han eller hun ikke skal gøre, men du gør det også tydeligt, hvilken form for adfærd der ER passende. Sidst men ikke mindst er det godt for børns selvtillid og selvopfattelse, hvis de får positiv forstærkning for at tage et personligt initiativ.
Observér barnet
Hvis du ønsker at arbejde med positiv forstærkning, skal du være observerende. Det er lige meget, hvor lille eller tilsyneladende ligegyldig den gode adfærd er. Det vigtige er, at denne form for strategi erstatter afstraffelse.
Du skal observere omhyggeligt. Hvis dit barn rydder op på sit værelse, krammer sin lillebror, udfører sine pligter uden at være blevet bedt om det eller slukker for fjernsynet til tiden, skal du lade ham eller hende vide, hvor meget du værdsætter hans eller hendes initiativ. Tegnet på succes er, at dynamikken med dit barn vil ændre sig.
Denne form for opdragelse er også meget mere positiv for de voksne, der praktiserer den. Muligheden for at belønne dit barn er meget mere tilfredsstillende end at være nødt til at straffe eller se ham eller hende lide.
Med andre ord er det muligt at opdrage dine børn på en intelligent måde, hvilket reducerer sandsynligheden for lidelse (for alle involverede).
Disciplin er foreneligt med kærlighed for at ændre adfærden hos forkælede børn
Det er nemt at miste tålmodigheden med forkælede børn. Det er dog her, den voksne har ansvaret for at opretholde sin selvkontrol. Det kan være meget udfordrende.
Det er særligt tilfældet, hvis du er træt, lige er kommet hjem fra arbejde, eller du ikke har haft en særlig god dag. Det er derfor, det er godt at have nogle strategier, du kan gøre brug af på en systematisk måde.
Strategier
- Opdragelse baseret på positiv forstærkning. Børn har brug for ubetinget kærlighed fra deres forældre. Kærlighed er ikke noget, der nogensinde skal være til forhandling i børns forhold med deres forældre eller omsorgspersoner. Det er derfor, AEPED anbefaler denne form for opdragelse.
- Opmuntr dine børn til at udtrykke dem selv. Voksne siger ofte ting, såsom “Hold mund”, “Det er nok” eller “Jeg kan ikke lide, hvordan du opfører dig” til forkælede børn. Hvor fristende det end er at tale på den måde, når du er frustreret, er det ikke en god vane. I stedet skal du opmuntre dine børn til at udtrykke deres følelser og være et eksempel for god adfærd. Vis dem den bedste måde at tale på, så andre vil lytte. Essentielt siger du, at der er bedre måder at kommunikere på end vold og råben.
- Hvis børn er meget oprevede, er det bedst ikke at interagere med dem. Det er faktisk et godt råd for voksne også. Det er ikke en god idé at interagere med nogen, der er emotionelt overvældet. Forældre bør forklare deres børn, at de kan tale, når de er faldet ned. Det er meget vigtigt at være et eksempel på denne adfærd. Vis børnene omkring dig, hvordan de skal udtrykke deres følelser.
- Ty ikke til følelsesmæssig afpresning. Det er ikke kærlighed, og det er ikke disciplin. Det er en problematisk sædvane at give børn slik, så de vil ændre deres adfærd. Du vil også lære dem at relatere til andre folk på den måde, hvilket ikke er sundt.
Forkælede børn er ikke glade
Hvis forældre gør brug af disse strategier, finder de måske ud af, hvorfor børnene er forkælede. Adfærd stopper, når motivationen forsvinder, eller når der er en anden konkurrerende adfærd.
Vi ser nye fremskridt i teknologien hele tiden. Jagten på viden suser fremad med lysets hastighed, og vi har nye ressourcer og information ved hånden hele tiden. Selvom det altid er en udfordring at opdrage børn, har du derfor ressourcerne til at sikre dig, at du ikke opdrager forkælede børn.
I dag ved vi, at ubetinget kærlighed er foreneligt med disciplin. Husk på, at omsorg og aktiv lytning ikke er modstridende med regler og grænser. Opdragelse er aldrig sort og hvidt, så du er nødt til at lære, hvordan du skal navigere i de grå nuancer med kærlighed og intelligens.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Céspedes, A. (2007). Niños con pataleta, adolescentes desafiantes. Como manejar los trastornos de conducta en los hijos. Ed Vergara, Chile.
- Larocca, F. E. Abecedario ‘N’es por Niños malcriados: la disciplina y sus efectos….