Resignationssyndrom hos børn
Daria er en syvårig ukrainsk pige, der bor i Sverige. Hun reagerer ikke, når man taler til hende eller rører ved hende, og hun får mad gennem en nasogastrisk sonde. Hendes og andre børns historie om resignationssyndrom er beskrevet i dokumentarfilmen Life Overtakes Me (Livet overtager mig). Det er et program produceret af Netflix.
Daria udviser en mærkelig neuropsykiatrisk tilstand, der kaldes resignationssyndromet. Faktisk har der siden 90’erne i Sverige været flere tilfælde af børn, der lider af denne lidelse. De er børn af flygtninge fra de tidligere jugoslaviske og sovjetiske republikker.
Syndromet har en progressiv debut. Børnene begynder at trække sig tilbage, mister appetitten og holder op med at gå i skole. Til sidst går de ind i en tilstand af stupor – af delvis bevidstløshed – tæt på at ligne en koma. Dette fører til en katatonisk tilstand og bevidstløshed. Det kan vare i måneder eller endda år.
Resignationssyndrom
Resignationssyndromet er en mærkelig lidelse, der har været set i Sverige i årtier blandt børn og unge flygtninge. I 1958 beskrev den svenske psykiater Anna-Lisa Annell dette syndrom som en ekstremt sjælden lidelse, der hovedsageligt opstod efter alvorlige psykologiske traumer.
Det var først i 1998, at Sverige registrerede det første tilfælde af resignationssyndromet. De beskrev det som en langvarig lidelse, der påvirker psykologisk traumatiserede børn og unge, der er nedsænket i migrationsprocesser.
I 2014 inkluderede den svenske Socialstyrelse diagnosen resignationssyndrom som en separat diagnostisk tilstand. Børn og unge, der er ofre for dette syndrom, er i Sverige populært kendt som apatiske børn (apatiska barn).
Hvordan manifesterer det sig og hvorfor?
Lidelsen er kendetegnet ved begyndende depression. Efterhånden som den skrider frem, opstår der ekstreme grader af apati, immobilitet og mutisme uden nogen åbenlys biologisk årsag.
For det første er der et fald i sædvanlige adfærdsmønstre, daglige aktiviteter og motivation. Efterfølgende går de ramte ind i en katatonisk tilstand, der ligner koma, i måneder eller år, hvor de forbliver ubevægelige og inaktive.
Ifølge Elisabeth Hultcrantz, en frivillig læge, udløses lidelsen, når indvandrere får at vide, at de er blevet nægtet asyl og skal vende tilbage til deres oprindelsesland. Faktisk er hovedårsagen til syndromet et traume i hjernen.
Andre eksperter er enige i, at traumatiske oplevelser er en forudsætning for udviklingen af denne tilstand. Desuden omfatter de normalt truslen om udvisning til deres oprindelsesland.
Nyere forskning om resignationssyndromet
I 2019 gennemførte Hultcrantz og Knorring forskning med 46 børn, der lider af resignationssyndromet. De fastslog, at alle asylansøgningsbørn, der udviklede resignationssyndrom i Sverige, havde været udsat for traumer, forfølgelse og vold.
Ud over et vanskeligt og traumatisk familieliv er der også en særlig sårbarhed hos den, der lider af resignationssyndrom. Dette forklarer, hvorfor ikke alle mindreårige i lignende situationer nødvendigvis rammes. Desuden har de fleste af de børn, der udvikler lidelsen, en tendens til at have en historie med psykisk sygdom, depressive lidelser og posttraumatisk stresslidelse.
Alle de mindreårige med syndromet tilhørte undertrykte og forfulgte etniske minoriteter. F.eks. Balkanlandene, det tidligere Sovjetunionen, Jugoslavien og Syrien.
Gennemsnitsalderen for de første symptomer var 11 år. I de fleste tilfælde endte børnene i denne tilstand, efter at deres familier var blevet informeret om en forestående deportation.
Som regel var de mindreårige, der oplevede dette syndrom, dem, der tidligere havde været ansvarlige for deres familier som oversættere. Eller de var dem, der havde oplevet de mest traumatiske begivenheder i deres oprindelseslande. F.eks. vold eller mord på et eller flere medlemmer af deres familie. Eller også havde de selv været ofre.
Er resignationssyndrom kun blevet observeret i Sverige?
Der er rapporteret om enkelte tilfælde af børn og unge med de samme eller lignende symptomer i andre lande. I Australien har man f.eks. observeret et lignende syndrom hos flygtninge- og asylansøgerbørn fra øen Nauru.
Ud over at være relateret til tidligere traumer og trusler om udvisning kender man ikke de nøjagtige årsager til dette syndrom, og man kender heller ikke årsagen til, at det kun er blevet rapporteret i Sverige. Der er dog tale om, at visse sociale og kulturelle faktorer har indflydelse på sygdommens udvikling (kulturbundne faktorer).
Et kendt tilfælde af mindreårige, der er ramt af resignationssyndromet i samme familie, er søstrene Djeneta og Ibadeta. De er flygtninge fra Kosovo. Et billede af dem blev tildelt en pris af fotojournalistikkonkurrencen World Press Photo i 2018. På det tidspunkt var Djeneta to og et halvt år gammel og havde været sengeliggende og ikke reagerende sammen med sin søster, Ibadeta, i mere end seks måneder.
Da der er så lidt viden om resignationssyndromet hos børn, er der utvivlsomt behov for mere forskning. Forhåbentlig vil det betyde, at drenge og piger som Daria, Djeneta og Ibadeta vil kunne modtage mere specialiseret behandling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Sallin, K., Lagercrantz, H., Evers, K., Engström, I., Hjern, A. y Petrovic, P. (2016). Resignation Syndrome: Catatonia? Culture-Bound?. Frontiers in behavioral neuroscience, 10, 7.
- von Knorring, AL. y Hultcrantz, E. (2019). Asylum-seeking children with resignation syndrome: catatonia or traumatic withdrawal syndrome?. Eur Child Adolesc Psychiatry 29, 1103–1109.
