Relationel rammeteori og menneskelig adfærd

Du kan i sproget afsløre, hvem du er.

Ifølge relationel rammeteori (RTF) kan nogle aspekter i sproget skabe og fremkalde lidelse. En af dem kan være, når vi bogstavelig talt tror, at vores tanker og følelser fortæller os, hvordan vi skal handle, og de dikterer os det.

Relationel rammeteori (RTF) er en teori om sprog og kognition, der tjener som en eksperimenterende basis for accept og engagement terapien (ACT.) Fra perspektivet i relationel rammeteori  er adfærd og sprog meget tæt forbundet.

Dette rammeværk giver en funktionel forklaring på nogle af de opdagelser, man har gjort i den kognitive forskning af sproget. Det giver også basis til at studere fænomenet på en monoistisk måde. Det er en teori, der sætter sig for at studere de såkaldte “mentale processer” på en operationel og eksperimenterende måde.

Relationel rammeteori: Koncept og egenskaber

For at forstå, hvad en relationel ramme er, er du nødt til at vide, at mennesker ikke kun lærer direkte fra oplevelser. De lærer også indirekte ved at relatere stimuli adskilt fra deres fysiske egenskaber. Det, sammen med den sproglige værdi i stimuli, er det, som vil betinge deres evne til at administrere forhold og funktioner.

Egenskaber i en relationel ramme

For at forbinde og transformere både kognition og sprog er der tre egenskaber:

• Indbyrdes samhørighed. Et forhold mellem to stimuli involverer, at man svarer den ene på betingelse af den anden og omvendt. Hvis A i en given kontekst er direkte forbundet med B, så er der et afledt forhold mellem B og A.
• Kombineret samhørighed. En af de definerende karakteristikker ved relationel rammeværk har at gøre med evnen til at kombinere begivenheder gensidigt. Hvis A er relateret til B på en særlig måde, og A er relateret med C, så vil B og C også være relaterede.
• Funktionel transformation. Hvis en stimulus har en funktion, og en anden stimulus skaber en relation med den i den kontekst, så er funktionen af dem begge transformeret ved det forhold. Hvis en for eksempel fortæller dig, at der er et bedre og billigere produkt, end det du bruger normalt, så er det mere sandsynligt, at du vil købe det nye produkt. Dets funktion er blevet transformeret ved det forhold, der er blevet etableret.

Typer af kontekstmæssige spor i relationel rammeteori

Gensidige links, flere kombinationer af links og transformationer af funktioner er komponenter i et bredere relationel responsmønster. Relationel rammeteori kalder dem for relationelle rammer. Eksperter bruger dette koncept til at forklare, hvordan vi lærer at lave associationer, der udspringer fra, hvordan stimuli er relaterede til hinanden.

Relationelle rammer kan kombineres til at danne verbale regler, der styrer ens adfærd. Denne proces gør det muligt for folk at organisere og kontrollere, hvordan konsekvenserne bliver optaget i relation til denne kontekst. På den måde kan du forudse fremtidige situationer uden at have oplevet dem.

Kontekstmæssige nøgler i relationel rammeteori

Hvert indlært kontekst viser flere stimuli med det potentiale at erhverve sig den værdi af de nøgler, der styrer udviklingen i relationel rammeværker. RTF skelner mellem to undertyper af kontekstmæssige nøgler:

• Dem, der styrer den specifikke type af et forhold (Crel). De mest interessante typer er koordination, modstand, evne til at skelne, sammenligning, opdeling, tidsfornemmelse, årsag, hierarki og afsløring.
• Hver stimulus eller begivenhed kan have mange psykologiske funktioner. Af den grund vil en anden klasse af kontekstmæssige nøgler (Cfunc) specificere hvilken stimulusfunktion, der vil blive transformeret (Torneke, 2010.)

En forklaring på den menneskelige lidelse

I dette teoretiske rammeværk kan man udlede, at visse af sprogets egenskaber gør psykologisk lidelse meget almindeligt. En af dem vil være evnen til bogstaveligt at tro på, hvad vores tanker og følelser fortæller os, og så handle efter, hvad de dikterer.

På den måde vil en person, som opfatter sig selv som “nytteløs” og “ikke dur til noget” sikkert begrænse sin fremtoning en hel del. Vi kan observere, hvordan mange folk opgiver deres mål, som er indenfor rækkevidde, bare fordi de tror, at de aldrig vil kunne opnå dem.

Typer af verbale regler i den relationelle rammeteori

Relationel rammeteori er gået dybere ned i dette. Det har sat sig for at forklare de vigtigste typer af verbal regulering (Luciano og Wilson, 2002):

Overholde regler

I denne type regler er konsekvenserne opnået ved at adlyde dem. Personen, som genererede reglen, følger konsekvenserne. Det er en adfærd, som i vid udstrækning er afgjort af, hvad de kulturelle kontekst afgør som passende. Hvis en mor for eksempel siger: “Hvis du ikke spiser din mad, vil jeg straffe dig.”

Følge regler

Dette er en verbalt reguleret adfærd, der guider mennesket til at opnå visse specifikke stimuli i en given kontekst. De associerer direkte med de konsekvenser, denne adfærd vil få.

For eksempel “hvis du spiser, så vil du ikke længere være sulten, og du vil få det bedre.” I dette tilfælde vil konsekvenserne afhænge af, hvad det er for noget mad. De er således uafhængige af den person, som lavede reglen.

Voksende regler

Dette er en transformation af funktioner, der afgør, om en verbal stimulus, genstand eller begivenhed kræver en forstærkende eller modvillig værdi. Men det er værd at bemærke, at de altid opererer i kombination med at overholde og følge regler.

Voksende regler er verbale regler, der forandrer de forstærkende egenskaber ved en stimulus, der fungerer som en konsekvens. Eller med andre ord, det forstærker eller svækker sandsynligheden for, at denne stimulus vil få indflydelse på vores adfærd.

Hvis du for eksempel går forbi en isbod sammen med nogle venner, og en af dem så siger: “Åh hvor kunne jeg dog godt spise en is lige nu!” Når du hører det udtryk, så kan du i en vis udstrækning fornemme smagen af is i din mund. Derfor vil det også øge sandsynligheden for, at du vil købe en.

Mønstre af adfærd afgjort af verbale regler

Verbale regler gør det muligt for os at styre vores adfærd afhængig af den sociale kontekst. Men de kan også have den helt modsatte effekt:

• En rigid retten sig efter det at følge regler betyder, at individet er ufølsom overfor de konsekvenser, deres handlinger har i en social kontekst. Et eksempel kan være: “Du er nødt til at lide for at blive en god mor.” Den rigide udtalelse vil derfor begrænse moren i at kunne forsvare sine basale rettigheder.
• At følge regler afgør en adfærd, der sigter efter at opnå fordele på kort sigt. Men dette forhindrer ofte den korrekte adfærd i at blive lært, hvilket så kan ramme den personlige udvikling. Et eksempel på dette kan være en, der tænker, at vedkommende er nødt til at få stoffer for at kunne slappe af på en eller anden måde. Men vedkommende tænker ikke over konsekvenserne på den lange bane ved at gøre dette.
• Voksende regler opererer i koordinering med de rigide eller modarbejdende overvågende regler. De kan specificere ufølsomme funktioner ved en person. Et eksempel kan være “bekymringer gør det umuligt at leve” eller gentagende konstante følelser såsom “hvis du er glad, er du sund.”

Resultater og fordele ved relationel rammeteori

Relationel rammeteori har ført til udviklingen af et analytisk system, der tilbyder mange fordele:

• Det er en grådig tilgang baseret på et relativt lille antal basale principper og koncepter for at kunne forklare det fænomen i sprog og kognition.
• Det gør det muligt for os at studere det menneskelige sprog i overensstemmelse med de processer, der skaber det og hvis definition omhyggeligt er specificeret.
• Det har et bredt syn og tilbyder plausible forklaringer og ny empirisk viden til en lang række komplekse menneskelige adfærdsmønstre.

Principperne er tilgængelige for direkte observation, især i et laboratorium. Eksperter har
udsat det for flere empiriske tests, og det er gået gennem dem alle. Klinisk anvendelse har vist sig at være effektivt og mange potentielle anvendelser er stadig under udvikling.