Psykosomatiske lidelser: følelser kan påvirke kroppen
Når du er ængstelig, får du så mavepine og hovedpine? Eller får du måske kramper? Og hvad med, når du er vred? Det er nemt at se, at vores følelser er tæt relateret til fysisk smerte. Det gælder for psykosomatiske lidelser.
Det er fysiske lidelser, der stammer fra (eller udvikles på grund af) psykologiske faktorer. Lær mere om, hvor vigtigt det er for kroppen, at du kan håndtere dine følelser!
“Ud af halvfems sygdomme forårsages halvtreds af skyldfølelse og fyrre af uvidenhed.”
-Paolo Mantegazza-
Hvorfor påvirker følelser psykosomatiske lidelser?
Følelser manifesterer sig selv gennem et tredelt respons-system: det kognitive, fysiologiske og motoriske. Det kognitive system handler om de tanker, vi har, når vi oplever forskellige tanker.
Et eksempel er, når vrede opbygges, og vi får de følgende tanker: “De prøver at irritere mig,” “Jeg kan ikke tro, de gør det mod mig,” osv. Men denne indre dialog er helt anderledes, når vi er triste.
Det motoriske system er det sæt adfærdstyper, vi anvender alt efter, hvilke følelser vi oplever. Når vi er bange, forsøger vi at beskytte os selv eller flygte. Adfærden er selvfølgelig anderledes, når vi er glade.
Det fysiologiske system består af de fornemmelser, der sker i kroppen. Fysiologisk talt, så findes der følelser, der aktiverer os til en vis grad. Ligesom der er andre, der deaktiverer os til en vis grad.
Ængstelighed er for eksempel en følelse, der i høj grad fysiologisk aktiverer os. Det øger hjertefrekvensen og får os til at trække vejret hurtigere.
Hvordan påvirker angst og vrede psykosomatiske lidelser?
Der findes mange psykosomatiske lidelser. For eksempel:
- Kardiovaskulære (højt blodtryk)
- Respiratoriske (bronkial astma)
- Endokrine (sukkersyge)
- Gastrointestinale (mavesår)
- Dermatologiske (nældefeber)
- Immunologiske
- Kroniske smerter (leddegigt)
Dette er blot nogle få eksempler. Fysiologien og følelserne er tæt forbundet. Dette gælder især for angst og vrede.
“Til sammenligning med sygdommen skabt af lidelse, tristhed, kvaler og menneskers ulykke, så er mikrober, som sygdomsgrunde, de fattige slægtninge.”
Både angst og vrede kan føre til et højt niveau af fysiologisk aktivering. Muskelspændinger, hyperventilering og øget hjertefrekvens er blot få af de fysiologiske symptomer.
Til at begynde med gør kroppen det for at håndtere den fare, den antager, har skabt disse følelser. Derfor er det ikke en direkte “dårlig” aktivering.
Problemet er, når vi føler disse følelser meget intenst, meget ofte eller i lang tid af gangen. I dette tilfælde forbliver vores krop i en tilstand af spænding, uanset hvordan man håndterer “faren.” Den burde i stedet forsvinde, når vi har handlet.
Men da den ikke forsvinder, så bliver vores organer overbrugte og begynder at fungere anderledes.
Hvordan påvirker fysiske symptomer denne proces?
Alt, vi har talt om indtil videre, fører os til én konklusion: at vores håndtering af negative følelser afhænger af, hvordan vi opfatter og fortolker forskellige situationer.
Hvis vi kommer på fleksible (sunde) løsninger, så vil vi kunne forhindre vores krop i at aktivere disse symptomer. På den måde mindsker vi risikoen for psykosomatiske lidelser.
Det samme sker, når der er en fysisk lidelse i sig selv. Der findes nogle få fleksible løsninger: patienten kan være overbevist om, at det ikke er alvorligt. Han ved, at det er alvorligt, men ønsker at kæmpe, fordi han er overbevist om, at der er håb. Måske ved han, at det er alvorligt, men beslutter at leve livet så godt som muligt.
“Sygdommen, der kommer uventet, er mere farlig.”
–Seneca–
Hvis du vælger én af de tre muligheder, så kan du forhindre angst og vrede i at udløse psykosomatiske lidelser. Det vil ikke være nemt, men med hjælp fra en god psykolog er det muligt at opnå.
Billeder af David Cohen, Benjamin Combs og Milada Vigerova
