Et psykologisk perspektiv på visdom
Psykologer og eksperter indenfor intelligens har studeret konceptet om visdom i lang tid. Det har en videnskabelig definition, som går længere end blot den populære opfattelse af visdom som den viden, de ældre besidder. I denne artikel vil vi diskutere det psykologiske perspektiv på visdom.
Som et abstrakt koncept kan det være svært at studere ved brug af videnskabelige metoder. Mange forskere har dog udgivet interessante værker omkring det.
Hvordan er et psykologisk perspektiv på visdom?
Nogle folk definerer visdom som ekspertviden om det praktiske liv. Mange forfattere har prøvet at definere de specifikke komponenter ved visdom. Selvom det varierer en smule, har forfattere tendens til at pointere de følgende elementer:
- Interpersonlige evner. Niveau af viden, følsomhed og sociale evner, når man forholder sig til andre. Interpersonlige evner giver en person mulighed for at tilpasse sig til andres behov og have den mest effektive interaktion overhovedet muligt.
- Kommunikationsevner og god dømmekraft. Visdom, hvilket folk ofte relaterer til erfaring, indebærer at have viden og være i stand til at give råd. Vise personer kan hjælpe folk med deres problemer og finde på praktiske løsninger, som andre ikke kan se.
- Forståelse. Vise personer, som kan dyrke følelser og livserfaringer, kan forstå og føle empati med andre.
- Generel kompetence. Dette er sikkert det, som folk oftest forbinder med visdom. Den vise er intelligent, dannet, har stor viden indenfor mange emner og ved, hvordan man kommunikerer den viden.
Involverer visdom altid viden?
Eksperter har især tendens til at understrege to faktorer som de vigtigste komponenter i visdom: Ekstraordinær forståelse og evnerne til at bedømme og kommunikere. Som konsekvens er nogle personer meget vise på trods af deres begrænsede viden om verden.
Alle disse elementer, som vi har nævnt, antyder til et koncept om visdom baseret på følelsesmæssige og interpersonlige evner. Med andre ord handler visdom om mere end kognitive evner.
Visdom ifølge Holliday og Chandler (1986)
Disse to forfattere argumenterede for, at visdom er skarpsindighed, involvering i andre, bekymring for andre, dygtighed, intuition, at kende sine grænser, årsag, logik, erfaring, en logisk tankegang, god evne til at løse problemer og at lære fra sine fejl. En vis person er en, som søger information og bruger det fornuftigt.
Holliday og Chandlers definition har tendens til at relatere visdom mere med kognitive faktorer og evner, som giver en person mulighed for at engagere sig i passende og kvalificeret problemløsning.
Visdom ifølge Sternberg (1985)
Sternberg definerer på den anden side en vis person som en person, der er følsom og social med en god dømmekraft og kommunikationsevner og en forståelse for livet. Også som en person, der lærer fra erfaring og kan se tingene fra forskellige synspunkter.
Foruden alle disse interpersonlige og følelsesmæssige evner argumenterer han for, at en vis person er intelligent, dannet og generelt kompetent.
Hvordan analyserer videnskabsmænd visdom?
Der er måder at evaluere en persons visdom på med standardiserede tests og kvalitative procedurer. Disse metoder kan opdeles i to store grupper:
- Planlægning af opgaver. Personen skal udføre en test, som involverer at træffe en beslutning i et bestemt stadie i livet. I testen svarer personen højt på, hvad de ville gøre i den givne situation, hvilken effekt beslutningen ville have i det lange løb og anden information, de ville få brug for, for at kunne træffe beslutningen, som ikke er med i opgaven.
- Vurdering af opgaver. Personer får besked på at genemgå hypotetiske veje valgt af fol på forskellige tidspunkter i deres liv. De skal så revurdere beslutningerne højt og genskabe og evaluere, hvad personen ville sige om deres valg i livet, når de blev ældre.
Eksempler på opgaver: Tim vil gerne giftes
Et eksempel på en hypotetisk situation, som personen ville analysere, er den følgende:
“Tim er en 18-årig ung mand, der ønsker at gifte sig med sin kæreste, som han mødte for ni måneder siden.”
Testpersonen ville bruge denne information til at overveje højt, hvad Tim bør overveje, før han træffer beslutningen. Han ville genskabe historien fra Tims synspunkt, samt de forskellige øjeblikke i historien, de mulige årsager, som fik Tim til at træffe beslutningen, og en evaluering af beslutningen.
Kan man træne folk til at være vise?
Mange forfattere har talt om komponenterne i visdom. Der er dog masser af uenighed mellem dem. Forskere ser dog på dem, som har tendens til at blive accepteret blandt de fleste for at finde ud af, hvordan folk kan lære at forbedre deres evner.
For eksempel, når man træffer beslutninger, er det vigtigt at forstå det følgende: Kontekstualisme, relativisme og usikkerhed. Indtil nu er den eneste faktor, som forkere har været i stand til at træne folk til at forbedre, relativisme og den ro og fattethed, som det giver. Det synes dog stadig som et højt mål at “træne” en person til at være vis.
Hvad udelader det psykologiske perspektiv på visdom?
Noget, som de standardiserede tests lader til ikke at måle, er de følelsesmæssige faktorer i visdom. De har tendens til at være bedre til at evaluere intelligens, såsom logik og matematiske evner eller rumlig intelligens.
Det er også vigtigt at huske på, at der stadig ikke er en bred enighed om betydningen af ordet, visdom. Det står åbent til fortolkning og det er dermed svært at måle. De forskellige definitioner betyder derfor, at resultater fra studier kan være betydeligt partiske.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Pelechano, V. y González, P. (2004). La concepción lega de sabiduría, inteligencia y envejecimiento en adolescentes. Análisis y Modificación de Conducta, 30, 437-460.
- Pelechano, V. y Rivero, A. (2004). Una contrastación parcial del modelo de sabiduría de Berlín: resultados, reflexiones y una propuesta. Análisis y Modificación de Conducta, 30,465- 494.
