Psykologisk behandling af autisme

Denne nøjagtige definition af autisme er stadig kontroversiel den dag i dag. Indtil for få år siden brugte man termen autismespektrumforstyrrelse (ASF) til at klassificere en bred gruppe af lidelser, som deler kliniske karakteristika, der definerer “klassisk” autisme.

Autisme rammer 10-15 ud af hver 10.000 mennesker. Når man medregner andre tilstande såsom Aspergers syndrom, drejer det sig om op mod 57 ud af hver 10.000.

Når det kommer til prævalens i køn, er fire ud af fem drenge, selvom piger synes at vise større intellektuelle vanskeligheder. Dette berører 75% af de personer, som diagnosticeres med autisme; ud over dette er 50% stumme eller har andre nedsatte sprogfærdigheder.

Psykologiske former for behandling af autisme

Af de mange terapeutiske metoder er én ting sikker; der er ikke ét program, som virker for alle med autisme. Faktisk er ingen terapeutisk behandling af autisme endegyldig, selv for den samme person i forskellige faser af deres udvikling.

Det er dog sikkert, at adfærdsmæssige indgreb er den foretrukne psykologiske behandling af autisme. De baseres alle på den anvendte analyse af adfærd for at specificere den enkelte persons behov og derefter justere den adfærd, som skal ændres.

De teoretiske grundlag for adfærdsmæssig behandling af autisme

• Principperne for indlæring er universelle og gælder på samme måde for personer med og uden autisme.
• Det er ikke nødvendigt at kende ætiologien for autisme for at bruge adfærdsteknikkerne (Lovaas, 1993). Dette er i uoverensstemmelse med de teorier, som er baseret på de påståede mekanismer for autisme.
• Autisme er et syndrom med tilbøjelighed til særlige typer adfærd. Omend der er en neurologisk base, er adfærd mulig at ændre takket være organiseret indgriben med et forudbestemt miljø.

De overordnede mål for intervention er;

• For det første at udvikle kommunikationsevner, der lader dem forstå andre mennesker bedre og give mening af deres forhold og handlinger.

• Endvidere at mindske adfærd, som griber ind i, eller som skaber vanskelig følelsesmæssig stabilitet og uafhængighed.

I løbet af de senere år har flere programmer vist overbevisende empiriske beviser. Læs om dem nedenfor.

Psykologisk behandling af autisme; anvendt adfærdsanalyse

Anvendt adfærdsanalyse (ABA) benytter sig af videnskabelig viden omkring indlæring. Det gør den for at udvikle indlæringsteknikker for relevant adfærd, der skal fremmes på det sociale område.  

De fleste mennesker tror, ​​at globale adfærdstiltag forsøger at instruere autisten gennem en liste teknikker i et bestemt tidsrum. Det, de dog i virkeligheden gør, er at fremme visse evner ved hjælp af en række forskellige teknikker. Begge typer af intervention anses for at være lige effektive.

De tre grundlæggende principper indenfor ABA interventionsmodellen er:

• Analyse. Forløbet evalueres fra udgangspunktet for interventionen gennem måling af fremskridt.
• Adfærd. Baseret på de videnskabelige adfærdsprincipper.
• Anvendelse. Anvendte principper for den observerede adfærd.

På den anden side er de mest almindelige elementer i den globale intervention:

• Læringsmiljøet er kontrolleret og struktureret.
• De, som arbejder med autisten, behandler direkte på alle områder indenfor evner og individualitet baseret på personens under- og overskud.
• Den benytter sig af procedurer indenfor anvendt adfærdsanalyse.
• En eller flere terapeuter står for behandlingen.
• Behandlingen strækker sig over 34-40 timer ugentligt.
• Behandlere sætter kortsigtede mål ud fra normal udvikling.
• Behandlere laver en fast plan for generalisering og vedligeholdelse.
• Patienten skal lære visse færdigheder, før de kan lære nye.
• Sproget har førsteprioritet.
• Læring ved repetition eller fejl giver en stigning i negativitet, adfærdsændringer og demotivering. Således undgås fejl helst.

Resultater ved global intervention

Af de forskellige typer interventioner, er anvendt adfærdssanalyse en behandling af autisme, som viser resultater på følgende områder:

• En accelereret udviklingshastighed med forbedring af IQ helt op til 20 point. Dette gør det muligt for patienterne at opnå normale niveauer.
• Det kan forbedre adaptiv adfærd til et normalt niveau.
• Endvidere kan det fjerne autistiske karakteristika, såsom selvstimulering, selvskade og stereotyp adfærd, blot for at nævne nogle.
• Adfærdsforbedring og sociale færdigheder er almindelige forbedringer.
• Elever kan gå i almindelig skole.
• Resultaterne er blivende i de kommende år.

Variationer af global intervention, som påvirker dens effektivitet

Undersøgelser om global behandling har vist, at visse data kan indikere forskelle i effektiviteten af behandlingen:

• Jo tidligere interventionen begynder (helst før fire års alderen), jo bedre er mulighederne for at blive integreret ind i en normal skole.
• Jo mere intens, jo mere effektiv. Når det er sagt, kan behovene være forskellige for hvert barn.
• Hvis der ses forbedring i løbet af det første år, vil dette fortsætte det andet år. Forbedringerne kan fortsætte i samme rytme endda to år senere.
• Adfærdsterapi giver bedre resultater, end nogen anden terapiform.
• Kvaliteten af behandlerens uddannelse, overvågelse af lærere og forældre ser ikke ud til at forstyrre resultaterne. I nogle undersøgelser deltog professionelle, som ikke nødvendigvis var eksperter i autisme.
• Samarbejde med forældre viste den bedste vedligeholdelse og generalisering af resultaterne.
• Den cementerer behandlingsprotokol i viden om de psykologiske egenskaber hos mennesker med autisme.

Psykologisk behandling af autisme; specifikke interventioner

Mange undersøgelser har brugt adfærdsmæssige interventioner for at etablere succes fra de grundlæggende betingelser, der er nødvendige for at lære den mest komplekse adfærd, såsom sprog.

På den anden side er en af de vigtigste ting, man har opdaget ved adfærdsmæssig intervention dette: Jo mindre forstyrrende adfærd (fx. selvstimulering), jo bedre er mulighederne for indlæring.

Forskere drog to konklusioner på dette område:

• Når et barn med autisme ikke får lov til at besvare et bestemt spørgsmål i en test, vil de få sit svar ind på en anden måde.
• Når forstyrrende adfærd mindskes, øges børns forståelse af at kunne skelne mellem tingene.

Undersøgelser har forsøgt at besvare, hvordan forstyrrende adfærd opretholder sig selv: Ved negativ forstærkning, positiv forstærkning eller fraværet af andre stimuli.

Hovedkonklusionen har været, at hvis man ønsker at begrænse forstyrrende adfærd, er det ikke effektiv at stoppe eller mindske dem direkte. En af de mest effektive strategier for at begrænse denne slags adfærd er forskellig forstærkning af anden adfærd.

Konkrete teknikker, som fokuserer på at lære sociale, sproglige og læsekundskaber, såvel som akademiske, er fokus for denne type behandling.

Psykologisk behandling af autisme: naturalistiske udviklingsmæssige adfærdsinterventioner (Koegal etal., 1998)

Adskillige nylige undersøgelser, baseret på adfærdsintervention, benytter sig af et mere “neutralt” fokus hen imod udvikling. Dette markerer en stor forskel til mere traditionelle interventioner baseret på ABA.

For eksempel bruges disse nyudviklede interventioner for før-skolebørn til at placere dem i naturlige og sociale sammenhænge.

Gennem rutiner og lege, og helt fra begyndelsen af interventionen, leder barnet selv læringssituationen.

Disse interventioner, som er baseret på empirisk testede metoder, har lige så meget rod i læringsprincipper som i videnskaben om udvikling.

Det opstod som et resultat af vanskelighederne med mere traditionelle metoder, der var baseret på diskrete prøver til generalisering af læring.

Tilfældig undervisning, Pivotal Response Training, miljøtræning og naturlig sprogundervisning, blandt andre ting, har som formål at finde en mere naturlig metode. Ifølge denne tankegang er det således på denne måde, et autistisk barn opnår sprogudvikling og kommunikation.

Disse interventioner er delvis baseret på principperne i de interaktive processer, der stammer fra udviklingsmodellerne, ABA, og vigtigheden af ​​forældre-barn-interaktion.

Psykologisk behandling af autisme: Den Pragmatiske Evolutive Model (Prinzant og Wetherby, 1998)

Denne model har den pragmatiske og sociale udvikling som fokuspunkt. Den lægger vægt på præverbalt og verbalt sprog, såvel som kommunikationsevner overordnet.

Ud over dette arbejder den på at mindske vanskelighederne ved efterligning, samt særegenhederne ved den sensoriske proces.

Ydermere lægger den vægt på en naturlig socio-pragmatisk kontekst, insisterer på familiens deltagelse og anbefaler inddragelse af gruppearbejde.

Konstruktion af intention, skiftende vendinger, delt opmærksomhed og evner til at indlede kommunikation letter alt dette. Børn kan udvide deres funktionsevne med forskellige instrumenter i en naturlig kontekst.